Grøn modebranche kræver grønt fokus på uddannelserne

Skal modebranchen gå fra sort til grøn, er nye forretningsmodeller, alternative produktionsformer og æstetisk bæredygtighed vejen frem. Omstillingen starter med uddannelserne.  

Den københavnske modeuge satte igen i år gang i nyhedsoverskrifterne om modebranchens grunddilemma.

Nemlig hvordan sektoren vil forene massiv overproduktion af tøj, køb-og-smid-væk-kultur og miljøskadende tekstiler og fremstillingsformer med bæredygtighed og grønne løsninger.

Modebranchen skal gå fra sort til grøn
Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at jeg er helt enig i, at den globale modebranche, der i dag udleder mere CO2 end den samlede flyindustri, er nødt til at gentænke sig selv, som Politiken også skrev i sin leder for nyligt.

Og det kan kun gå for langsomt.

Derfor er jeg også glad for, at vi endelig er nået til et sted, hvor bæredygtighed er blevet et ufravigeligt emne i modehusene, på designskolerne og på den københavnske modemesse, som Copenhagen Fashion Weeks direktør meldte ud i starten af året.

Der hviler et stort ansvar på fremtidens modeskabere, for det er i høj grad op til dem at få vendt branchen fra sort til grøn. Og den opgave kræver brud med vanerne, modige handlinger og en fundamental forståelse af branchens benspænd – og uddannelse, ikke mindst. 

KADK vil have bæredygtige mindset
Heldigvis er vi superdygtige til den del her på Kunstakademiets Designskole. Vi uddanner på højeste niveau og vægter forskning, kunst og praksis lige højt. Lad mig give et par eksempler på, hvordan vi uddanner.

Allerede ved optagelsesprøven stiller vi krav om, at ansøgerne forholder sig til FN’s 17 verdensmål.

Verdensmålene har været et grundtema i uddannelses- og forskningsarbejdet på KADK siden 2016, og derfor screener vi allerede her efter studerende, der tænker i bæredygtig forandring.

I løbet af bacheloren har alle designstuderende – uanset om de studerer beklædnings-, møbel-, grafisk eller gamedesign – obligatorisk undervisning i designetik og bæredygtighed.

Vi opfatter det som helt elementært, at fremtidens designere har en dyb forståelse af det felt, de agerer i, og det ansvar, man som designer har.

Faget handler om alt fra materialevalg til cirkulær økonomi, produktionsformer, forretningsmodeller, værdikæder og adfærdsdesign. Alt det, hvor man som designer kan skubbe tingene i en mere bæredygtig retning.

Modens system skal udfordres
For beklædningsdesignerne er klimaproblematikken groft sagt todelt.

Den ene udfordring ligger i selve tilblivelsen af tøjet. Derfor uddanner vi de studerende i dyb materiale- og produktionsforståelse, så de tidligt ved, hvad der skal til, for at det tøj, de producerer, også kan genbruges og indgå i en cirkulær livscyklus senere hen.

Vi opfordrer også de studerende til at eksperimentere med materialer.

Som vi for eksempel så under modeugen, har en af vores nyudklækkede designere Mats Beckmann kombineret teknologi og kunsthåndværk og skabt en tøjkollektion af komposterbart bioplast lavet af majs – et materiale, der forsvinder helt, hvis du smider det i naturen.

Den anden klimaudfordring, som beklædningsdesignerne står over for, ligger i de systemer, som gennemsyrer modebranchen: forretningsmodeller funderet på overproduktion og overforbrug, brug-og-smid-væk-kultur og konstant stræben efter fornyelse.

Her mener jeg ikke, at løsningen er at tage omsætningen ud af mode – industrien udgør trods alt en betragtelig del af dansk eksportomsætning. Derimod skal vi tænke i helt nye forretningsmodeller; vi skal med andre ord udfordre modens system.

Derfor har vi blandt andet sidste år startet et tværfagligt kandidatprogram sammen med CBS, som klæder designerne på med dyb forståelse af forretning, økonomi og værdikæder.

Omstilling starter med uddannelse
Sidst men ikke mindst kræver en bæredygtig omstilling af modesektoren, at fremtidens designere formår at skabe en varig relation mellem tøjet og brugeren. Vi skal holde af vores tøj, så vi har lyst til at bruge det igen og igen.

Modebranchen bygger i sit fundament på vores længsel efter fornyelse og på at vise, hvem vi er.

Det betyder, at lige meget hvilket system eller hvilken forretningsmodel der ligger bag, så skal tøjet appellere til vores sanser. Ellers vælger vi det ikke.

Her kommer designerens kunstneriske kompetencer i spil – for uden æstetikken får vi ingen bæredygtig forandring i branchen. Vi kalder det æstetisk bæredygtighed.

På KADK mener vi, at omstillingen starter med uddannelse.

Men den opgave kan vi ikke løfte alene. Hvis dansk mode skal have et nyt, stærkt bæredygtigt brand, skal vi styrke hele landets designuddannelser.

Og vi skal have endnu flere tværfaglige samarbejder – både med industrien og andre uddannelsessektorer.

Mathilde Aggebo, Fagleder for Designskolen

Dette blogindlæg har været bragt på Altinget den 16. august 2019.