Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Robust Arkitektur

Status
Afsluttet
Kategorier
Ph.d-projekt

Ph.d-projekt ved arkitekt Ulrik Stylsvig Madsen
2005-08

Projektbeskrivelse:

Projektet har til formål at undersøge arkitekturens evne til at understøtte og skabe identitet både som en samlende faktor for en organisation og som en ramme om den enkelte medarbejders hverdag. Udgangspunktet er arkitekturen som en ikke-statisk betydningsbærende figur, hvis betydningen først opstår i det øjeblik bygningen tolkes og derved indskrives i en særlig sammenhæng. Dette møde med arkitekturen, hvor igennem betydningen opstår, kan ske på mange forskellige måder. Det kan ske gennem det direkte møde mellem bygningen og individet og som et møde med billeder af og fortællinger om bygningen formidlet gennem andre medier. I projektet arbejdes der ud fra to optikker, som definerer to forskellige måder at skabe betydning på gennem arkitekturen. Den ene optik ser betydning som noget der opstår gennem handlinger – gennem måden hvorpå man indtager et rum på (direkte perception). Den anden optik tager udgangspunkt i arkitekturen som kommunikation – som en serie af tegn og symboler(indirekte perception). De to optikker eksisterer parallelt og den ene udelukker ikke den anden, derimod spændes der et felt ud i mellem dem, som kan bruges til at diskutere arkitekturens potentiale som identitetsskabende faktor.

Projektet er bygget op omkring et empirisk studie af to udvalgte cases. Gennem interviews med medarbejdere og længere observationsstudier på stedet er der indsamlet et materiale om samspillet mellem arkitekturen og medarbejdernes hverdag. Disse observationer danner grundlaget for en række analyser hvor udvalgte temaer diskuteres. Disse temaer problematiserer en række af de sammenstød mellem de to overordnede optikker, som er observeret i de to cases. Sammenstød som problematiserer forholdet mellem arkitekturen, som rum for hverdagens aktiviteter, og arkitekturen, som et ikon på organisation som helhed. Gennem analysen af måden hvorpå disse forskellige måder at skabe betydning på mødes og påvirker hinanden, søger projektet at forstå de muligheder og begrænsninger, som ligger i arkitekturen som betydningsbærende figur. En forståelse af dette samspil ses som nøglen til at forstå arkitekturens potential som en aktiv medspiller i organisationers identitetsskabelses-proces.

Projektet er et samarbejde mellem CINARK – Center for Industriel Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole og Center for Ledelse i Byggeriet på Copenhagen Business School