HOTEL EQUUS

Name
Camilla Borg Bahnsen
Education degree
Master
School
School of Architecture
Study programme
Art and Architecture
Year
2017

E T  S Æ R L I G T  S T E D    

Hotel Equus handler om den måde, hvorpå arkitekturen kan bevare den menneskelige og arkitektoniske erindring ved at tidligere tider anakronistisk og intuitivt fortolkes på ny. Ønsket med dette arkitektoniske værk har været at inddrage hestens verden ved på en gang at udbrede og værne om den. Projektet udspringer af den betragtning, at arkitekturens rige og hestens væsen på forunderlig vis deler en evne til at fremkalde minder, stemning og nærvær i et samfund, hvor menneskets følelsesliv ofte bliver glemt. Det forsøger at redde den særlige tradition omkring galopsporten på Klampenborg Galopbane og bevare det eksisterende miljø ved at lægge en ny bygning til, der kan gøre stedet tilgængeligt for et større klientel og forbedre dets nuværende faciliteter. Bygningens form er skabt ud fra en stor følsomhed overfor stedets ånd, historie og naturkontekst.

E Q U U S

”Equus” er det latinske ord for hest. Det er titlen på et stykke skrevet af Peter Shaffer i 1973, hvor man hører historien om en stalddreng, der forguder hestens væsen. Han er indlagt på et psykiatrisk hospital, da han i et febrilsk øjeblik har lemlæstet nogle heste i sin egen stald. Bogen fortælles af drengens psykiater og handler om, at behandleren i kraft af den unge mands beretninger om de prægtige dyr, bliver konfronteret med sit eget livs kedsommelighed og ligegyldighed. Han ender med at blive i tvivl om, om han i virkeligheden selv lider mere end drengen set i lyset af, hvad man får ud af sit eget liv på et grundlæggende eksistentielt plan. Bogen stiller kraftigt spørgsmålstegn ved, om samfundets krav om fremdrift og konformitet er medvirkende til, at følelser, dybere mening og nærvær i det almindelige menneske tilsløres.

Denne tankerække bygger Hotel Equus på. I en samtid, hvor vi stadig drives frem og i mange tilfælde væk fra vores inderste følelsesliv og rødder, danner idéen om, at hesten kan bringe os tættere på os selv og ind i nuet, baggrund for projektets tilblivelse. Derudover trækker projektet på historiske associationer, tråde til tidligere tider, der kan vække gen- og efterklang i de personer, som oplever stedet. Det lægger vægt på hestens rolle i historien, som et middel til at danne en underbevidst forbindelse til fortiden.

Undersøgelserne under processen har beroet på, hvorvidt man ved hjælp af intuitiv og kunstnerisk metode kan fremkalde intensitet, stemning og nerve i et værk. Alt materiale er udarbejdet analogt og frihåndskitser har været essentielle under bygningens formgivning. Tanken har været, at den ærlighed og råhed som fremkommer af en sådan proces, sandsynligvis kan være med til at understøtte projektets intention og nærme sig målet om videreformidling af følelse og nærvær. Forsøget med opgaven har derfor gået særligt på at arbejde meget umiddelbart med den måde, hvorpå et arkitektonisk projekt kan udfolde sig, og hvordan det evner at fortolke og bevare erindring. Dette både i forhold til sin nære kontekst, men også i et større perspektiv - at forstærke følelsen af os selv og det, som går forud for os.

B A G G R U N D

I Klampenborg ligger Danmarks eneste galopbane, der i dag lider under manglende tilgængelighed for folk, som ikke er en del af den interne hesteverden. Det vil sige, at der ikke længere kommer nok tilskuere til, at banen kan fungere på sigt. Ydermere findes der mangel på faciliteter, som dækker behovet for overnatning i forbindelse med løbssæsonen, og der findes ikke tilstrækkelig staldplads til at huse de heste, som har hjemme på selve stedet.

