This website uses cookies

Royal Danish Academy – Architecture, Design, Conservation uses cookies to create a better user experience, to interact with social platforms and for anonymised statistics of traffic on our website.

Social media cookies enable us to interact with well-known social media platforms and content. This may be for statistical or marketing reasons.
Neccesary to display YouTube videos
Neccesary to display Vimeo videos
Preference cookies enable a website to remember information that changes the way the website behaves or looks, like your preferred language or the region that you are in.
Is used for UI states

Hundested Havn

Name
Luna Dyre
Education degree
Master
Subject area
Architecture
Study programme
Cultural Heritage, Transformation and Conservation
Institute
Architecture and Culture
Year
2018
Ved Kajen

Hundested Havn

Hundested Havn finder man på næsset i det nordligste Sjælland, på grænsen mellem Kattegat og Isefjord. Havnen har i mange år været drevet af fiskeindustrien, og stedets idyl findes i fiskekasser og pakhuse langs kajen. Selve byen starter uden for havneområdet, og ligger jævnt fordelt over det kuperede landskab med mulighed for havblik og træer i haven. Havnen derimod er præget af industrielle bygninger, økonomiske byggematerialer og plane overflader i beton. Kontrasten mellem by og havn er identitetsskabende for Hundested. 

Til trods for byens placering med hav, fjord, skov og marker samt den korte afstand til København, er byen udfordret grundet et lavt befolkningstal og få arbejdspladser. Havnen derimod er i rivende udvikling, og debatten går på at skabe byens varetegn med enten museum eller private boliger på det nordligste havneområde. Men hvordan bygger man egentlig på de tidligere industrielle havneområder i landets mindre byer? Dette projekt kommer med et løsningsforslag til, hvordan man bebygger netop Hundested Havn, med afsæt i havnens kulturarv og med fokus på byens fremtid.

Hundested Havn

Program

Projektet søger af finde en løsning på, hvordan man bibeholder de mindre havnebyers særlige identitet, i en tid hvor ensformige punkthuse skyder op på de attraktive havneområder. Samtidig søger projektet på Hundested Havn skabe en attraktiv havnebydel med alternative boformer og fleksible forhold til langtidssigtet vækst. Projektet er udformet på baggrund af en skriftlig analyse og fænomenologisk registrering, med fokus på havnens historie, typologi og kulturarv. Programmet er defineret af; byens behov for vækst, attraktive arbejdspladser, interessenters ønsker om attraktioner samt studie af moderne byplanlægning.

 

Program (ca. 7000 kvm);

¬ Arktisk Museum
¬ Fleksibelt erhverv
    - Detailbutikker
    - Restauranter
    - Værksteder/kontorfællesskaber
¬ Lægepraksis/sundhedshus
¬ Boliger

Havnens typologi

Analyse og metode

 

For at udvikle en bydel på et tomt havneområde, har det krævet en dybdegående forundersøgelse af havnens historie, byggeteknik, omgivelser og behov. Det medførte at opgaven blev løst i to dele; en helhedsplan og udformning af fleksible pakhuse. 

Helhedsplan

Helhedsplanen havde til formål at skabe en sammenhængende bydel på havnens nordligste område. Planen er udformet så den bedst benytter områdets kvaliteter; havn, hav, strand og den åbne himmel. Samtidig skulle planen også løse en logistisk problematik, hvor køretøjer og fodgængere bevæger sig på de samme åbne arealer op til færgelejet. Væsentligt for området var også at sammenbinde Nordhavnen med det aktive, kulturelle havneområde og skabe en naturlig bevægelse mellem de to områder.

 

Fleksible pakhuse

Da havnen primært er privateget, og man derfor kun kan optage lejekontrakter på op til 50 år, blev der i projektet udviklet fleksible bygninger med samme typologi som findes hos pakhusene på trafikhavnen. Fleksibiliteten ligger i, at pakhusene kan veksle mellem forskelligartede programmer, men også at stålkonstruktionen kan skilles ad og flyttes, såfremt behovet ændres i fremtiden.

Projektet rummer fire pakhus-typer, der alle varierer i størrelse og grundplan.

Bygningstype a og b:
Langs kajen ind mod havnen findes bygningstype a og b, der går vinkelret ind mod kajkanten. Type a er i to etager, hvor der på første sal findes boliger af industriel karakter. Stueplanen har en åben facade ud mod vejen og en funktionskerne ind mod et gårdrum, der deles med type b. Type b er i eet plan med loft til kip og en åben grundplan. Facaden kan lukkes af med skydeporte, og man anvender funktionskernen i type a. I forlængelse af type a og b findes en lille tilsvarende bygning hvor havnegrillen fortsætter sit virke, og danner bro til den nye bydel.

Bygningstype c og d:

Mod stranden findes bygningstyperne c og d, der ligger parallelt med den nye hovedvej. Type c er området største pakhus anvendes til Arktisk Museum. Type d har apotekt og lignende liberale erhverv i den åbne stueplan og lægepraksis på den aflukkede 1. sal. 

 

Metode

¬ Analyse og værdisætning

¬ Modelstudie 1:200

¬ Analyse og skitser af bevægelse

¬ Model af konstruktionsprincipper

¬ Undersøgelse af industrielt byggeri

Diagram
Situationsplan
Opstalt mod nord
Opstalt mod vest

Konstruktion og materialitet

 

Konstruktion

Pakhusene er båret af en stålkonstruktion i blåmalet stål, stående på et betonfundament. Betonfundamentet fungerer også som gulv i stueplan, hvor man via en betonrampe ledes ind i bygningerne. Funktionalitet er det primære element i byggeriet, hvorfor der er adgang til alle planer for gangbesværede. Taget er båret af et gitterspær der har hentet sin udformning fra rammekonstruktionens høje spænd i midten og æstetik fra gitterspæret i Hundested Bådeværft.

Facade

Pakhusene er beklædt med en grå bred sinusplade på taget og en smallere grå sinusplade på den lodrette facade. Ud mod vejen åbner facaden sig op med store vinduespartier, der i boligerne kan skydes til siden og åbne for en fransk altan. For at give mulighed for privatliv i hhv. boliger på første sal i type a samt værksteder i type b, er der i facaden skydeporte fra gulv til loft i perforeret sinusplader. Den perforerede sinusplade fungerer som solskærm, og kan skydes til siden alt efter behov, hvilket giver en levende og nuanceret facade. For at understrege pakhusets rene form er blot een etage beklædt med sinusplader, dermed har bygningerne med to etager en stueplan med åbne glaspartier, der bidrager til et åbent byrum ud mod vejene.

Ankomst
Opstalt nord, type a
Snit og plan. Type a (venstre) og type b (højre)
Opstalt og snit, type a
Type b, interiør
Modelfotografi

Proces

The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals
Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s):
Industry, innovation and infrastructure (9)
Sustainable cities and communities (11)