Arkitektskolens historie

Det Kongelige Danske Kunstakademi blev grundlagt i 1754 som en gave til Kong Frederik 5. på hans 31 års fødselsdag. Dengang var navnet Det Kongelige Danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn.

Akademiet var en fortsættelse af det maler- og tegneakademi, som Christian 6. og Frederik 5. oprettede i hhv. 1738 og 1748, som igen var inspireret af det tidligste europæiske, kongelige kunstakademi oprettet i 1648 i Paris.

Akademiet havde oprindeligt til huse i en del af Charlottenborg på Kgs. Nytorv i København.

Arkitekten Nicolai Eigtved var den første direktør for Akademiet, men ledelsen lå i starten - helt i enevældens ånd - hos en kongelig person. Enten kongen eller en prins sad med ved møderne. Stedets anden direktør var franskmanden Saly, nok mest kendt for rytterstatuen af Frederik d. 5. på Amalienborg Slotsplads.

1771 – nyt navn og adgang for håndværkere
Et vigtigt årstal i Akademiets historie er 1771. Her ændredes navnet til Maler-, Billedhugger- og Bygnings-Academiet. Samme år kom Struenses reglement af 21. juni 1771, der forpligtede skolerne til ikke alene at uddanne kunstnere, men også at give undervisning til håndværkere.  Håndværk og kunstneriske studier blev således forenet.

1814 - de skjønne Kunster
Skolen ændrede navn endnu en gang i 1814, denne gang til Det Kongelige Academie for de skjønne Kunster.

1857 – kunst og teknik adskilles
I 1857 adskilles kunst og teknik så igen, da håndværkeruddannelsen blev overflyttet til Det Techniske Selskabs Skole (nu Københavns Tekniske Skole). Kongen forsvandt ud af ledelsen og skolen blev akademisk.

Kort efter århundredskiftet oprettes - som reaktion mod formelle, internationalt stilorienterede studier - Den danske Klasse og en Bygningsteknisk Skole. Uddannelsen forenede igen det kunstneriske og det tekniske. Arkitektuddannelsen blev en hel uddannelse. Kaare Klints møbelskole åbnede igen for håndværkere på Akademiet.

1924 – mødepligt, klasseundervisning og pensum
Fra 1924 ændredes undervisningen fra fri, individuel undervisning til klasseundervisning med mødepligt. Der indførtes nye specialer og pensum. Det kunstneriske, det tekniske og det sociale blev principielt ligestillet. Undervisningen blev "moderniseret".

1924 – Kvinder får adgang
1924 blev også året, hvor der kom fuld ligestilling mellem kønnene, da den særlige modelskole for kvinder blev lukket. Kvinder kunne nu på lige fod med mænd søge om optagelse på Kunstakademiet.

1950 – status som højere uddannelse
Midt i forrige århundrede tilslutter Akademiet sig at Arkitektskolen gøres til "center for et kunstnerisk og videnskabeligt forskningsarbejde af byggetekniske og arkitektoniske problemer" og at det påhviler skolen at "fremme en sådan forskning".

Den påbegyndte modernisering videreføres i dannelse af afdelinger indenfor arkitekturens forudsætningsdiscipliner. Undervisningen videnskabeliggøres og skolen får status som "forskningsbaseret højere uddannelse".

1968 – opsplitning i tre selvstændige institutioner
I 1968 blev Kunstakademiet opsplittet i 3 selvstændige institutioner, nemlig Kunstakademiets Arkitektskole, Kunstakademiets Billedkunstskoler og Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner. I 1973 kommer så Kunstakademiets Konservatorskole til.

1977 – indføres adgangsbegrænsning
Kunstakademiets Arkitektskole var meget populær blandt nye studerende, så populær at der i 1977 blev indført adgangsbegrænsning, så skolen kun optog 285 nye elever om året. Det var en helt nødvendig foranstaltning, da studentertallet var steget fra 600 i 1969 til næsten 2000 i 1977 uden at bevillingerne var fulgt med.