På denne baggrund har jeg valgt at lægge en bygning, der skriver sig ind i væddeløbsbanens anlæg og samtidig ligger i direkte forbindelse til Dyrehavens særegne natur. Projektet har til hensigt at sikre dette hestesteds overlevelse ved både at opfylde de eksisterende behov og gøre stedet tilgængeligt for et bredere klientel. Idéen opstod i min tid som rytter derude, hvor jeg arbejdede i en årrække og i en overgang boede oven på stalden med 50 heste. Jeg så et særligt potentiale i menneskets oplevelse af hestens tilstedeværelse, som ikke nødvendigvis betød direkte fysisk kontakt, men beroede på fornemmelsen af at være tæt på dyret og oplevelsen af at høre, se og lugte dets fabelagtige væsen.

H I S T O R I E

Dyrehaven startede i sin tid som et designet naturareal, hvor kongen morede sig, og alle de nederste grene på træerne blev skåret af, så han kunne jage og ride. Derfor hersker der i dag en ganske særlig og stemningsladet natur, selv om den af mange betragtes som vild. De store, krogede træer står smukke og monumentale i parkens kringlede stisystem og toner stærkt frem i landskabet. Banen grundlagdes i begyndelsen af 1900-tallet og er en del af et større fritidsområde i forlængelse af Dyrehaven sammen med forlystelsesparken Bakken. Behovet for, at byboerne havde noget at fornøje sig med i deres nyligt vundne fritid, kom i kølvandet på industrialismen, og alle kunne komme og spille på heste og overvære de farvestrålende begivenheder, mens de samtidig kunne tage en tur i forlystelsesparken, præcis som den dag i dag.

Galopsporten kom fra England og Frankrig, og på trods af, at det primært var overklassen og de adelige, der dyrkede den, havde alle mulighed for at være med. I dag er banens folkelighed stadigt dalende, men den har potentiale til at forny sig og genopvække interessen fra flere, hvilket er en del af projektets intention. På selve galopbanens tilskuerplads ligger kongetribunen, som man fik importeret fra verdensudstillingen i Paris i 1906, der er af meget mærkværdig karakter. En aflang gestalt med et tungt, massivt, sort tag afsluttet af et ovalt tårn i hver ende. Under det dannes et hulrum fulgt af en underdelt konstruktion, hvor der er tribune og opholdsrum. Dyrehaven, Bakken og Galopbanen har en ganske særlig og nostalgisk stemning til fælles, og inspirationen til projektets formgivning er især at finde i nogle af disse elementer fra kontekstens fortid og forunderlighed.

P R O G R A M

 

Programmet indbefatter et hotel, en stald til heste og en tilhørende overdækket cirkulær ridehal, der også fungerer som paddock og tribune. En paddock er en slags præsentationsring, hvor galophestene trækkes rundt, og jockeyerne bliver sat op på dem, mens tilskuere, trænere og hesteejere kan betragte dem umiddelbart inden hvert galopløb, når der er løbsdag.

 

Hotellet henvender sig til trænere, hesteejere og jockeyer, men i lige så høj grad til mennesker, der kommer for at opleve stedet, selv om de ikke har hest eller anden intern part i galopsporten. Man kan bo der, hvis man gerne vil opleve den unikke natur og Klampenborgs kulturelle skatte i nærområdet, uafhængigt af om man er hestemenneske eller ej. Ud fra personlig erfaring ses et potentiale i, at man giver mennesker, der ikke er vant til heste mulighed for at fornemme, hvordan det er at være tæt på dem. Tanken er at muliggøre en følelsesmæssig oplevelse beslægtet med den intense forbindelse, som skabes, når man fysisk sidder på en hest og er fuldt til stede.

