Indblik - håndvævede tæpper

Projektets kartotek af væveteknikker, naturfarver og kompositioner danner rammen for designet af projektets tæpper. Tæpperne er fremstillet i samarbejde med et marokkansk kooperativ, som indfarver og væver efter lokale traditioner. Målet med projektet er at tilføre nyt liv til det vævede kunsthåndværk, samt at bevare livsgrundlaget for håndværket, der hvor det altid har levet. 

Håndværk og produktion

Projektet er en dialog mellem mit kunstneriske virke og de eksisterende produktionsmuligheder. Jeg har derfor søgt indblik i fremstillingen af håndvævede tæpper, der hvor håndværket stadig praktiseres. Jeg har samarbejdet med et marokkansk kooperativ, som indfarver med naturfarver og håndvæver med håndspundet garn. Alle processer foregår efter lokale traditioner. I Europa er produktionen af tæpper næsten udelukkende overtaget af maskiner, men med denne fremstillingsmetode mistes muligheder, som kun kan realiseres ved håndvævning. Håndvævning tilfører subtile variationer til tæppet, som bidrager med et andet liv, end hvad maskinens stringens kan. Væveren bliver på denne måde en del af tæppet. Jeg har i projektet arbejdet med at kombinere væveteknikkerne: flos, rya og fladvæv, for at skabe forskellige niveauer og overfladestrukturer i tæppet. 

Min inspiration i projektet har været at forbinde marokkansk og skandinavisk håndværksæstetik. Da jeg i efteråret besøgte medlemmer af kooperativet, blev jeg overrasket over den farverighed og varme, som de ellers anonyme stenhuse gemte på. Jeg valgte derfor at lade mig inspirere af dette farverige udtryk i designet af tæpperne. 

Projektets formål har været at skabe en god relation til min samarbejdspartner og at få erfaring med at sætte design i produktion. Samarbejdet med kooperativet gør, at jeg kan fokusere på projektets andre arbejdsområder, mens tæpperne tager form i hænderne på de erfarne vævere. En nødvendig fordeling af arbejdet, da vævning er et tidskrævende håndværk. 

Arbejde til områdets kvinder

I Atlasbjergene står kvinderne typisk for husholdningen og er dermed afhængige af mandens indtægt. Gennem arbejdet som væver får kvinderne egen indtægt og dermed mulighed for større uafhængighed. Jeg tror på, at arbejdet som væver kan styrke kvindernes selvopfattelse, fordi deres arbejde også værdsættes uden for hjemmet. Det kan forhåbentligt være et skridt i retning mod ligestilling i den ellers kønsopdelte region.

Forankret i lokalområdet

Vigtigt for projektet er også, hvad jeg vælger at kalde kulturel bæredygtighed. I en tid hvor maskiner dominerer, insisterer kooperativet på at holde deres håndværk i live. Kooperativet bruger lokalt håndspundet uld og naturfarver, som traditionen foreskriver det. Deres arbejde er derfor forankret i lokalområdet, hvilket også har den positive effekt, at transport og energiforbrug minimeres i produktionen.