Agenda # 3: Transdisciplinær iværksætterkultur

Blogpost af
Lene Dammand Lund
Dato
26.02.2014

I sidste uge besøgte jeg Silicon Valley for at studere den kultur og fødekæde, som effektivt omsætter universiteternes viden i nye virksomheder og forretningsområder. Stedet er førende, når det handler om innovation inden for kommunikation og sundhed. Der er stor opmærksomhed på, at man i den sammenhæng har brug for designkompetencer, en mulighed som blandt andet danske Designit har grebet med en afdeling i San Fransisco.

På Stanford og Berkeley University besøgte jeg transdisciplinære forskningscentre, som fostrer både ny viden og nye forretningsområder, og jeg besøgte også nogle af de virksomheder, der er kommet ud af det, heriblandt Twitter og et par virksomheder startet af unge danske iværksættere. Jeg talte også med dem, der stiller kapital til rådighed.

Formålet med turen var at finde ud af, om KADK skal gå mere aktivt ind i at understøtte samarbejde mellem forskere, studerende, virksomheder og investorer. Praksiselementet er i forvejen en stor del af vores vidensgrundlag; det handler dog mest om uddannelsernes indholdsmæssige forhold, god formgivning osv., og ikke så meget om, hvordan man får en forretning ud af det og om, hvordan forskning, uddannelse og forretning over en længere periode kan være en del af den samme udviklingsproces, som det for eksempel kendes fra vindmølleindustrien.

Det succesfulde, iværksætter-økosystem i Silicon Valley lader sig ikke uden videre kopiere. Det henter ressourcer fra en usædvanlig mangfoldig gruppe af indbyggere fra hele verden med stort gå-på mod, en kultur der belønner folk, som har begået fejl og lært af dem, en velfungerende infrastruktur for flow af viden og ikke mindst vilje til at udveksle den. Og endelig masser af samarbejde mellem forskellige faggrupper og vidensfelter. Det spiller selvfølgelig også en rolle, at der er risikovillig kapital og ikke mindst at det er “kloge penge”, altså at der følger kyndig vejledning med fra folk, der har prøvet at starte virksomheder mange gange før.

KADK som del af et iværksætter-økosystem
Når det er sagt, så er der, på KADK, allerede nu en lang række forudsætninger til stede for at vi på lignende måde ville kunne blive en mere aktiv del af de omkringliggende branchers fødekæde. De forskningscentre, jeg besøgte, har gjort meget ud af at skabe kreative miljøer og værksteder til prototyper. Ingen af disse miljøer når dog KADK’s til sokkeholderne. 

D-School på Stanford er særlig interessant, fordi man her tilbyder interdisciplinær uddannelse med afsæt i en brugerinvolverende designmetode. Ideen om, at arkitekter og designeres helhedssyn og deres hurtige og kommunikerende afprøvning af ideer kan danne ramme om interdisciplinært samarbejde, er rigtig god. Der er, for eksempel inden for byplanlægning, mange gode eksempler på, at netop denne metode har været en god generator for komplekse samarbejdsprocesser mellem arkitekter, ingeniører, økonomer, antropologer, ejendomsmæglere mv. Og mange eksempler på at metoden har ført til løsninger, der var både helstøbte og innovative.

På KADK har vi i forvejen vejledere fra praksis, der vil kunne dele af deres førstehåndserfaringer med at drive virksomhed. I det nye Institut for Bygningskunst og Design tager vi hul på samarbejdsdisciplinen, og på baggrund af disse erfaringer vil vi være rustede til at kunne tage det næste skridt og være vært for et offentlig-privat, transdisciplinært forsknings- og uddannelsesmiljø. Vi har alt det, der skal til. Men som alle andre iværksættere mangler vi bare lidt startkapital.

Kommentér her