A F S Æ T

I arkitekturen omkring hesten eksisterer en særlig stemning, som opstår i kontrasten i mellem en elitær, traditionspræget klassisk byggeskik og en industriel standardiseret lavpraktik. Det har været intentionen med værket at forsøge at ramme et udtryk, der ligger et sted imellem klassik og industri. Derfor tager de begyndende undersøgelser og skitsemodeller udgangspunkt i forskellige standardtyper indenfor hestebyggeri, hvor rundbuehallen, der er en af de mest anvendte konstruktioner i hesteverdenen i dag, blev afsættet for undersøgelserne, som det ses i tidlige modelstudier.

 

Rundbuehallens geometri drager paralleller til klassicismen, hvilket gav inspiration til at bruge cirklen og halvcirklen i projektets udformning, men da galophestene aldrig har anvendt rektangulære ridehaller, endte bygningen også med at tage udgangspunkt i et cirkulært rum. Sammenføjet med en kæde af ensartede bokselementer, der gentager sig selv i to længer, var det idéen både at fremkalde oplevelsen af en klassisk arena inspireret af blandt andet tyrefægterringen, Colosseums oldtidscirkus eller aflange Cirkus Maximus og ligeledes de lange, uniforme staldgange, der findes i galopbanens egne, lavpraktiske stalde.

   

Ud af disse begyndende studier opstod også idéen til de karakteristiske halvrunde vinduer og boksåbninger, samt den kontrasterende kvadratiske vinduessætning på bygningens yderside.

 

 

 

D E T   L A N D S K A B E L I G E   G R E B

 

Området omkring galopbanen er kuperet,og midt inde i selve væddeløbsbanen ligger en mose hen i rå natur. Naturen derude er fredet, da det er en del af Dyrehaven, og grunden ligger på en skråning.

 

 

Der findes en bakke med et tæt stykke skov på sydsiden ud mod Klampenborgvej, hvor man kan ride og gå ture, mens der mod nordvest ligger en dal, hvor der tidligere har været hestefolde. Mod nordøst ligger galopbanen og dens bygningsanlæg, der skråner ned mod galopbanens lavning.

 

Hotel Equus forsøger at udnytte og forstærke oplevelsen af det terræn, hvori det befinder sig. Den 120 meter lange bygning tager udgangspunkt i en colosseumlignende hovedform i den ene ende, som omkranser en rund ridearena og paddock, der markeres af en karrusellignende tagoverdækning.

Bygningen fortsætter op i to længer, der mødes i en spidsere runding om et fredet træ bag Kongetribunen. Den brede ende af bygningen ligger i og ud til en dal. Derfor falder den et niveau og bliver 3 etager høj, mens den nederste etage er formet som en hestesko, og den indvendige arena har af denne årsag et hævet terræn. På den nederste etage findes en rytterstue ud mod opløbet og tilskuerpladsen, og ud mod skoven er der sauna og dampbad for henholdsvis jockeyer og hotelgæster. Jockeyerne anvender sauna inden hver løbsdag for at svede vand ud af kroppen og komme ned i vægt, hvilket kræves i forbindelse med sportens regler. På hotelværelserne findes der specielle genstande fra sportens verden for at oplevelsen af stedets besynderlighed forstærkes.

 

I grundplanet ligger terrænet således, at det skråner ud mod galopbanens opløb og danner en slugt, hvor der er placeret en port i bygningen, som ligger under bygningens staldgang. Projektets princip ligger i et forsøg på at gribe naturen ved at forbinde tagkarusselen med landskabet gennem denne slugt ved hjælp af et hul og holde det på plads af kæden, som bygningen danner.

 

 

B Y G N I N G E N

Ved siden af åbningen ligger en indgang til grundplanets faciliteter, der er forbundet til tilskuerpladsens forside, som man derudover har adgang til via hotellets elevator- og trappeopgange. Her findes sauna, dampbad, omklædningsrum og rytterstue særligt til jockeyer, samt et foderdepotrum.

