This website uses cookies

Royal Danish Academy – Architecture, Design, Conservation uses cookies to create a better user experience, to interact with social platforms and for anonymised statistics of traffic on our website.

Social media cookies enable us to interact with well-known social media platforms and content. This may be for statistical or marketing reasons.
Neccesary to display YouTube videos
Neccesary to display Vimeo videos
Preference cookies enable a website to remember information that changes the way the website behaves or looks, like your preferred language or the region that you are in.
Is used for UI states

Mens vi venter

Name
Felicia Amdrup Laugesen
Education degree
Master
Subject area
Architecture
Study programme
Art and Architecture
Institute
Architecture and Culture
Year
2019

Projektet Mens vi venter tager afsæt i den fremtidige stormflodssikring ved Aflandshage på sydspidsen af Amager.

En ny type forsvarsværk mellem menneske og natur er blevet nødvendig i lyset af det stigende antal af stormfloder. Kraftige stormfloder er fortsat en sjælden begivenhed, men alligevel er man nødt til at etablere store sikringsanlæg for at beskytte os, når uvejret rammer. Vi ser et rumligt potentiale i de nødvendige tekniske anlæg, og har gennem projektet arbejdet med, hvordan fremtidige sikringsforanstaltninger kan tillægges kvaliteter, “Mens vi venter”. Projektet er udarbejdet i samarbejde med Maria Holst Petersen.

Oversigtskort

BAGGRUND

Generel havvandsstigning og et øget antal af kraftige storme betyder, at vi i fremtiden vil opleve flere og mere dramatiske stormfloder. Danmark er et ørige med en samlet kyststrækning på over 7000 kilometer. Ved kysten kan man opleve den ukontrollerede natur, hvilket er en stor landskabelig kvalitet, da meget af det danske landskab er blevet til et kulturlandskab med marker og plantager. Denne kvalitet er vigtig at have for øje, når man planlægger den nødvendige kystsikring. Gennem dette projekt ønsker vi at belyse, hvorledes man kan arbejde med en stormflodssikring som både tager hensyn til kystlandskabet og samtidig beskytter os mod naturens kræfter.

Vi vil i fremtiden se anlæg blive opført, som kommer til at påvirke landskabet betydeligt. Vi ser derfor en stor vigtighed i, at man tager aktivt stilling til den rumlige betydning af det landskabelige indgreb, som man foretager. Det kan og bør være mere end en praktisk foranstaltning.

Vi mener, at et sikringsanlæg har et rumligt potentiale for at give en forståelse af landskabet og den begivenhed, vi venter på.

FORSVARETS INDHENTNINGSSTATION PÅ AFLANDSHAGE

STEDET

Aflandshage ligger mellem Køge Bugt og Øresund. Landskabet er opstået på naturlig vis, så kysten er altså ikke et resultat af opfyldning eller kunstig inddæmning. Den er derimod et af de sidste steder langs Øresund, hvor man kan opleve en ureguleret kyst og det naturlige møde mellem vand og land.

Langs kysten ved Aflandshage slår bølgerne ind mod sandstranden og skubber dynger af tang op mod land. Fra kysten spænder et stort areal med strandeng, som overskylles af havvand. Det gør jorden så saltvandspåvirket, at det er svært for buske og træer at vokse på den store flade. Sølvgrå havvandssøer ligger spredt ud over strandengen og det stille, lave vand spejler himlens farver. Her yngler fugle på træk i kolonier, hvor de slår sig ned på sandrevler og småøer.

Den øgede kystsikring, som anlægges overalt i Danmark, truer strandengene, hvorfor landskabet på Aflandshage er både sjældent og bevaringsværdigt. Man kan derfor sige, at en fremtidig stormflodssikring på Aflandshage er dobbeltsidet. På den ene side skal et fremtidigt sikringsanlæg beskytte mennesker mod naturens kræfter. På den anden side er der en mulighed for at sikre den fredede natur mod menneskets påvirkning.

Landskabet opleves som en stor flade. Fladen opløses mod kysten, hvor en konstant forhandling mellem land og vand finder sted.
Længere inde i landet findes kulturlandskabet. Markskel og vejnet tegner et grid hen over fladen.

SIKRINGEN

Stormflodssikring løses i dag på kommunalt plan, hvilket betyder, at man begynder at se nogle lokale løsninger på en udfordring, som strækker sig på tværs af kommunegrænser. Sikringsniveauet og dermed anlæggets størrelse afhænger altså af kommunens økonomi, prioritering og indbyggernes holdning til et kommende sikringsanlæg. Mange kommuner er af forskellige årsager tilbageholdende i forhold til at opføre store anlæg, da disse er både dyrere og mere omfattende end anlæg med et lavere sikringsniveau. Desuden er mange indbyggere bange for, at et stort anlæg ødelægger områdets landskabelige kvaliteter.

Vi foreslår med dette projekt et forholdsvist højt sikringsniveau, som derfor bliver til et stort anlæg, for at vise, at det store anlæg har nogle potentialer og muligheder, som man ikke oplever ved de mindre og mere usynlige sikringsanlæg. 

Sikringen udgøres skiftevis af mur og dige

Vi foreslår en sikring mod 500-års hændelser i form af skiftevis mur og dige. Projektet tegner en ny bevægelse gennem landskabet, hvor man bevæger sig langs grænsen enten oven på diget eller langs muren.

