Mødestedet

Name
Celine Cathrine Bardram Nielsen
Education degree
Master
School
School of Architecture
Study programme
Cultural Heritage, Transformation and Restoration
Year
2016

Prolog

I takt med byernes vækst øges den befolkningsmæssige diversitet, ligesom vi også ser demografiske ændringer i den aldersmæssige fordeling i befolkningen og i vores familiemønstre. Konsekvensen er ikke, som man kunne ønske sig, at mangfoldigheden afspejler sig i den måde vi bosætter os på. Tendensen er i stedet, at vi vælger at leve i fællesskab med dem, der ligner os selv. Nogle har slet ikke et valg. 

Kan vi bruge den befolkningsmæssige mangfoldighed til at udvikle en ny boform, hvor sociale rum og aktiviteter gør, at vi bor med mennesker der repræsenterer en anden generation, etnicitet og livsform end os selv? 

Det er min overbevisning at vi, som arkitekter, har et stort ansvar for, at de rum vi skaber er med til at gøre verden til et bedre sted og få forskellige mennesker til at mødes. Det er derfor min intention at denne opgave kan være udgangspunktet for en dialog og diskussion af fremtidens boformer. 

Et bofællesskab kan afhjælpe en række samfundsmæssige, økonomiske og praktiske funktioner. Her kan man opnå et trygt og socialt fællesskab med andre beboere, mens man samtidig kan bibeholde sin privatsfære i den enkelte bolig. 

Plan 1:10000

Stedet

Ringbo er opført i 1963 og tegnet af Hans Christian Hansen og F C Lund i stadsarkitektens direktorat som et specialiseret sygehusafsnit til Bispebjerg Hospital. Bygningsmassen udgør ca 9000 m2. Efter sin opførelse husede det udelukkende ældre psykiatriske patienter på de ialt  280 sengepladser.  

Idag betegnes Ringbo som et socialpsykiatrisk center med plads til 135 beboere. Ringbo er beliggende i Bagsværd, i Gladsaxe Kommune nordvest for København.

Institutionen har fået sit navn fra den største bygning, der tegner en ring i landskabet, en ring der er åben , og hvor enderne ikke mødes. Havde de mødtes var det ikke blivet en korrekt cirkel. Dette er et træk ved arkitekturen som gør den særlig. Alting er ens. Men alt er også på samme tid vidt forskelligt. Det giver indtrykket af en åben form - et åbent værk. En antiautoritær arkitektur. 

 

 

Album
Modelfoto
Modelstudie udsnit 1:20
Det store landskabsrum var oprindeligt tiltænkt at give beboerne et grønt terapeutiske rum. Men det virker for stort!
Korridorgangen er en rationel måde at tænke cirkulation på, men rummer en konflikt da den bliver den primære adgangsvej.
Korridorgangen nedrives og cirkulationen flyttes ud på indersiden af ringen og gøres luftig og grøn.
En ny struktur opføres i de eksisterende bærelinjer og vidner om bygningens gamle konstruktion.
Bygningen transformeres til boliger der har udsigt til begge sider af landskabet.
En ny ringformet bebyggelse tilføjes og er med til at fortætte det store landskabsrum og gøre det mere præcist defineret.
Herved opstår et levende mellemrum på de bløde trafikanters præmisser. Cirkulationen bliver til noget socialt med udeophold.
De eksisterende fællesarealer videreføres som kvarterhuse i bofællesskabet.

Program

Ringbo er ejet af Københavns Kommune og står nu over for funktionsændring, da kommunen vurderer at anlægget ikke længere lever op til nutidens krav.  

Et fredningsforslag har indtil nu sat kommunens planer om salg, udvikling eller nedrivning af Ringbo i bero. 

Mit forslag er derfor at omdanne Ringbo til et bofællesskab for generationer,  da jeg mener det er en bæredygtig måde at bosætte sig på, fordi vi kan lære meget af hinanden uanset hvem vi er og hvor vi kommer fra. Relationer som potentielt går tabt ved at isolerer mennesker i ensartede grupper. Det er vigtigt at planlægge denne diversitet således at bofællesskabet kan overleve over tid. 

Plan 1:500
Modelfoto 1:500
Plan 1:50
Modelfoto 1:200
Tværsnit 1:50 gennem mødet mellem det nye det gamle
Modelfoto 1:200
Ankomsten

Transformation 

I den eksisterende bygningskrop rives store dele af korridorgangen og alle skillevægge ned, for at give plads til en ny og mere fleksibel struktur der kan rumme boliger efter nutidens krav. Et ovenlys på søjler i de eksisterende bærelinjer tilføjer en ny takt til bebyggelsen og henter inspiration fra de store ovenlys over kvarterhusene og giver lys til den dybe bygningskrop. Søjlerne opleves som et møbel i rummet. En entre kobler sig på mod strædet som en knopskydning og skaber indgang fra siden. og en lille opholdsniche. Således bevares det eksisterende ubrudte vinduesbånd og rytmen i facaden opleves stadig. Omend med en ny tilføjes takt. Et kontrapunkt - en pause i rytmen og en nyfortolkning af facadens udtryk.

Transformation, facadeudsnit
Interiør Transformation

Additionen

Additionen indordner sig den eksisterende bygnings formsprog i planen og følger terrænet. Den optager terrænet ved hjælp af en trappe indvendigt og etagehøjden kan derved variere fra en halv etage til to etager. Også her er alting tilsyneladende ens og alligevel forskelligt. Materialeholdningen i bygningen er inspireret af Hans Christian Hansens måde at tænke materialer på. I additionen er soklen støbt i beton. og væggene er stablet af teglblokke.  Udvendigt er blokkene pudset med indfarvet puds i den samme røde nuance som vinduerne er bemalet med. Soklen er malet med sort trætjære helt op under vinduesbåndende. Taget er rejst af en trækonstruktion beklædt med sort tagpap. Indvendigt er væggene blottet således at man oplever teglblokkenes rå æstetik. Vindueslysningerne er i ubehandlet krydsfiner og gulvet og loftet er beklædt med brædder. Man fornemmer derved en varm forring af huset som følge af træets egenskaber som materiale

Addition facade
Interiør Addition
Forskellige boligstørrelser
Bebyggelsen set fra det laveste niveau inde i ringen
1/6
9 meter mellem husene
12 meter mellem husene
13 meter mellem husene
15 meter mellem husene
19 meter mellem husene
20 meter mellem husene