 

Hestene kommer ind ad porten, når de har været ude at træne på banen eller redet i Dyrehaven og kan derefter bevæge sig op i bygningens aflange gårdrum, hvorfra der ydermere er adgang til det runde, overdækkede ride- og trækkeområde, samt staldens vaskebåse og andre faciliteter.

Der er også adgang via bygningens yderligere 4 porte, der grundet landskabet alle ligger på niveau med stalden på 1. etage. Ved siden af hver port findes en trappeopgang og elevator for hotelgæsterne. På 1. Etage er der plads til 46 heste, mens der på 2. etage er 23 hotelværelser samt en restaurant og en reception i hver sin ende af bygningen.

Princippet bag Hotel Equus indre rum er inspireret af galopløbsringens form og funktion, og derfor er værelser og hestebokse fordelt rundt i kædens periferi. Det er med til at understrege, at de ting, som foregår udenfor og indeni i gårdrummet og arenaen, er det, den forsøger at forstærke oplevelsen af og sætte rammer for. Værelserne er relativt store, da man højst sandsynligt som regel vil komme der i selskab med en eller flere.

 

Hovedindgangen ligger i spidsen af bygningen bag Kongetribunen, da det primært er i den ende, der ligger ud mod Klampenborgvej, man ankommer til stedet.

 

Den rumlige oplevelse indebærer, at man kommer ind ad porten i den smalle ende af bygningen, hvor man både kan gå direkte op på hotellet på 1. etage, men også kan træde ind i det mærkværdige forberedelsesrum, hvor hestene gøres klar i boksene og trækkes rundt i gården eller ledes ned mod den cirkulære arena, der grundet bygningens krumning i plan ikke ses, før man bevæger sig længere mod den modsatte ende. Dette underlige rum med sit industrielle karusseltag, der ude fra set har runde vinduer som øjne kiggende ud mod udsigten til banen og Dyrehaven, åbenbarer sig pludselig for en og ændrer den rumlige oplevelse totalt.

Hensigten har været at skabe oplevelsen af at fornemme hestene, der bor lige under en, når man opholder sig på hotellet. Man kan høre dem rumstere, når man befinder sig ovenover. Projektet arbejder på den måde bevidst med grænserne for, hvor tæt man kan komme på hesten, selv om man ikke er en del af hesteverdenen i almindelig forstand, uden at man forstyrrer hestene. Hotellets svalegang på 1. etage med de buede åbninger gør, at man tydeligt oplever, hvad der foregår under en, da der ingen vinduer er i, men man frit kan se, høre og lugte hestene, når man bevæger sig gennem bygningens korridorer. Nysgerrigheden vækkes.

Det er muligt for banens tilskuere, der ikke nødvendigvis bor på hotellet, at bruge bygningens tribune og få adgang til paddocken, samt komme på hotellets restaurant. Tanken er at forsøge at øge interessen for galopbanen, hvis der bliver skabt en bro imellem almindelige mennesker og den relativt lukkede hesteverden. 

 

Staldhotellet er placeret i forlængelse af galopbanens tilskuerplads, der består af en række bygninger, som alle er orienteret mod nord mod selve galopløbsringsporet, hvilket vidner om, at den er det vigtigste element på stedet. Diameteren på hovedenden forholder sig til kongetribunens størrelse og er 53 meter, mens den indvendige arena er 35 meter bred. Denne del er inspirereret af og centrerer sig om ritualet, der spiller sig ud, når hestene vises frem, og jockeyerne sættes op på de skumsvedte dyr lige inden løbene.

Det markeres yderligere af en stor, gennemsigtig tagoverdækning i plexiglas, som i midten af rummet hviler på en tre meter bred søjle, der hul og leder regnvandet væk. Med sine lange kranafstivere minder den om en industriel trækrone eller en karrusel, og den er blandt andet inspireret af Dyrehavens ældgamle træer og af forlystelsestraditionen, der hører Bakken og området til.