Et dige til stormflodssikring er nødt til at have en meget flad hældning og fremstår derfor i høj grad som en foldning af fladen, mens muren tegner en skarp grænse. Variationen mellem mur og dige er tegnet på baggrund af stedets eksisterende grænser og zoner.

 

MUREN

Muren er bygget op af præfabrikerede betonelementer i fire forskellige ekstruderinger. I stedet for en vertikal deling, som man normalt ser, er disse elementer stablet i et horisontalt forbandt. På den måde indskriver muren sig på stedet med ikke bare én men flere nye horisonter. Murens relief på ydersiden er formet af både kroppens skala og stormflodens skala. Det vil sige at muren både markerer f.eks. 100-års hændelsen samt højden af en bænk og et trin.

På bagsiden har muren har et profil, der er bredest i bunden, hvilket gør den modstandsdygtig over for vandtrykket fra en stormflod. Sikringen ligger forholdsvist langt inde i landet og slår en del knæk, så det kan være svært at vide, om man befinder sig på indersiden eller ydersiden. Men murens tydelige forside og bagside gør, at man nemt kan aflæse, om man befinder sig på den ene eller den anden side.

BASTIONERNE

En serie af bastioner kobler sig som en række begivenheder langs den nye grænse. De er placeret på hjørnerne og slår derved en ny retning an. De formidler overgangene mellem mur og dige og fører stiforløbet henholdsvis op eller ned fra diget. Derudover skaber de overgange mellem inder- og ydersiden af sikringen.

Alle bastionerne er stålkonstruktioner, som er malet med mørkeblå maskinemalje, hvilket referer til stedets landbrugskultur og militærhistorie. Som små maskiner hæfter de sig på forskellig vis på muren eller diget, og fungerer som markører langs ruten.

Bastionerne repræsenterer en kortere tidslighed i forhold til det store sikringsanlæg. Sikringsanlægget skal holde i mange år, men bastionerne kan derimod fjernes eller erstattes af fremtidens behov, hvilket også afspejles i deres materialitet og konstruktion. Alligevel har de seks bastioner været med til at sætte et aftryk på murens forløb, og i tilfælde af, at de ikke længere er til stede, vil muren bære et aftryk fra stålkonstruktionerne.

PROGRAMMER 

Programmerne for de seks bastioner tager udgangspunkt i forskning, formidling og forsamling. Gennem projektet har vi forsøgt at arbejde med en formidlingsmetode, som ikke nødvendigvis indebærer et klassisk udstillingssted, men i stedet et ønske om, at man får en større forståelse for stedet gennem sin vandring i landskabet. Når man passerer de forskellige bastioner vil man blive opmærksom på det liv, som kobler sig til stedet og i løbet af vandringen opleve naturen fra forskellige vinkler. Endeligt er der et rigt foreningsliv både blandt områdets kitesurfere og fuglekiggere. I dag eksisterer der ingen fysiske rammer for et foreningsliv omkring kitesurfing eller ornitologi, hvilket projektet ønsker at tilvejebringe.

1. BASTION

1. Bastion ligger i det sydvestlige hjørne af Kongelunden. En plads spænder hjørnet ud mellem Kongelunden og strandengen. Selve bastionen rummer depot, omklædning samt et lille klubhus der løfter sig op over muren og får dermed et flot kig ud mod strandengen og solnedgangen i vest.

 

1. BASTION, Plan

2. BASTION

2. Bastion ligger mere tilbagetrukket i skoven. Den hviler på muren og spænder over grøften. Det er en primitiv hytte, som er henvendt til forskere, som har deres arbejdsplads i 4. bastion. Den kan derudover benyttes som gæstebolig for beboerne i lokalområdet.

Kig under 2. Bastion

3. BASTION

3. Bastion ligger helt ude i det åbne landskab. Det er en lethalsstruktur, som placerer sig både på indersiden og ydersiden af sikringen. Den ligger i umiddelbar forlængelse af TAMU-centret, som allerede i dag varetager naturplejen i området, hvor kvæg græsser og er en vigtig del af strandengens økosystem.

3. BASTION, SNIT

4. BASTION

 

4. Bastion står som et tårn, der markerer endepunktet for aksen mod København. Den ligger lige på grænsen til fuglereservatet, som også er det sted i området med den mest uspolerede natur. Stueetagen står som et råt, uopvarmet rum, hvor man kan tage sine jordprøver ind. På 1. sal ligger et møderum og på 2. sal et mindre køkken samt individuelle arbejdspladser. Tagetagen er offentligt tilgængelig og kan fungere som fuglekiggertårn.

4. BASTION, PLAN

5. BASTION

5. Bastion ligger som den eneste udelukkende på ydersiden af sikringen. Den fungerer som en primitiv udstilling af f.eks. sæsonens flora, forskernes seneste fund, og en grejbank er tilknyttet til undervisningsformål. Strukturen fremstår mere som et udvidet møbel end en egentlig bygning.

5. BASTION, SNIT

6. BASTION

6. Bastion ligger som punktet i begyndelsen eller slutningen af ruten afhængigt af, hvor man kommer fra. Den er umiddelbart gemt i en gryde mellem skydebanens volde, men med vimplen markerer den et infopunkt for ruten.

6. BASTION LIGGER GEMT BAG DIGET. EN BETONBÆNK FORBINDER TIL EN TRAPPE
The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals
Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s):
Climate action (13)
Life on land (15)