Studieprojekt: Tap H1 i Carlsberg Byen

Status
Afsluttet
Samarbejdspartnere
DTU Bygningsdesign
Kategorier
Studenterprojekt
Program
Bosætning, tektonik og økologi

I januar 2015 udarbejdede en gruppe arkitekt- og ingeniørstuderende projektet Tap H1 i Carlsberg Byen i forbindelse med et tværfagligt forløb på kandidatprogrammet Bosætning, økologi og tektonik og linjen Bygningsdesign på DTU.

De to arkitektstuderende, Aviaja Torbensdatter Hermann og Stefan Gründl havde i efteråret 2014 allerede udviklet et projekt for Tap H1 i Carlsberg Byen, som den tværfaglige projektgruppe tog udgangspunkt i. De fire ingeniørstuderende fra 3. år på linjen Bygningsdesign, Eva Neel Bacher, Kristian Johannes Blyme Hebsgaard, Lasse Skammelsen Trankjær og Simon Jørgensen,  kunne bl.a. byde ind med forskellige beregningsmetoder til at kvalificere projektet.

1/12

Projektformulering
Byens stofskifte har været det overordnede tema for SET i dette semester. Vi står i vores tid overfor en global udfordring i forhold til udtømning af råstof og -energireserver der betyder, at vi må indtænke disse aspekter i fremtidig planlægning af byen. Ud fra denne optik har vi set på det ressourcemæssige potentiale for det fremtidige Carlsberg Byen. I Entasis masterplan for området står 85% af den eksisterende bygningsmasse til nedrivning, hvilket betyder et massivt stoftskifte over en kommende årrække.

Vi har fokuseret på den store tappehal Tap H1, tegnet af arkitekt Steen Højby Rasmussen (1984). Tappehallen står i dag til nedrivning, og vi har arbejdet ud fra tesen at man bevarer hallen, og indskriver den i masterplanen. Herunder har vi set på det ressourcemæssige potentiale, det arkitektoniske potentiale samt det sociale aspekt; det store rum som facilitator for møder mellem mennesker i byen. TAP1 er i dag fuldt booket med arrangementer året rundt, og vi ser et stort behov for rum som dette i København. Et offentligt rum som kan optage arrangementer af forskellig karakter.

I dag fremstår bygningen som et lukket massiv og vi har arbejdet med at åbne bygningen op, og skabe en flydende overgang mellem de forskellige byrum der etableres i relation til bygningen. Vi forslår en hybrid typologi med udstilling, marked og boliger. Vi tilføjer tre volumener i bygningens eksisterende fodaftryk - Udstilling med information i stueplan, boligtårn med café i stueplan samt kunstnerboliger med værksteder i stueplan. Informationen, caféen og værkstederne servicerer det store rum, og henvender sig derudover til byens rum.

Vi har i vores samarbejde med en gruppe studerende fra DTU som udgangspunkt arbejdet videre med projektet i fire skalaer

  • Byens skala: Sol og vindforhold i området undersøges indledende for at placere aktiviteter og funktioner optimalt.
  • Byrum: Hvordan Tap H1 fungerer og kan bruges som en ressource.
  • Bygning: Interiørplaner udarbejdes med input i forhold til dagslys og overophedningsanalyser.
  • Komponent: For facaden, hvordan ser lamellerne ud? Hvilken betydning har det for dagslys. Genanvendelse af teglstensmur som opskåret element, til brug i projektet, eller videre ud i byen.

4 spørgsmål til Aviaja og Stefan (KADK) og Eva (DTU)


Hvad er konklusionen på jeres projekt?

- Fra et bæredygtigt perspektiv giver det mest mening at lade Tap1 stå og i stedet få gennemført bygningsmodifikationer fremfor at rive hallen ned og bygge nyt. Vi vil vise, at rummet i hallen kan meget mere fx ved at arbejde med rummet i relation til dets omgivelser, så der skabes et samlet hele og hallen kan fungere i en ny kontekst.. Vi har bl.a. lavet et aktivitetsprogram, der viser hvordan det at tilføre mere dagslys vil øge temperaturen i forår og efterår, så man kan spare på opvarmningen.

Hvad har været den største øjenåbner ved at arbejde tværfagligt?
- Det har været at det færdige projekt som Aviaja og Stefan havde lavet kunne blive tilført nogle ekstra dimensioner gennem nogle af beregningerne. Fx har vi helt konkret arbejdet videre med lysforholdene i rækkehusene, så på den måde kunne blive kvalificeret yderligere.

Hvad er I blevet mest overraskede over i projektsamarbejdet?
- Det er nok, at vi kunne bruge de hardcore beregninger så konkret til at forfine designet. Man kan bruge tallene til at designe efter, fordi man får flere parametre at designe ud fra. Der er meget andet i det end at få tallene til at gå op. På den måde giver det en vekselvirkning mellem formgivning & det kunstneriske og konkrete parametre udefra.

Hvad tager I med jer videre i jeres uddannelser?
- Det har jo været en smagsprøve på, hvordan det nok er at være på en tegnestue eller et ingeniørfirma. Det at vide og forstå, hvordan en anden faglighed arbejder, giver en ide om, hvordan man arbejder sammen. Jo før man bliver bevidst om det, jo bedre. Der sker jo også enormt meget undervejs i et projekt; det betyder noget, om man flytter en bygning 10 m. længere væk.

Har I et godt råd til andre studerende der skal arbejde i tværfaglige projektgrupper?
- Man skal have en samlet målsætning fra start og finde ud af, hvad vil man med projektet? Vi brugte næsten hele den første uge på at lave en målsætning sammen, og så kunne vi arbejde videre. Vi brugte også tid på at forventningsafstemme vores kompetencer, så vi kendte til hinandens kompetencer og vidste, hvilke områder vi ville kunne løse opgaver inden for. Og så skal man være god til at formidle sine tanker til en anden faglighed, der har andre arbejdsmetoder. Hvis vi skulle lavet projektet igen, ville det være smart at have de ingeniørstuderende med tidligere i processen, fordi det er i starten at mange af de afgørende beslutninger tages.