Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Vejledning til ansøgningssystemet

Loginvejledning

Velkomstside og loginmuligheder

Den første side er velkomstsiden. Øverst på siden kan du vælge sprog samt åbne hjælpetekst. For at få adgang til selve ansøgningssystemet, skal du vælge hvordan du vil logge på. Vi anbefaler login med MitID/NemID

  • 'Log ind med MitID/NemID': Den nemmeste og sikreste løsning for de fleste ansøgere
  • 'Log ind': Kræver du har et såkaldt WAYF-login, fx fra et andet dansk universitet
  • 'Log ind som selvoprettet bruger': Dette vil typisk være mådan du logger på som udenlandsk ansøger
Login med MitID/NemID

MitID er den nemmeste og sikreste form for login. Bruger du stadig NemID skal du være opmærksom på, at den digitale ansøgningsportal kræver at dit login overfører en mailadresse. Derfor skal du muligvis gennemføre følgende opsætning af din NemID konto først.

  • Gå til NemID hjemmesiden www.nemid.nu
  • Log på Selvbetjening
  • Tjek, at du har registreret en mailadresse. Se højre side af skærmbilledet.
  • Vælg 'Mit NemID' og derefter 'Certifikater' i venstre menu.
  • Klik på 'Rediger indstillinger'.
  • Vælg Ja ved 'Ønsker du e-mail i certifikatet?'
  • Skriv/bekræft din mailadresse.
  • Klik på Gem ændringer.
  • For at bekræfte denne ændring skal du angive en pinkode, som du får sendt til den mailadresse, du netop har angivet.
  • Efter at du har indsat pinkoden og bekræftet, bliver du bedt om at bekræfte certifikatindstillingerne endnu en gang.
  • Du kan nu bruge NemID til WAYF-login.

Når registreringen af mailadressen er gennemført, kan du vælge 'NemID' fra WAYF listen og derefter logge ind med dit NemID.

Uanset hvordan du logger ind, vil du til sidst på en grøn WAYF side blive bedt om at acceptere, at den information WAYF har indhentet omkring dig gennem din brugerprofil bliver overført til portalen. Når du har godkendt dette, vil du blive taget til din personlige startside i den digitale ansøgningsportal.

Login som selvoprettet bruger

Hvis du ikke har mulighed for (eller ikke ønsker) at gøre brug af dansk institutionslogin eller MitID/NemID, skal du oprette en brugerprofil særligt til det digitale ansøgningssystem.

Opret brugerkonto

Ved oprettelse bliver du bedt om at oplyse navn, statsborgerskab, e-mail samt dokumentation for identitet i form af enten pas eller sygesikringskort.

Det er vigtigt, at du oplyser en mailadresse du har adgang til i hele ansøgningsforløbet så du er sikker på at modtage alle beskeder fra akademiet, bl.a. vedrørende endeligt optag.

Aktivér brugerkonto og login

Efter at have oprettet din brugerkonto modtager du aktiveringslink via e-mail. Husk at tjekke mappen for uønsket mail (spam). Bemærk, aktiveringslink har en udløbsdato, hvorefter du skal bede om at få tilsendt et nyt.

Efter at have aktiveret brugerkonto og angivet ny adgangskode bliver du ført til login side og kan nu påbegynde din ansøgning.

Login med WAYF login

Når du vælger 'login' på velkomstsiden ender du på siden med listen over WAYF institutioner. Her skal du finde og vælge din nuværende uddannelsesinstituion. Eksempelvis skal akademiets studerende vælge 'Det Kongelige Akademi', hvorefter de vil kunne logge på ansøgningssytemet med det brugernavn og password, der giver adgang til akademiets intranet.

Hvis ikke din nuværende uddannelsesinstitution fremgår af listen, skal du i stedet vælge login med NemID eller som selvoprettet bruger.

WAYF institutionsliste

Ansøgningsvejledning

Start din ansøgning

Login til ansøgningssystemet: Interne ansøgere

Ansøgningsformularen tilgås via link på intranettet. Herefter vælger du blot 'Log ind' og bliver evt. bedt om igen at taste dit brugernavn og password. Du starter ansøgningen ved at vælge 'Videre til oprettelse af ansøgning'.

Login til ansøgningssystemet: Eksterne ansøgere
Eksterne ansøgere tilgår ansøgningsformularen via det direkte link her på optagelsessiderne. Det program du søger om optag på vil allerede være valgt. Desuden fremgår bl.a. dit navn CPR nummer øverst på siden. Du starter ansøgningen ved at vælge 'Videre til oprettelse af ansøgning'.

