This website uses cookies

Royal Danish Academy – Architecture, Design, Conservation uses cookies to create a better user experience, to interact with social platforms and for anonymised statistics of traffic on our website.

Social media cookies enable us to interact with well-known social media platforms and content. This may be for statistical or marketing reasons.
Neccesary to display YouTube videos
Neccesary to display Vimeo videos
Preference cookies enable a website to remember information that changes the way the website behaves or looks, like your preferred language or the region that you are in.
Is used for UI states

Arch Yard - et urbant campus i Queens

Name
Lydia Madsen
Education degree
Master
Subject area
Architecture
Study programme
Architecture, Space and Time
Institute
Architecture, Urbanism and Landscape
Year
2018
Modelfoto

 

 

 

 

 

 

INTENTION

Projektet udvikles på baggrund af en interesse for de overskudslandskaber, som er opstået i New York i kraft af den postindustrielle udvikling.  Når en by udvikler sig så hastigt som New York, opstår der områder som ligger udenfor det planlagte som kan kategoriseres som overskudslandskaber. 

Overskudslandskaber ligger uden for de forståelsesmodeller man kender indenfor byplanlægning, og projektet vil forsøge at udvikle en strategi  til håndtering af disse. Projektet diskuterer problemstillingerne i hvordan man skaber rum i dette felt og stadig bevarer karakteren af at være placeret i en overgang mellem bygning og infrastruktur, by og landskab, udvikling og afvikling. 

Intentionen er at anvende campussen som model til at filtrere et af disse overskudslandskaber med dens kontekst. Gennem en programmatisk håndtering af et postindustrielt landskab, vil skabes en ny identitet, som imødekommer byens behov og erindringerne fra fortiden. Arch Yard Campus vil fremstå som en institution der både danner ramme om et uddannelsesmiljø og et nyt form for offentligt byrum.

 

1/3
NEW YORK
HUNTEST POINT - QUEENS
SITE ARCH YARD

ARCH YARD

Projektet indskriver sig på Jackson Avenue 2116, på en grund som kaldes Arch Yard, hvilket lægger navn til projektet. Dette felt er placeret i mellemrummet mellem jernbanenettet Long Island Railroad og resten af Long Island City mod nord. På sitet har der tidligere været placeret et fragt værft til godsbanetog, og den lukkede endestation på sitet, kan læses som en metafor for områdets manglende evne til at gå i dialog med den omkringliggende by

Resterne af jernbanen på grunden kan tolkes som antydninger og begyndelser. Et af de få resterende spor, som bibeholder erindringen, om det som var. Landskabet skal ikke give udtryk for et pittoresk ideal, men som en rest af byens måde at organisere sit materiale på. Når man ser på landskabet på den måde, så indlæses der en betydning i de efterladte togspor, der ikke er tiltænkt af dem, der har konstrueret det, og i den forståelse danner de et artificielt landskab

Projektet vil forstå det artificielle landskab som en hybrid imellem landskab og by, imellem noget som har en skulpturel værdi, men samtidig overskrider normale kunstopfattelser. Ud fra denne forståelse vil projektet opsamle de artificielle og de naturlige strukturer i samme sfære, og læse hele sitet som et artificielt landskab hvor grænsen mellem det naturlige og det artificielle er opløst.

 

KONTEKSTEN SOM ARTIFICIELT LANDSKAB - aluminiumstøbning

METODE
Læsningen af det artificielle landskab spiller en stor rolle for fremkaldelsen af projektet. Her vægtes de eksisterende overskud og det nye landskab lige højt som veksler og til sidst flettes sammen og skaber uderummene på campus.  Her udgør tegningen et centralt omdrejningspunkt for projektets tilblivelse som fremkaldes gennem tegning og model, hvor der konstant veksles mellem del og helhed inden for begreberne felt, miljø og anlæg. 

