Et kystnært møbel

Name
Nikolaj Thrane Carlsen
Education degree
Master
School
School of Architecture
Study programme
Furniture & Object
Year
2018

Vi har i dag et overforbrug af materialer, som vi alle bør forholde os til. I Danmark har vi en kyststrækning på 7.200km, hvorfor ikke udnytte dette, når vi i fremtiden producerer nye møbler eller byggematerialer. Projektet er et eksempel på, hvordan man kan producere et siddemøbel i et bæredygtigt tangmateriale, uden at gå på kompromis med æstetikken og kvaliteten.

Loungestol lavet i et kompositmateriale af tang

 

Mit mål med dette projekt har været, at skabe et møbel, der lægger vægt på en bæredygtig tankegang.

I dag er der stor fokus på forbrug af de materialer, der ofte anvendes til møbelproduktion. Derfor synes jeg, det kunne være interessant at arbejde med et bæredygtigt alternativt materiale. 

Efter et besøg på Dansk Teknologisk Institut fik jeg indsigt i fiberkompositter herunder ålegræs som byggemateriale og hvilke muligheder, der kan være i disse naturprodukter. 

Dette var startskuddet til mit projekt.

 

Ålegræs som materiale

Ålegræs, også kaldt bændeltang, er et materiale, som naturligt bliver skyllet ind fra fjorden/havet. Ålegræs bliver bl.a. tørret på markerne og anvend til tangtage. For at få kendskab til mulighederne med anvendelse af ålegræs, hentede jeg inspiration på Læsø og fik dermed indsigt i den gamle tækkekunst.

Foruden tangtagene på Læsø har man i gamle dage brugt ålegræs i stedet for hø og halm til madrasfyld, da lus og lopper ikke kunne trives i det saltholdige ålegræs. 

Den danske møbelvirksomhed SKALMA fra 1904 startede endda med at producere madrasser lavet af tang fra Limfjorden. Ligeledes GETAMA der i 1899 specialiserede sig i tangmadrasser, deraf navnet GEdsted TAng MAdrasfabrik.

95 historiske tanghuse eller gårde på Læsø registreret i 1973 af arkitekt Niels Søren Høegh. I dag er der 19 tilbage.
1/11

Fremstilling af et kompositmateriale af tang

Den teknik jeg lærte på Læsø, eksperimenterede jeg med på Kunstakademiet i et møbelmæssigt sammenhæng. Jeg fandt hurtigt ud af, at ålegræs i sig selv ikke kunne anvendes som møbelmateriale, da det langsomt smuldrede. Jeg blev derfor nød til at finde en løsning på at sammenholde ålegræs, en løsning som samtidigt opfyldte mit ønske om et 100 % bionedbrydeligt tangmateriale.

Ud fra en viden jeg har erhvervet fra et tidligere projekt, hvor jeg eksperimenterede med genbrugspapir og pap til et møbel, vidste jeg, hvordan man sammensætter en god fiberkomposit, som efterfølgende kan formgives.  

 

Kompositmateriale fremkommer ved at blande to komponenter med forskellige egenskaber. Ved at tage de inviduelle egenskaber opnår man en højere fællesegenskab.

 

Jeg begyndte med den erfaring, at udvikle et kompositmateriale af ålegræs som fiber samt et bionedbrydeligt bindemiddel. Bindemiddelet var i første omgang trælim efterfølgende stivelse udvundet af brunalger.

Gennem interviews, kom jeg i kontakt med virksomheden CP Kelco, som er verdens største producent af carrageenan og pektin. Carrageenan udtrækkes af rødalger og bruges som fortykningsmiddel i fødevarer ligesom gelatine. Når carrageenan pulver og vand tørrer dannes der en hård masse. Ved at blande ålegræs og carrageenan, og efterfølgende tørre massen, skabte jeg et stærkt plademateriale. 

Møblet

Gennem udvikling af materialet har jeg eksperimenteret med formgivning, styrke, udseende og blandingsforhold.

Projektets fokus har været på udvikling af tangmaterialet. Formgivningsforsøg viste, at skallen skal være en halvkugle, således stolen har styrkegivende sider, ellers vil ryglænet ikke have tilstrækkelig funktionsstyrke. 

Møblet er valgt som en loungestol, der formmæssigt henter inspiration fra de monolitiske tangtage på Læsø. Stolen har et naturligt udtryk, der ærligt gengiver materialets tekstur. 

Ud fra en 3D model af møblet fremstillede jeg en støbeform i flamingo ved hjælp af en CNC fræser. Formen blev beklædt med tape, for at undgå at tangmaterialet klistrede til formen. Efterfølgende blandede jeg store mængder af ålegræs, vand og carrageenan, som blev fastgjort til støbeformen i en tykkelse på ca. 40 mm. For at uddrive vandet blev støbeformen sat til tørring i en ovn i ca. 3 dage. Herefter var tangskallen indtørret til en tykkelse på ca. 10 mm og kunne dermed fjernes fra støbeformen, kanten af tangskallen blev formet til stolens form.

Cirkulær økonomi

Jeg har gennem hele udviklingen af stolen haft stor fokus på cirkulær økonomi samt fokus på ansvarsbevidst bortskaffelse.

Møblet består af tre dele - en skal fremstillet i 100% bionedbrydelig tang, understel i træ og beslag i messing. Det er muligt, at skille stolen ad ved blot at anvende to umbraconøgler og genbruge/bortskaffelse de enkelte dele hver for sig.

Møbeltegning
In 2017-2019, KADK is working with the UN sustainable development goals
This is reflected in our research, teaching and the students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s):
Responsible consumption and production (12)
Climate action (13)
Life below water (14)
Life on land (15)