Miyashita Kōen - gentænkning af et offentligt rum i Tokyo

Name
Sara Brinkmann Jønler
Education degree
Master
School
School of Architecture
Study programme
Architecture, Space & Time
Year
2018

Intention
Med mit projekt ønsker jeg at gentænke rammerne for et offentligt rum på et historisk og kulturelt ladet felt placeret i et af Tokyos mest travle og tætte bydistrikter. Et sted, der gennem tiden har undergået mange transformationer, og som endnu engang er op til diskussion grundet Tokyos værtskab for de olympiske lege i 2020. 

Med et bibliotek og en ny urban park har intentionen været at skabe et nyt fælles mødested, som giver et alternativ til områdets kommercielle interesser, og som dermed også bliver en kommentar til måden Tokyo, såvel som andre storbyer udvikles på. Projektet byder sig til som et andet type rum, der både i sin form og program insisterer på at bevare et vigtigt byrum; et rum der både er i dialog med sine pulserende omgivelser, men som også skaber rum for pause og reflektion. Projektet er desuden udtryk for et kunstnerisk studie, der udfoldes og fremkaldes gennem tegning og model. Det kan aflæses som et stort urbant landskab, der undersøger udspændingen af det langstrakte site, og hvor diskussion af fraværet er lige så essentiel som det, der indsættes. 

1/5
Miyashita Koen, Shibuya
Yamanote line
Meiji dori fra nord
Sitet, tomt og rydder som det står i dag

Miyashita kōen

I det tætte Shibuya, en kort gåtur fra det ikoniske Shibuya Crossing, finder man sitet for den forhenværende park Miyashita kōen. En smal stribe, der er udspændt mellem Yamanote og Saiko toglinjerne mod vest, og og den store gade Meiji Dori mod øst. Omgivet af kommercielle bebyggelser fremstår dette site som en af de sidste oaser i det pulserende felt. 

Parken blev etableret i forbindelse med OL 1964 som et beplantet areal ovenpå et parkeringsanlæg. Den blev i mange år brugt som et samlingspunkt for forskellige befolkningsgrupper og begivenheder, ligesom det ofte var start- og slutpunkt for demonstrationer og mødested for græsrodsbevægelser og hjemløse.

Fra 2009-2011 indgik de lokale myndigheder i Shibuya en aftale med sportsgiganten Nike om at sælge navngivningsrettighederne til parken. Nike ville omdanne den til et eksklusivt sportsanlæg under navnet “Nike Miyashita Park.” Projektet mødte stor kontrovers og protest, da folket var imod, at et stort kommercielt brand skulle lægge navn til dette folkekære sted. Efter megen tumult blev navne-licensplanen droppet, mens parken delvist blev opgraderet og rekonstrueret til et sportsanlæg med betalingsservice og aflåsning om natten. 

I foråret 2017 underskrev de lokale myndigheder i Shibuya en ny kontrakt med den store ejendomsentreprenør Mitsui Fudosan Co. om at renovere parken i forbindelse med OL 2020, og kort tid efter blev parken uden varsel permanent lukket. Dette mødte stor kritik hos befolkningen, der mente kommunikationen var foregået bag lukkede døre og offentlighedens synspunkter igen var blev ignoreret.

1/2
Rumlige skitser
Strategiske overvejelser

Metode

Tegning og model bliver en form for reflektionsrum, hvor jeg fremkalder projektet på forskellig vis. Dette igennem helt håndgribelige observationer i konteksten, men også gennem personlige erfaringer og iagttagelser og en bevisthed om den tid og historie, jeg indskriver projektet i.

Med andre ord anvendes model og tegning som et medie, der er i stand til at organisere, sammenstille og synliggøre projektes problemstillinger. De kan være med til at pege på nye sammenhænge og forbindelser, og anvendes her til at udspænde og distrubuere det langstrakte træk.  

Modellerne arbejder med en måde at positionere elementer, og en måde at opskære fladen for at kalde på nye sammenhænge. I sin helhed opstår et spil af relationer, som forstærkes af en rytme og og interval ned langs feltet. 

Mens modellen særligt anvendes til at undersøge en vending og tektonik, der kan forplante sig og skabe nicher ned langs feltet, bruges tegningerne til at gribe et større landskabeligt træk, der kan sammenbinde de forskellige nedslag. Tegningen arbejder med et system og en rytme, der griber hele feltet - både i kontekst og i program, mens som også fortætter sig og undersøges isoleret.

Model
Konceptmodel
Konceptmodel

Bibliotek + Urban Park

Projektet består af to hovedprogrammer; bibliotek i grundplan og en stort urban park i tagplan. Det har været en hensigt, at gentænke det klassiske bibliotek - løsrevet fra det traditionelle arkiv, og nærmere som en række åbne rum, der sammenbindes og opsamles at et stort offentligt tag.

Biblioteket danner ramme om en række funktioner som mediatek, galleri, cafe, studiemiljøer samt en stor forsamlingsplads mod nord, mens parkens funktioner rummer sportsfaciliteter, læse-hvile miljøer, grushaver, legeplads mm. Projektet ønsker at invitere til ophold fra den travle gade, og kan både besøges, hvis man har et ærinde i en af bibliotekets funktioner, eller blot benytte parken hvis man bor, studerer eller arbejder i området. Det har været et ønske, at programmerne skulle rumme potentiale for at krydse mellem intime og åbne sfærer, samt skabe nye mødesteder som politisk neutrale og demokratiske rum, der henvender sig til forskellige befolknings- og aldersgrupper. Desuden, at rumlighederne benytter sig af et spil mellem at være ude og inde, og hvor hvor gårdrum, ramper og udskæringer skaber både fysiske og visuelle forbindelser mellem de to niveauer. 

Galleri
Urban Park, skumringstid
Biblioteksrum med kig mod gårdrum
Grundplan + parkplan
Længdesnit
Modelfotos
In 2017-2019, KADK is working with the UN sustainable development goals
This is reflected in our research, teaching and the students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s):
Sustainable cities and communities (11)