Feltet undersøges som et artificielt landskab, der er karakteriseret af løse forbindelser frem for geometriske skemaer. Feltet udgør et fleksibelt væv, som både relaterer sig til hele det udvalgte site og til enkelte knudepunkter, som opstår inden for feltet. Dets egenskab består i at kunne skæres op og væve sig sammen med de eksisterende strukturer og tilstande. Herved bevares stedets identitet i stedet for at implementere en hel ny og fremmede struktur. 

Miljøerne udgør programmeringe som håndteres  ved at veksle mellem at intensivere udvalgte steder og udviske andre, hvorved der opstår forskelle mellem bygning, landskab og det tomme. Hvert program betragtes som sit eget unikke miljø, der markerer de steder som forbindelserne i feltet udgår fra. Miljøerne danner selve organiseringen i et ikke hierakisk netværk mellem ude og inde.

Anlægget udgør selve bygningerne på campus. Det udformes som den mekanik der fæstner miljøerne i feltet, og definerer grænsen mellem ude og inde. Tomrummet fremstår som overskuddet mellem det byggede i en modulering mellem fast og flydende

 

 

1/6
FELT - OVERSKUDSLANDSKABET ARCH YARD
FELT - METRISK UDMÅLING
FELT - FELTETS TERRITORIUM
FELT - ARTIFICIELT LANDSKAB
FELT - ARTIFICIELT LANDSKAB
MILJØ - INTENSIVERING
ANLÆGGET - AFGRÆNSNING MELLEM INDE OG UDE
LANDSKABELIGT SNIT - OVERGANG MELLEM BYGNING OG LANDSKAB

PROJEKT

Et campus betyder åbent felt, og er en betegnelse for et sammenhængende universitetsområde, som både omfatter det territorium som anlæggene er placeret på og selve anlægget. Projektet vil forsøge at skabe et alternativt til campussen som en lukket og ekskluderende institution, og i stedet at lade den udvikle sig i samspil med byen for herigennem at udnytte de ressource det medbringer, til at kunne give området en ny identitet.

Gennem en afstandstagen fra den funktionsopdelte industriby, sigter projektet mod oplevelses og vidensbyer, hvor facilitet og funktion smelter sammen. Dette imødekommes ved at gentænke relationen mellem akademi og erhverv i et produktionslignende miljø, hvor uddannelse, produktion og forskning smelter sammen og iscenesættes i en form for oplevelsesproduktion.

Intentionen er at lade Arch Yard filtrere med dens værtsby gennem at inddrage en række interne og eksterne aktører - hverved udvides campussens fysiske territorium, og byen bliver dets laboratorium. Jeg skelner de forankrede aktører som fysisk udgør selve anlægget og grundlaget for de indbyggede programmer og de temporærer aktører som relaterer sig til den omkringliggende by.

SITUATIONSPLAN OVER ARCH YARD CAMPUS
1/3
AKSONOMETRI - OVERGANG
AKSONOMETRI - SKÅR
AKSONOMETRI - LANDSKAB
ANKOMST - HOVEDGADE
PRODUKTIONSLANDSKAB
SOCIALE RUM - INDE
SOCIALE RUM - UDE

PROGRAM

I stedet for at specialisere sig vil Arch Yard fokusere på at samle forskellige typer vidensområder og derigennem styrke sparringen mellem uddannelse og produktion, akademi og erhverv - en prototype, hvor forskellige produktioner iscenesættes som en model for en moderne industri i en global by, der skaber afsæt for nye typer kulturbærende virksomheder og oplevelsesmiljøer.

Herigennem åbner projektet op for en diskussion og kritik af de lukkede amerikanske universitetsområder og sigter i stedet mod at campussen skal spejle samfundets netværksstruktur og må derfor nyfortolkes og iscenesættes i et innovativt sammenspil af forskning, uddannelse og produktion.

GRUNDPLAN
TVÆRSNIT
MODELFOTO ARCH YARD CAMPUS