1995 – mere magt til rektor
I 1995 kom en ny styrelseslov, der gav rektor mere magt til at udstikke strategier og handlingsplaner. Rektor vælges for en periode på 4 år.

En ny intern struktur indføres i 1999 og hermed bliver forskningen organiseret i institutter og undervisningen i studieafdelinger. 

1996 – Arkitektskolen flytter til Holmen
Fra 1996 og frem til 1999 flyttede Kunstakademiets Arkitektskole gradvist ud på Holmen i nyrenoverede lokaler. Dette gav mulighed for at samle skolen, som tidligere var spredt over byen hhv. Charlottenborg, Nyhavn og Christianshavn.

2002 – bachelor og kandidat indføres
Bologna-deklarationen implementeres i 2002. Dermed indføres 3+2+3 studieordningen, dvs. at studiet er delt op i en tre-årig bachelor, en to-årig kandidat og en tre-årig phd.

2010 – Danmarks designskole flytter til Holmen
Over årsskiftet 2010/11 flyttede Danmarks Designskole ud til Holmen, for at samlokalisere med Kunstakademiets Arkitektskole med henblik på en senere fusion. 1. februar 2011 kunne de to skoler officielt fejre samlokaliseringen.

2011 – fusion mellem Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole
2. juni 2011 var fusionen mellem Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole en realitet. Den nye institution har navnet Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

I 2011 blev fem arkitekter udnævnt til adjungerede professorer på Kunstakademiets Arkitektskole

I 2011 blev fem arkitekter udnævnt til adjungerede professorer på Kunstakademiets Arkitektskole

Dorte Mandrup Poulsen

– i motiveringen lyder det bl.a.: ' Engagementet i hverdagens arkitektur placerer Dorte Mandrup i en faglig tradition, hvor man finder en række af Danmarks mest betydende arkitekter... Hendes værker er aldrig litterære eller teoretiske, de er nærværende og påvirker os direkte gennem form, lys og rum og et både forfinet og robust materialevalg.'


Bjarke Ingels

– i motiveringen lyder det bl.a.: ' Bjarke Ingels er en af landets førende internationale arkitekter. Han har i sin korte karriere formået at skabe et internationalt anerkendt navn og sætte det på dagsordenen i både professionel og akademisk kontekst. … Bjarke Ingels praksis er domineret af et ønske om formidling og om at kommunikere potentialet for en nutidig gentænkning af arkitekturens rolle i samfundet.'

Lene Tranberg

– i motiveringen lyder det bl.a.: 'Lene Tranberg anses for at være en af Danmarks fremmeste og mest nyskabende arkitektpersonligheder. [Hun har] … udviklet en særlig kontekstuel sensibilitet og raffineret materialefornemmelse som fornemt kommer til udtryk i hendes/tegnestuens arbejder. Lene Tranberg er en stor arkitektfaglig kapacitet, hvis faglighed spænder på tværs af flere skalatrin og problemområder.'

Per Olaf Fjeld

– i motiveringen lyder det bl.a.: 'Per Olaf Fjeld har … udmærket sig ved sit fuldstændige overblik, sin originale tænkning og sin løftende, renhjertede kærlighed til arkitekturen. … Per Olaf Fjeld er en usædvanlig arkitektfaglig kapacitet i international klasse ... han udfolder til stadighed en arkitektonisk poetik, som er til stor inspiration for studerende og fagfæller.'

Hiroshi Sambuichi

– i motiveringen lyder det bl.a.: 'Sambuichi har designet et antal huse og installationer … og det er tydeligt, at det er overvejelserne om bæredygtighed, der gennemsyrer hans arbejder helt tilbage fra de første opgaver realiseredes. … Hans arkitektur opstår … i samspillet mellem tradition, de teknologiske muligheder, fysikken, omgivelserne og en oprigtig nysgerrighed for at nå tilbage til en form for 'ur-arkitektur'.'