Det fungerer som en overdækket altan, hvor man kan opleve at gå rundt tæt oppe under de industrielle grene. Overdækningen hælder ned mod sit center, men knækker og danner en kip i sin yderkant. Under denne er der adgang til bygningens tagdæk, som danner en slags tribune med vue ud mod galopbanen og skoven og ind mod arenaen. I bunden er det tanken, at den monumentale stamme kunne have et rundt drikkekar til de tørstende heste, hvilket er livsnødvendigt for dem, med det samme de kommer tilbage fra at have været ude i løb. 

 

Bygningens princip om et stort dominerende tag, der danner et hulrum til udendørs ophold under sig, efterfulgt af en beboelig bygningsdel er stærkt inspireret af Kongetribunen.

Arenaen danner også i plan en form for afrunding af tilskuerpladsanlægget. Længerne går op langs den gamle sti ned til banen og ad skråningen bag om tilskuerområdets forside. I sin helhed har hotellets bygning derfor form som en komet eller en aflang kæde, der bliver smallere i den modsatte ende, hvor dens hale griber fat i et fredet træ på kongetribunens bagside, og den kobler sig på de eksisterende bygninger. Den er trykket en smule, så den former sig efter den store galoprings afslutning, og den kommer således også til at have stærkt slægtsskab med denne i sin fulde form.

På samme måde som galopbanens ringspor fungerer, findes på 1. etage en 4 meter bred uafbrudt søjlestaldgang hele vejen rundt i den indvendige periferi. Kun i selve arenaen bliver det til en halvlukket gang, for at skærme for det runde rideområde, og så man kan stå og kigge ind af de halvrunde åbninger.

Tilsvarende på 2. etage løber en 2 meter bred svalegang, hvor man kommer rundt til restaurant, reception og hotellets værelser.

 

Bygningens ydre er lavet af stålplader og den er beklædt med træ indvendigt. Idéen til at lave bygningen i stål, var med det formål at give bygningen et industrielt islæt og samtidig referere til de de store maskiner, som forlystelserne på bakken i virkeligheden tit ligner. Med til banens egne stalde hører også en hestemotionsmaskine, som man kalder en walker, der nærmest ligner en karrusel. Den er lavet af stål, og hestene bliver ledt rundt i små båse, der automatisk kører rundt i ring. Valget om træ er truffet på baggrund af, at galopbanens eksisterende bygninger er beklædt med træplanker. Der er adgang til bygningen via galopbanens indgang ud mod Klampenborgvej, hvor man nemt kan køre ind med bil eller ankomme med bus eller s-tog. Parkeringsmuligheder findes både overfor galopbanens indgang, på selve galopbanen og på den modsatte, nordlige side langs vejen ved Dyrehavens indgang Røde Port, hvor man også kan komme til hotellet.

S Æ R P R Æ G

Håndskitsen og modelarbejdet har i samspil med studier af konteksten været afgørende gennem projektets skabelse. Jeg har anvendt en bevidst intuitiv og anakronistisk måde at gribe historien og stemningen an på i mine undersøgelser og skitser. Metoden går på at forsøge at vække individuelle associationer i dem, som oplever stedet ved at trække på fortidsreferencer og oplevelser, som mange kan forholde sig til på forskellige måder. På samme måde som projektet handler om at vække nærvær, intuition, følelse og dybde, har det været meningen at nærme mig et udtryk, der kunne underbygge denne intention. Alt projektmaterialet er udarbejdet i hånden og har rod i ældgamle metoder tolket på moderne, friere og mere individuel vis. Det er et bevidst valg, som beror på den betragtning, at der findes alternative måder at formidle rum på ud over den computerdominerede præsentationsform, som man ofte ser i nutidens arkitekturprojekter. Ærlighed og personlighed er vigtige egenskaber i arkitekturen, hvilket værket Hotel Equus forsøger at understrege.

 

In 2017-2019, KADK is working with the UN sustainable development goals
This is reflected in our research, teaching and the students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s):
Sustainable cities and communities (11)