Et Sandflugtslandskab

Et sandflugtslandskab handler om en gentænkning af naturrummene, i Naturpark Vesterhavet, med udgangspunkt i Kærgaard Klitplantage. I dag rummer området en række lag af narrativer, som ligger gemt under sandet og venter på at blive fortalt. Samtidig vil landskabet i fremtiden møde udfordringer med stigende vandstande. Hvordan kan disse forenes og blive fortalt til eftertiden?

Projektet peger på, hvordan vi fremadrettet over og igennem tid kan arbejde med et friere sæt af tanker, hvorpå vi kan behandle og agere med vores landskaber. Opgaven tegner derfor en mere varieret skov og naturpark, som formidler historier på tværs af rum og tid.

Danmark har været et skovland siden sidste istid, hvor landet var dækket af urskov. Skovene forsvandt til landbrug og ukontrolleret hugst hvilket medførte sandflugten. Derfor plantede man nye store plantager som standsede sandet. I dag har vi bestemt at vores skove skal overgå til en mere naturnær skovdrift hvilket betyder en mere varieret og stabil skov til gavn for både biodiversitet og landskablige forhold. Det vil  samtidig også betyde en forandring af klitplantagerne i naturparken, og en forandring af et kulturhistorisk landskab. 

Skoven er danskernes fortrukne rekreative rum, og derfor er det interessant at undersøge om man kunne se på vores skove i endnu et perspektiv som ikke kun tilgodeser naturen for naturens skyld, men også indføre en poesi og historiefortælling. 

Projektet bevæger sig i to skalaer, den store strategiplan for hele naturpark Vesterhavet, og i helhedsplan for Kærgaard Klitplantage.

Nedenfor ses naturparken som den vil se ud i 2050 når vandløbene begynder at flyde over, og de nye interventioner vil blive tilført landskabet. 

Grundtanken om forandringen af landskabet indenfor nogle bestemte betingelser og rammer tager udgangspunkt i den processuelle verden, det nye lag jeg ligger nedover Naturparken og Kærgaard, er fra den kunsteriske verden. Dette nye lag har forskellige egenskaber, nogle kan optage problemerne, f.eks. vandet, andre er der for oplevelsens skyld, og andre er der for tilgængeligheden, men fælles for dem alle er, at de er noget nyt som skriver sig ned i en kontekst som er fremmed for dem. De bevæger sig fra det flygtige flyvesand til det faste beton. 

Fremtidigt billede på Helheds planen for Kærgaard Klitplantage hvor der er forsøgt at danne en samhørighed imellem den eksisterende plantage, rydninger, åbne rum, udsigtshøje, diger og spor. Man ser et varieret landskab og beplantning der individuelt har deres eget reglsæt, men alligevel formår at væve sig ind og ud af hinanden. 

Billedet viser et scenarie hvor det blå landskab kiler sig ind i det grønne og herved skaber en ny identitet til Kærgaard Klitplantage.

Det har været vigtigt at prøve at synliggøre landskabets processer og give disse værdi og plads til at kunne udfolde sig. At kontrastere landskabet med nogle nye elementer som kan være med til at fortælle denne processuelle historie mener jeg bør indgå i mange landskabsplanlægninger. 

Vi lever derfor i en verden hvor alt er påvirket i større eller mindre grad, og derfor tror jeg ikke på tankegangen om at vi ikke må røre naturen. Men mere omkring hvordan man kan leve med den og i den. 

Mit projekt handler derfor også om hvordan vi efterlader vores landskaber til dem som kommer efter os. Hvilke spor ligger vi ud i landskabet som kan fortælle endnu en historie til sandflugtslandskabet som måske vil ende hvor det startede.