This website uses cookies

Royal Danish Academy – Architecture, Design, Conservation uses cookies to create a better user experience, to interact with social platforms and for anonymised statistics of traffic on our website.

Social media cookies enable us to interact with well-known social media platforms and content. This may be for statistical or marketing reasons.
Neccesary to display YouTube videos
Neccesary to display Vimeo videos
Preference cookies enable a website to remember information that changes the way the website behaves or looks, like your preferred language or the region that you are in.
Is used for UI states

Kandidat 2016: Med blik og tanke for naturen

Date
01.08.2016
Category
Education and students

Den danske natur formes, iscenesættes og bevares af mennesker med ideer og tanker om, hvordan den skal se ud - ikke bare nu, men også om ti, tyve og tredive år. Hvis landskabet får lov, udvikler det sig over tid, og forandrer sig løbende når naturkræfter som fx vind og vandstand spiller ind. Mød arkitekt Nicoline Heather Madsen som i sit afgangsprojekt gentænker den måde, vi ser på naturen på, og bruger sit reviderede natursyn som afsæt for udviklingen af et sandflugtslandskab i Esbjerg. Nicoline fik et VOLA-legat for sit afgangsprojekt. 

Dit afgangsprojekt hedder ’Et sandflugtslandskab’ – hvad går det ud på?
Projektet handler om en gentænkning af naturrummene i Naturpark Vesterhavet, med udgangspunkt i Kærgaard Klitplantage.

I dag rummer området en række lag af fortællinger, som ligger gemt under sandet og venter på at blive fortalt. Samtidig vil landskabet i fremtiden møde udfordringer i form af stigende vandstand.
Hvordan kan fortællinger og udfordringer forenes og formidles til eftertiden?

Vores syn på naturen har ændret sig igennem tiden, og et af afsættene i mit projekt har været at udfordre det natursyn som vi har i dag, hvor vi i høj grad ser på landskabet som et idyllisk billede; noget, vi gerne vil bevare og holde fast i en status quo, fordi det er hvad vi forbinder med natur. Altså de brede kyster, de lysåbne skove og det åbne land, som egentlig kun findes, fordi vi sørger for det.

Når det så er sagt er min holdning til landskabet ikke at vi bare skal lade naturen styre det hele selv, fordi det tror jeg ikke på. Men derimod tror jeg på at finde potentialer i de enkelte landskaber og naturrum, og prøve at iscenesætte uden at karikere. Jeg tror på at det styrker et landskab når man ser kontrasterne, forskellene og lighederne, og at kulturen derfor ikke mimer naturen som man ser det mange steder i dag.

I mit afgangsprojekt skitserer jeg, hvordan vi i fremover kan arbejde ud fra et friere tankesæt, når vi agerer med vore landskaber og tegner en mere varieret skov- og naturpark, som formidler historier på tværs af rum og tid.

 

Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?
Motivationen til mit projekt udspringer fra en personlig fascination af menneskets syn på naturen. Hvordan det igennem tiden har ændret sig, og hvad det betyder for måden vi ser og behandler vores landskaber på. 

I projektet har det været vigtigt for mig at prøve at synliggøre landskabets processer og give dem værdi og plads til udfolde sig. Proces og tid er derfor to nøgleord i mit projekt, og det har i høj grad også været et personligt studie af dette og en lyst til at undersøge, der har drevet mig. 

1/2
Dige
Fremtidig oversvømmet skov

Hvor kan du forestille dig at dit afgangsprojekt vil gøre en forskel?
Jeg kan se projektet gøre forskel i yderområderne i Danmark, hvor naturen er det særlige, og er med til at danne grundlag for den turisme der netop findes i disse områder. Ved at man ser mere kritisk på landskabet, og finder lokale og helhedsorienterede løsninger som giver noget nyt og anderledes tilbage til landskabet, tror jeg på at man tillægger landskabet endnu en værdi, og er med til at styrke landskabets fortælling. 

Projektet behandler også problematikken med stigende grundvandstand, som vil betyde at naturrummet ændrer sig. Det er en aktuel udfordring mange steder i Danmark, og det kunne være spændende at se, hvordan man kunne arbejde med et friere tankesæt i netop disse naturrum. Det kunne måske være med til at løsne op for den til tider statiske planlægning af vores landskaber.

Hvad er det sjoveste og sværeste ved at arbejde med arkitektur på den måde du gør?
Jeg har taget min kandidat fra programmet Landskabskunst. Der arbejder vi generelt med naturen som mod- og medspiller. Det gør at man bliver nødt til at forholde sig til de processer som naturen og den omkringliggende verden giver os. Man skal kunne forstå tiden og hvilken indvirkning den har på det, man skaber. Det betyder at man aldrig tegner et færdigt billede, men altid noget som er et step på vejen. Man skal hele tiden tage i betragtning, hvordan tingene vil udvikle sig over ti, tyve, halvtreds år. At tegne tiden ind i en opgave er både vanskeligt og fascinerende, og det kan være svært at overskue de enorme tidsspænd man nogle gange arbejder med. Samtidig er det enormt spændende, og det udfordrer én til at forstå, og komme med bud på hvordan vores verden kan se ud i fremtiden. 

 

Hvis du skulle pege på et design, som du rigtig gerne selv ville have lavet – hvad skulle det så være, og hvorfor?
Jelling Monument-området tegnet af Kristine Jensens Tegnestue. Jeg synes det er et æstetisk smukt projekt, der formår at fortælle historie på tværs af tid, og giver et nyt lag tilbage til byen Jelling, og et nyt lag tilbage til vores fælles historie. 

Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet arkitekt fra KADK?
Min største styrke ligger i at have haft nogle utrolig dygtige lærere, der gang på gang har inspireret og skubbet mig fremad. Det gør, at jeg tør stole på mine egne valg, og ikke altid vælger den oplagte løsning, men søger videre og prøver noget nyt. 

Hvor ser du dig selv professionelt om fem år?
Jeg håber, jeg har fået samlet mig en masse erfaring og måske har mod på at starte en tegnestue med studieveninde.