EN GRØN ÅRE - LIV I LANDSKABET

Projektet er en vision for Ryå i Nordjylland. En undersøgelse af hvordan klimaudfordringer, næringsstofudledning, tab af biodiversitet og manglende rekreative muligheder kan løses ved at udvikle åen som et nyt grønt netværk.

Der er et behov for en bufferzone mellem vandløb og landbrug, og den zone kan samtidig give mere plads til natur og rekreation.

Tidligere var engarealer fælles græsningsarealer, projektet afprøver en ny indretning af landskabet, hvor de våde arealer langs åen igen bliver fælles. Åen genfinder en mere naturlig balance og der gøres plads til planter, dyr og mennesker. Det nye grønne netværk genskaber en grøn regional sammenhæng, og tilføjer naturværdi og nye muligheder for rekreation tæt på byer i tilbagegang. Der opstår nye fællesskaber og grobund for naturturisme.

Gennem projektet bearbejdes fem aktuelle problemstillinger i det åbne land;

Affolkning af landsbyer, tab af biodiversitet, klimaændringer, et utilgængeligt landbrugslandskab og næringsudledning til vandmiljøer.

Mange landsbyer i landdistrikterne er udfordret af stadig fraflytning og tomme huse. Som følge af landbrugsudviklingen er sammenhængen mellem landbrug, landskab og landsby forsvundet, store naturområder er opdyrket og i dag ligger mange byer i et dyrkningslandskab uden adgang til rekreative naturområder. Det er problematisk, for forskning viser at nærhed til natur og gode muligheder for rekreation er de vigtigste faktorer til at stoppe og vende affolkningen. Landbrugsudviklingen, med tørlægningen og opdyrkningen af landskabet har medført et tab af biodiversitet, og idag er naturens største udfordring i Danmark mangel på plads.

Landskabet må ligesom byen klimasikres, for at undgå økonomisk tab og øget udledning af næringsstoffer til Limfjorden

Fra markarealer ledes fosfor og nitrat med regnvandet gennem drænkanaler til vandløbene og ender i havet. Udledning af næringsstoffer til de indre farvand påvirker biodiversiteten negativt, og medfører i værste fald iltsvind. Samtidig står vi overfor voldsomme klimaændringer, der udfordrer den nuværende indretning af landbrugslandskabet. Øgede regnmængder betyder oversvømmelse af markarealer, og det øger udledning af næringsstoffer.

Vendsyssel er karakteriseret af vandet på tre sider. I forhold til natur og rekreation har midten af Vendsyssel ikke meget at byde på. Ryå er Nordjyllands største å, og selve Ryå systemet dækker ca. 600 km2.

Ryå systemet forgrener sig fra højderyggen Jydske ås til Vesterhavet og Limfjorden og forbinder dermed de største landskabstræk

Denne del af Danmark rummer en hel særlig geologi. Midten af Vendsyssel er moræne formet af sidste istid, udenom er hævet havbund, hvor store områder var dækket af hav i Stenalderen. Størstedelen af åens forløb er henover hævet havbund, og dette området ligger lavt i forhold til havoverfladen (mellem 0-10meter) og er vandlidende. Der er store problemer med at aflede vandet, og tidligere var naturtyper som mose, eng og vådeng udbredt. I dag opleves forskellen mellem morænebakkerne og fladen stadig tydeligt, men de lysåbne naturtyper er forsvundet. Landindvindingshistorien er særlig tydelig her; et stort område ved Limfjorden er inddæmmet, hvor øerne Gjøl og Øland er gjort landfaste. Store Vildmose og flere mindre moser er tørlagt og opdyrket, på samme måde er flere store søer tørlagt og Ryå er hen over fladen kraftigt udrettet. Den lave hældning på fladen gør at området påvirkes særligt voldsomt af klimaændringer. Allerede i dag sker årligt oversvømmelser hvor åen går over sine bredder, og problemet vokser i takt med øgede regnmængder. Det er primært landbrugsjord der oversvømmes, og udfordringerne er størst i de senest tørlagte områder.

