Agenda # 1: Overlap mellem uddannelse og arbejdsliv

Blogpost af
Lene Dammand Lund
Dato
14.02.2014

De fleste er vel enige om, at uddannelse er én ting og arbejde en anden. På KADK har vi dog en lang og god tradition for at se praksis-elementet som en del af uddannelsen, blandt andet gennem praktik og projektorienteret undervisning med undervisere fra praksis. Praksis er det ene af de tre ben, vi står på. Forskning og kunstnerisk udvikling er de to andre. På det seneste har der været stor politisk fokus på om vores praksis-fokus har effekt, altså om alle vores kandidater får et arbejde, og om de har en høj livsløn. Ja, der er sågar de, der mener, at sådanne effektmålinger skal virke tilbage på de studerendes SU, hvor mange, vi uddanner, og hvor store vores bevillinger skal være.

Det vil jeg vende tilbage til i mit næste blogindlæg. I denne vil jeg koncentrere mig om de positive effekter af i højere grad at samtænke uddannelse og arbejdsliv.

Grundlæggende uddanner vi kandidater med det formål, at de skal have et job den dag, de er færdige. Men beskæftigelsestallene viser, at det ikke er helt så let. I 2012 var den gennemsnitlige ledighed for de nyuddannede på KADK ca. 40 %.

Andre målinger viser, at den samlede ledighed for hele arkitektfaget lå på 11 %. Til sammenligning lå DJØF’erne og Magistrenes ledighed omkring de 6 %. Det er klart at det spiller ind, at der er lavkonjunktur, men det ændrer ikke ved, at arkitekterne over en lang årrække har større ledighed end de akademikere, vi sammenligner os med.

Ny faglig struktur forbedrer samarbejdet
Den nye faglige struktur på Arkitektskolen og Designskolen, som indføres fra studieåret 2014/15, er i nyere tid det største samlede initiativ på KADK til at få flere kandidater i arbejde. Det er et langsigtet perspektiv, der i første omgang sigter mod at forbedre rammerne om forskning og uddannelse. De nye rammer vil fremme tværgående samarbejde, samarbejde med eksterne parter og bringe forskning og uddannelse tættere sammen, så vi højner vidensniveauet og får mere kritisk masse på de enkelte specialer. Men meget kan stadig gøres inden for disse rammer, og det er næste skridt. Vi skal forbedre praktikordningen og have mere samarbejde med aftagerne – og vi skal, i dialog med aftagerne, diskutere indholdet i uddannelserne og i de enkelte programmer.

Overgangen fra uddannelse og arbejdsliv
Vi skal også se på overgangen mellem uddannelse og arbejdsliv. I dag er den temmelig brat. Den ene dag er man studerende på SU, den næste er man måske ansat i en virksomhed med en månedsløn på 30.000 kr. og virksomheden skal udskive regninger for 75.000 kr. for at kunne holde én beskæftiget.

Beskæftigelsen er særlig lav de første år efter vores kandidater forlader KADK. Det skyldes blandt andet strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet, hvor gratis arbejdskraft er blevet mere udbredt og nyuddannede konkurrerer med støtteordninger for ledige. Måske har vilkårene for de nyuddannede simpelthen ændret sig så markant, at det skal have konsekvenser for den måde, vi tænker uddannelsen?

Man kunne, som Akademikerne (AC) og Danske Universiteter, se på forskellige modeller for overgangsordninger. De har blandt andet foreslået en ny model, som de kalder virksomhedskandidater. Formålet er at knytte virksomheder tættere til kandidat-uddannelserne ved at strække de 120 ECTS (og den medfølgende SU) over 3 år.

På KADK kunne vi, inden for de regler vi har i dag, for eksempel se på, hvordan man bedre udnytter muligheden for et bachelorjob i en studiepause mellem bachelordelen og kandidatdelen. Derved kunne vi få mere fokus ind i kandidatuddannelsen og de nyuddannede kandidater vil have skabt et større netværk blandt aftagerne. Dette kunne samtænkes med den meritgivende praktikordning.

Disse muligheder, og mange flere, skal drøftes internt på KADK. Vi har allerede taget hul på diskussionen i KADK’s Faglige Råd. I den kommende tid, skal diskussionen også rejses med aftagerne og deres organisationer. Det er vigtigt, at de tager et medansvar.

Kommentér her