LANGS FUGLEFLUGTSLINIEN

Langs Fugleflugtslinien er en udviklingsstrategi for Sydmotorvejen på Lolland-Falster, med fokus på selve regionen, dens landskabelige potentialer og kulturhistoriske kvaliteter.

Projektet består i at gentænke motorvejsstrækningen på Lolland-Falster, som medspiller i at skabe en ny type natur af national værdi. Udfra den geografiske forankring udvikles særlige landskabstyper, som genererer forskellige rumlige og visuelle oplevelser, langs motorvejen og i landskabet.

Landskabsarkitekt C. Th. Sørensens beplantningsprojekt (1941-1952) langs strækningen Rødbyhavn-Sakskøbing udgør et betydningsfuldt studie for projektet, og er integret i udviklingsstrategien.

Procesuelt har jeg primært arbejdet med kortlægning, film og fotografi. Med hjælp af disse observations- og analyseværktøj ses motorvejslandskabet i nyt lys, og er med til at fremhæve den kulturhistorie og det landskab som er ved at glemmes og industrialiseres væk.  

På et programmatisk plan handler projektet om at koncentrere de faciliteter man som bilist har brug for, og at samle og sammentænke disse nødvendigheder med egnens seværdigheder.

SYDMOTORVEJEN PÅ LOLLAND-FALSTER

Motorvejen mellem Rødbyhavn og Sakskøbing var startskuddet på Danmarks motorvejsnet. Den påbegyndtes i starten af 1940erne som en del af Fugleflugtslinien, men stod først klar i 1963. Fugleflugtslinien er navnet på den strækning som forbinder København med Hamburg.

Linieføringen blev i midt 1900-tallet kompromisløst trukket gennem landskabet. Idag lægges der stort fokus på klimatiltag og miljøpåvirkninger i forbindelse med motorvejsbyggerier, men de vurderinger af virkning på miljøet, som bliver lavet, forholder sig kun til de områder hvor motorvejen kommer i konflikt med en eksisterende grøn korridor.

Med Femerntunnelen forventes trafikken på Sydmotorvejen at stige fra 14000 til 26000 per døgn. Men for at Lolland-Falster skal kunne tage del af fremgangen, må der findes mere end blot en forbindelse. Det er derfor af stor vægt at vi diskuterer hvordan fremtidens motorvejslandskaber skal se ud og fungere.  

Jeg vil argumentere for en mere generøs klimapolitik, hvor motorvejen forholder sig til selve landskabet, for at give plads til en natur af national værdi.

C. TH. SØRENSENS PRÆG

Landskabsarkitekten C. Th. Sørensen var mellem årene 1941-1952 ansvarlig for beplantningen langs strækningen Sakskøbing-Rødbyhavn. Han var inspireret af det Lollandske landskab og af oplevelsen af landskabet fra vejen. Han forstærkede landskabets karakter gennem at plante efter vejens geometri: langsgående monokulturer i kurveringer, tværgående beplantninger på broernes dæmninger som griber fat i landskabet, og som minder om de mange lunde i det Lollandske landskab. Stillingtagen til hvor der skulle friholdes var lige så vigtig som den om hvor der skulle beplantes: Monokulturerne står som stærkest usløret og med mellemrum der hvor vejen nærmest flyder sammen med sletten. En rytme opstår, en dialog mellem landskab og vej, hurtigt og langsomt, åbent og lukket.

Når man kører langs C.Th. Sørensens beplantninger på Sydmotorvejen i dag, cirka 75 år senere, er dens udtryk sløret. I dette projekt bliver C.Th. Sørensens beplantningsprojekt renoveret som det 25 kilometer lange stykke levende kulturhistoria det er.

LANDSKABETS KARAKTER

Lolland-Falsters landskab blev til store dele skabt af isen og smeltevandet ved slutningen af sidste istid. Landsdelen præges af store, plane moræneflader, som er som tydeligst i det sydvestlige Lolland. Terrænet på det nordlige Falster karakteriseres af et småbakket morænelandskab. Langs det nordlige Lolland voksede før et kraftigt skovbælte, men i dag ligger skovene som isolerede øer i en naturfjern landbrugsmatrix.

EN GRØN INFRASTRUKTUR PÅ TVÆRS AF MOTORVEJEN

Motorvejsnettet i Danmark binder landet sammen, og er af international betydning. Men motorvejen er en mulighed også lokalt, hvis vi etablerer noget som giver området en god grobund, som samtidig gør bilisten nysgerrig på stedet.

Hvis vi zoomer ud og ser til regionens naturlige grænser og forbindelser, kan en klimatilpasningsstrategi udvikles på tværs af motorvejen, forankres i landskabet, og stå uafhængig af teknokratiske reguleringer.

