Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Debatten om designbegrebet fortsætter

Dato
02.09.2016
Kategori
Indblik

Aktivisme, Æstetik og Big Business. Konferencen ”Designbegrebet til debat” kom vidt omkring og trak fulde huse. Derfor planlægger arrangørerne nu at forsætte diskussionen om designets DNA med en række opfølgende mini-konferencer.  

Mange af de fremmødte ved fredagens symposium om designbegrebet måtte nøjes med en ståplads. Flere måtte ligefrem lytte med fra en plads ude på gangen. Så stor var interessen for en debat, der tog livtag med selve designets DNA. 

Symposiet, der blev åbnet af rektor Lene Damman Lund og var arrangeret sammen med Dansk Design Center af lektor Kirsten Marie Raahauge og lektor Ida Engholm, stillede da også med et panel svarende til et veritabelt topmøde med flere toneangivende repræsentanter fra den danske designverden. Scenen var dermed sat til en diskussion af dagens helt store spørgsmål: Hvis design er alt, hvad er så design?

”Alle har i dag en mening om design, oplever design og bruger design. Spørgsmålet er, hvad det betyder for dem, der rent faktisk beskæftiger sig professionelt med det”, lød det i de indledende kommentarer fra symposiets moderator, direktør i Dansk Design Center Christian Bason, der slog til lyd for en ny aktivisme blandt designere og en generobring af det danske designbegreb.

I en tid, hvor konsulentvirksomheder som Mckinsey folder sig ud med designledelse, og design udråbes som det nye sort på forsiden af Haward Business Review, er det vigtigere end nogensinde, at designere byder sig aktivt til med deres unikke kompetencer og ekspertise. Designbegrebet har udvidet sig og flyttet sig fra “design af produkter til design af virkninger”, og må i dag også forstås som et ledelsesredskab og et innovationsværktøj, der kan udvikle velfærd:

“Vi skal melde os aktivistisk og engageret ind i den udvikling for at bevare og forsvare vores plads på landkortet og det danske patent på designbegrebet”, sagde direktør Christian Bason.

Også direktør for Designmuseum Danmark, adjungeret professor Anne-Louise Sommer, valgte at tage udgangspunkt i det særligt danske design-DNA. Design er internaliseret i det danske sind, og det står klart for os i det øjeblik, vi lander i en lufthavn langt fra landets grænser og oplever, hvordan omgivelser, rum og funktioner også designes – eller måske snarere ikke designes. Den danske tradition for brugerdreven innovation kommer til udtryk i vores byplanlægning, vores arkitektur, i vores møbler og vores redskaber. Vores omgivelser løfter vores velfærd, fordi de er designede til at gøre netop det: 

“Dansk design er med andre ord den materielle ækvivalent af velfærdssamfundet. ” 

Og det er netop den tradition, danske designere skal bygge videre på og udvikle, når designbegrebet udvides og forandres.  

Designskolens fagleder Mathilde Aggerbo pointerede, at designerens unikke rolle i dag ikke bare er i rivende udvikling, fordi selve designbegrebet forandrer og udvider sig, men også udfordres af andre faggrupper og professioner. I det perspektiv er det afgørende at huske på designerens helt særegne forudsætninger for at skabe funktionelle og brugbare løsninger, der samtidig er æstetiske og sanselige:

“Man skal bare forestille sig, hvordan vores samfund og omgivelser ville se ud, hvis de alene var formet og tilrettelagt af ingeniører for at forstå og værdsætte designeren og det gode designs værdi,” sagde Mathilde Aggerbo.

Den anden del af dagen var dedikeret oplæg fra bidragydere til forskningstidsskriftet Artifacts temanummer om ”The Design Concept”.

Oplægsholderne behandlede designbegrebet i forhold til designerens praksis, modtagere og designproces. Også forestillingsevnens betydning, kunst, formål og funktion blev sat til debat og dagen sluttede med, at emnet ’hvad er godt design?’ blev drøftet. Dermed blev en værdiorienteret dagsorden sat over for det udvidede designbegreb: Er design alting, ingenting eller noget specifikt? Det er spørgsmålet. Og det er et spørgsmål, der fordrer en løbende debat. Derfor lægger arrangørerne af fredagens konference, der trak langt over 170 tilhørere, nu op til en fortsættelse af diskussionen om designbegrebet med flere seminarer.