Nationalitet og opholdstilladelse

Dele af ansøgningsskemaet afhænger af dit statsborgerskab og du bliver derfor indledningsvis spurgt til din nationalitet inden du kommer til selve ansøgningen.

Ikke EU/EØS borgere bedes angive hvorvidt de har permanent ophold i Danmark.

Dataudveksling

Dataudveksling aktiveres ved at markere den institution ansøger består eller allerede har bestået sin bacheloruddannelse ved og derefter trykke 'Indhent oplysninger'. Status for dataudvekslingen kan ses i kolonnen 'Afhentningstidspunkt'.

Dataudveksling er helt valgfri. Fravælger man dataudveksling, eller har man ikke denne mulighed fordi ens institution ikke står på listen i ansøgningssystemet, bliver man i stedet bedt om manuelt at oploade sine uddannelsesdokumenter.

Særligt for akademiets studerende er dataudveksling en nem måde at overføre eksamensudskrift og bachelorbevis fra bacheloruddannelsen til ansøgningen.

Dataudvekslingen bør tage mellem 20-30 sekunder at gennemføre og dokumenterne vil derefter kunne ses under fanebladet 'Krav og forudsætninger'. Du kan fortsætte med din ansøgning før dataudveksling er gennemført. Hvis dataudveksling ikke lykkes, skal du selv oploade dokumenterne.

Upload af bilag

Generelle krav til bilag

  • Filer skal være af typen pdf, doc, docx, jpg, jpeg, mov, mp3, mp4, mpeg eller png.
  • Den enkelte fil må max være 10MB


Obligatoriske bilag

De fleste spørgsmål på ansøgningsskemaet vil være ledsaget af en obligatorisk tilføjelse af et eller flere bilag. Hvis ikke alle obligatoriske bilag er tilføjet ansøgningen kan denne ikke indsendes. Hvis du ikke mener et bilag er relevant for dig at tilføje, må du i stedet uploade dokument hvor du forklarer din situation. Bemærk dog, at du risikerer at få din ansøgning afvist i tilfælde af manglende dokumentation.

Øverst i fanebladet er der to upload-felter, det første til afsluttede uddannelser og det andet til igangværende uddannelser. Kun et af felterne behøver at være udfyldt. Hvis du har foretaget en dataudveksling tidligere i ansøgningen, vil et af disse felter automatisk være udfyldt.

Indsend din ansøgning

Husk at indsende din ansøgning! Det gør du under fanebladet Send ansøgning. 

Du vil herefter se et pop-up vindue med en bekræftelse på at ansøgningen er modtaget. Derudover vil du også modtage en skriftlig bekræftelse i ansøgningssystemet. Se under fanebladet Beskeder.

 

Opfølgning på din ansøgning

Hold dig opdateret angående din ansøgning

Beskeder angående din ansøgning kommer til at ligge i selve ansøgningssystemet. Du modtager dem ikke direkte i din indbakke.

Bemærk, at efter ansøgningsfristen 1. marts tilgår du ansøgningssystemet via dette link.

Du modtager dog en e-mail om, at der ligger en ny besked til dig i ansøgningssystemet. Du logger så blot på ansøgningssystemet for at se beskeden. Det kan fx være en kvittering for modtagelse af ansøgning, rykker for bilag eller besked om optag. Ved ryk for bilag eller besked om optag vil du få en kort deadline for upload og accept. Overholder du ikke disse deadlines vil din ansøgning blive afvist.

Tjek mappe for uønsket mail (spam) og log jævnligt på ansøgningssystemet, så du er sikker på ikke at overse vigtige beskeder.

Bekræft tilbud om studieplads

I løbet af april måned og senest 1. maj modtager du svar på din ansøgning. Bliver du tilbudt optag på en kandidatuddannelse, skal du bekræfte pladsen indenfor ca. syv dage. Hvis ikke du bekræfter din studieplads inden deadline mister du pladsen og vi tilbyder i stedet studiepladsen til den næste kvalificerede ansøger på ventelisten.

For at bekræfte pladsen logger du på ansøgningssystemet og vælger din ansøgning. Under fanebladet 'Se status på ansøgninger' finder du kolonnen 'Aktion' og her kan du enten vælge 'ja tak' eller 'nej tak'.

Herefter ændres status på din ansøgning til Optaget/Betinget optaget (ja tak), eller Ikke accepteret tilbudt plads (nej tak).