Kortanalysen viser potentialer som udgør grundlag for en strategi som skaber mere samfundsværdi på Lolland-Falster.

For at bruge den fulde samfundsværdi af det åbne land må økonomiske, økologiske, sociale  og kulturelle værdier sammentænkes.  Vi vil have en god træproduktion, rent grund- og drikkevand, og et varieret naturindhold som også er smukt, funktionelt og som fortæller noget om stedet.

Udviklingsstrategien er dobbelt, og består i en grøn landskabsstrategi , som danner grundlag for en knudepunktstrategi.

Den grønne landskabsstrategi er delt ind i tre overordnede dele: På nordfalster genoprettes et net af lysåbne korridorer og skov rejses på højdepunkter som kobler de økologiske forbindelser sammen. På nordlolland rejses skov, hvor matrikler, vandløb og veje afgør størrelse og udformning på de forskellige skovstykker. På sydlolland renoveres C. Th. Sørensens beplantningsprojekt, som understøtter landskabets karakter og fortæller historien om hvordan Danmarks første motorvej blev beplantet.

Knudepunktsstrategien består i otte knudepunkter, som er strækningens tilslutningsanlæg, og som udgør de nye stoppesteder. (De er beskrevne enkeltvis længere ned på siden). Her kører bilisten fra et vejsegment til et andet, fra en hastighed til en anden, og har mulighed for at opleve stedet. Tilslutningsanlæggene sammenfalder med særlige landskabstræk og kulturhistoriske bygninger. Her samles de nødvændigheder som bilisten har brug for: ladestation, toilet og parkering. Café, infoteria, restaurant og gårdbutik udplaceres ved særligt udvalgte stoppesteder.

Med disse to strategier går motorvejen fra at have ligget i et anonymt og ulæseligt landskab, til at blive en del af et nyt sammenhængende natur- og kulturnet.

1. LYSÅBNE KORRIDORER OG SKOVREJSNING PÅ HØJDEPUNKTER

Ligesom skovenes fragmentariske udtryk er vådområder og vandløb skygger af hvad de en gang har været. Der findes meget lidt lysåben natur tilbage i Danmark, grundet afvanding, opdyrkning og tilgroning, hvilket er problematisk siden disse naturtyper indeholder mange sjældne plantesamfund, som i sin tur udgør basis for dyrelivet. De bidrager også til at vores landskab bliver mere varieret og attraktivt.

Falsters og Sydostlollands landskab med Tunneldale og små bakker omdannes til at blive mere varieret, hvor lysåbne korridorer kan få lov til at brede sig ud mellem markerne. Skov rejses på korridorernes højdepunkter, for at skabe sammenhænge og variation.

2. SKOVREJSNING OG DRIKKEVANDSBESKYTTELSE

I Danmark vil man fordoble andelen skov indtil 2050. Med skovrejsningsstrategien beskyttes særligt vigtige drikkevandsområder, byerne får nye nærliggende rekreative rum, og der skabes plads til den flora og fauna som er ved at forsvinde. Med en øget skovareal vil skoven desuden rumme mere i menneskers liv og tanker.

Ca 70% af landbruget i på Lolland er drænet. Ved skovrejsning på landbrugsjorder vil drænrørene blive ødelagt af trærødderne, hvilket giver gode vækstbetingelser for nye trær.

3. RENOVERING AF C. TH. SØRENSENS BEPLANTNINGSPROJEKT

Strækningen renoveres efter C.Th. Sørensens oprindelige vision, med nogle få undtagelser. Projektet er behandlet som kulturhistorisk arv og er ikke en del af den regionale klimatilpasningsstrategi. Ask erstattes med bøg grundet askesygen, og lavtvoksende træer og buske som slåen, hæg og hanesporetjørn ryddes for at erstattes af højtvoksende træer som poppel og kastanie, for at styrke kontrasten mellem den åbne slette og det tætte beplantede rum. Helt sydpå, hvor motorvejen mister sin status som motorvej, grundet ny linieføring i forbindelse med Femerntunnelen, tilkommer en ny birkebeplantning, for at markere vejstykkets forandrede funktion hvor man vil færdes langsommere.

.RYDNING

Skov i lavbundsområder ryddes for at give plads til lysåben natur.

A. TUNNELDALEN

B. LANDEVEJEN

C. SKOVBRYNET

D. SAKSKØBING ÅDAL

E. POPPELCIRKLERNE

F. MARIBOSØERNE

G. HOLEBYVEJ

H. RØDBYMOTORVEJEN