This website uses cookies

Royal Danish Academy – Architecture, Design, Conservation uses cookies to create a better user experience, to interact with social platforms and for anonymised statistics of traffic on our website.

Social media cookies enable us to interact with well-known social media platforms and content. This may be for statistical or marketing reasons.
Neccesary to display YouTube videos
Neccesary to display Vimeo videos
Preference cookies enable a website to remember information that changes the way the website behaves or looks, like your preferred language or the region that you are in.
Is used for UI states

Kandidat 2015: Når der står gyngestol på MENUen

Date
06.08.2015
Category
Cooperation and business

En dygtig designer kan være nyskabende, selv når han skaber noget, der allerede har en mangeårig historie. Når opgaven er bunden, formår han både at holde fast i sin egen stil, og at gøre opdragsgiveren tilfreds. Mød designer Frederik Werner som i sit afgangsprojekt har skabt en gyngestol for MENU. 

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Intentionen med mit afgangsprojekt var at arbejde professionelt med et designbrief, at udvide mit netværk og at vise de kompetencer jeg har tilegnet mig gennem mine studier.

I 2012 var jeg i praktik hos NORM Architects, som i dag er design managers for MENU - deraf opstod muligheden for at basere mit afgangsprojekt på et virksomhedssamarbejde med netop MENU. 

Du har arbejdet ud fra et designbrief givet af MENU - hvad har det givet dig at arbejde for en ekstern samarbejdspartner?

Det har været enormt interessant at arbejde ud fra et brief. Produktet var givet fra dag ét, og projektet har derfor også haft strammere rammer end jeg ellers har været vant til. Jeg var dog fast besluttet på at et afgangsprojekt og et professionelt brief skulle kunne kombineres. Det har været lærerigt at skulle sparre med en virksomhed som MENU, uden samtidig at miste mit eget formsprog i processen. Jeg har fået større indsigt i, hvilke elementer der er afgørende for en designvirksomhed, og derfor også hvad der bør tænkes ind i selve designet. 

Udover MENU er der en række andre virksomheder, der har støttet projektet som sponsorer: Sørensen Læder, Kvadrat, Miltona og Damvig Development har alle bidraget med materialer til gyngestolen.  

Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med design på den måde du gør?
Jeg har det bedst med opgaver hvor der er en modtager - og hvis der er en mulighed for at projektet kan realiseres, eller agere springbræt for et samarbejde har jeg det sjovest. Der er jo ikke noget som at se sit design ført ud i virkeligheden.

Jeg har en mere kommerciel tilgang, men hvis ikke der ligger en god bund kan det være svært at få lov til at arbejde eksperimenterende. Udfordringen ligger i ikke at miste sig selv, men finde en balance hvor produktet tydeligt fremhæver ens eget formsprog uden at udfordre virksomhedens designretning unødvendigt. 

Hvad oplever du er din største styrke som færdig uddannet designer fra KADK?
Jeg kan arbejde bredt i designprocessen, og jeg er mere end klar til at angribe faget for fuld styrke. Igennem studieårene har jeg tilegnet mig en række redskaber som er nødvendige hvis man skal følge med i udviklingen, men jeg har også fundet ud af at et stort netværk gør meget. 

Det, at jeg undervejs i studieforløbet har haft en krog i branchen, har hjulpet mig meget på vej. Praktikophold, virksomhedssamarbejder, relevante studiejobs, konkurrencer og det at møde op til diverse faglige arrangementer har været med til at udvide mit netværk - og har helt klart været med til at jeg nu har job.

Fotos: Jonas Bjerre-Poulsen