Projektet er baseres på data fra GIS, og en stor del af projektets første del handlede om at navigerer i data, udvælge, sammenstille og formidle relevant data. Første skridt mod visionsplanen var at udpege ‘problemområder, nu og på sigt’, ‘områder med iboende potentiale’ samt ‘områder der allerede er overgået til ekstensiv drift’. Til grund for den opdeling ligger viden om naturen i dag, historiske naturområder, hvordan klimaændringerne påvirker området, forståelse af terræn, forståelse af områdets infrastruktur og sammenhæng byerne imellem, samt tidligere sammenhæng mellem by og landskab. Ved at inddele åens strækning i kategorier blev strækningen nedbrudt i dele og jeg kunne begynde at kigge på hvordan og hvilke redskaber der kan løse problemet eller udfolde potentialet.

I dag er åen udrettet, den smalle bræmme der adskiller å og mark optager få overskydende næringsstoffer. Naturen er fragmenteret, og uden sammenhæng med byerne. Åen er utilgængelig og opleves kun fra broerne. Markarealer og infrastruktur er truet af oversvømmelser.

Som svar på problemstillingerne opstod en række naturprincipper, naturudviklingsgreb og egns- og byudviklingsgreb. Vigtigst er det at åen må forståes som noget omskifteligt, og at der i udviklingsarbejdet må skelnes mellem rensende naturområder og områder med høj biodiversitet. Den nye naturzone er en bufferzone hvor åens omskiftelighed ikke er et problem, men i stedet bidrager til en oplevelsesrig natur og hvor ekstremregnhændelser bliver en attraktion. Genopretning af åens strækninger kan bruges til at håndtere næringsudledning, øge naturværdien og højne biodiversiteten, og ved at få vandet tilbage i landskabet genopstår et historisk landskab. Driften af det nye naturareal overlades til nye høslet laug og dyrehold, og kan være med til at styrke fællesskabet i byerne og gøre åens strækninger til en del af byens rum.

Grundtankerne er at  “skabe plads til naturlige processer”, “demokratiserer/tilgængeliggøre landskabet” og “give ny identitet til byerne i relation til det nye naturområde”

I anden del af projektet udvalgte jeg en strækning af åen og arbejde med problemstillingerne rumligt. Området er mellem Pandrup og Store Vildmose og er en naturlig lavning hvor bunden kun ligger 5 meter over havet, derfor har små påvirkninger i vandstanden i Ryå stor betydning her. Allerede i dag ses vinteroversvømmelser, og dele af området er omlagt til ekstensiv drift. Man regner med at vandstanden i Ryå vil stige med 20cm i 2050, men denne del påvirkes af havstigninger i Limfjorden og derfor vil vandet stige 40cm, medtænkes ekstemregnhændelser betyder det at lavningen på kort tid vil blive en sø.

Pandrup enge er et særligt dynamisk område, der kan danne rammerne for store naturoplevelser og hvor klimaændringerne kan tydeliggøres.

Fordi jordbunden består af fint sand er lavningen ikke effektiv som N-vådområde, derfor udlægges i stedet en bred zone, hvor overfladevand filtreres gennem et engareal inden det når Ryå. Når alle afvandingsgrøfterne fjernes, forsvinder områdets mest markante træk og historien om tørlægningen af området bliver glemt. Det er nødvendigt at udlægge et element, der kan tydeliggøre forskelle i vandstanden og dermed iscenesætte klimaændringerne.

Grebet er at fremhæve områdets mest markante struktur og samtidig omdanne den til en målestok for vandsstigningerne, ved at vende strukturen af afvandingsgrøfter på hovedet og gøre grøft til vold.

Alle afvandingsgrøfter omdannes til 0,5m høje volde, der følger det nuværende terræn. Tre steder forstærkes voldene og bliver til broovergange, der sikrer tilgængelighed når vandet stiger og den lave voldstruktur oversvømmes. Særlige højdepunkter fremhæves og bliver til nye udflugtspunkter, og et tidligere jernbanespor genopdages og fortolkes som kanoplads. En række steder hæves arealet mellem to afvandingsgrøfter og bliver til nye mulighedsfelter.