Museum of Modern Warefare

Name
Janne-Mari Fredly
Education degree
Master
School
School of Architecture
Year
2014

Introduktion

Museum of Modern Warfare tager udgangspunktet i en forundersøgelse der blev lavet i poetikforløbet op til afgang. En undersøgelse der omhandler arkitekturens gru. Afgangsprojektet tager undersøgelse et steg videre og spørg uddybende om det er mulig at opnå et balanceforholdet mellem det smukke og grufulde inden for arkitekturen. Museet og udstilling koncentrerer sig hvordan dette forhold kan opnås uden at det bliver i scene sat. Udstillingen bygges op rundt moderne våbenbrug, hvor intentionen er at fremstille objekterne for det det er i ren form, ikke kun for dens grufuld men også med et syn på dens æstetik.

"Mystikken og nysgerrighed rundt det uventede og forventet er også noget som ligger i spild. Men det handler ligeledes også om skønhedens tilstedeværelse i det uhyggelig, grufulde, skæmmende og fraværende."
Janne-Mari Fredly
1/8
collage af Oksbøl millitære øvelse- og skydebande tærren
visualisering af museet uden fra
visualisering af udstillingsrum 1. (håndvåben)
Visualisering af udstillingsrum 2. (antombombe)
Visualisering af udstillingsrum 3. (drone)
Lengde snit af muset gennem landskab.
Tverrsnit af museum i landskab
Tverrsnit 2 af museum i landskab

Projektbeskrivelse

I poetikforløbets forundersøgelse til afgangsprogrammet opstod fascinationen af det fraværende, uhyggelige og grufulde, en stemning som kan fremtræder i arkitekturen. Jeg startede med at kikket på ulige stukturer i undergrunden som subwayen, metro, togstationer og rum under broer. Jeg har også kigget på monumenter og ruiner som også har en særlig uhyggelig/ grufuldt formsprog samt arkitekturbegrebet brutalismen. Det er ikke snak om arkitektur der kan gøre en bange, men der er tale om en æstetik og et formsprog som er med til at skabe en puls i menneskekroppen, i form af liv og død ved at bevæge sig igennem arkitekturen. En fornemmelse af at ikke føle sig tryg eller helt ønsket, men alligevel være det. Mystikken og nysgerrighed rundt det uventede og forventet er også noget som ligger i spild. Men det handler ligeledes også om skønhedens tilstedeværelse i det uhyggelig, grufulde, skæmmende og fraværende.
Hvad for et formsorg har en sådan type arkitektur? I hvilken grad påvirker dette mennesker? Er det muligt at trække nysgerrigheden frem gennem arkitektur og dens rumforløb?
Dette er spørgsmål jeg stiller mig selv som en undersøgelse til mit afgangsprojekt. Et eksperiment og en udfordring om at skabe en form uden at det handler om iscenesættelse af arkitekturen.


Intention


Min intention er at lave et museum for den moderne krigsførelse, ”Museum of Modern Warfare”. Krigsførelse er ikke længere det det startede ud med at være, en kamp med rustninger og sværd. Moderne krigsførelse referer til begreberne, metode og teknologi som kom i brug under Anden Verdens Krig. Teknologien udvikler sig enorm hurtig, og en totalt udslettelse af verden kan ske ved et tryk på en knap. Ud fra den konventionelle krigsførelse er der opstået en asymmetrisk krigsførelse som er en militær situation mellem to krigsførende af ulige styrke, oftest omtalt som terrorisme.

Det er også tilkommet nye ”battlespaces” i forbindelse med informationsteknologi, som er en opsamling af taktisk information, i tillæg til det har vi det ydre rum, den del af verdensrummet, der ligger uden for Jordens atmosfære. Her har endnu ikke optrådt nogen kamp eller krigsførelse, men det er bare et spørgsmål om hvornår . Sammen med disse to nyere typer af kamprum har vi de klassiske rummene som luften, grunden og havet. Med de enorme nutidige teknologiske fremskridt, udvikles der stadig nye våbenarter, men stadig med infantriet en af de vigtigste våbenarterne. Infantriet er en våbenart bestående af soldater som kæmper til fods, men som stadig bliver færre med nye våbenarter.
Ved at lave et museum for moderne krigsførelse vil jeg udtrykke den distance og den minimale viden mange mennesker rent faktisk har til den moderne tids krigsførelse. Man har nok en anelse om hvad der sker i medierne, gennem aviser, radio, fjernsyn og nettet. Men man forholder sig meget lidt til det. Museet skal være et sted man kan opsøge for at reflektere over sin hverdag og få den viden man har brug for at forstå den moderne krigsførelse som ikke rigtig bliver talt om. Det skal være et sted man opsøger information men og får en følelsesmæssig indtryk af den højtudviklede verden man står ovenfor, som man kan have svært med at se i den hverdag vi sår ovenfor i dag som bliver forført af medierne.

Med den undersøgelse jeg har arbejdet med i poetik skal formsproget spille en stor rolle i den følelsesmæssige oplevelse af museet. Pulsen af liv og død, som har allestedsnærværende i kampen i krigsførelsen.
Museet bygningsform og udstilling skal kunne fungere separat fra hinanden, men også ses sammen. Udstillingen vil hele tiden være under forandring, for den omhandler den tid vi står i nu. En tid der til stadighed er i udvikling og forandring. Museet skal også stå som en refleksion over den tid, men det skal være mulig at opleve den som den form den er. Så der vil vær en todelt rolle til museet: bygningen – udstillingen.

Janne-Mari Fredly

Nylig uddannet arkitekt ved Det Kongelige Danske Kunstakademiets Arkitektskole ved den nyetableret afdeling kaldet Kunst og Arkitektur.

Jeg startede ud med studierne i den store skala på afdeling 1, der havde fokus på byplanlægning og arkitektur i landskabet. Jeg ønskede at beskæftige mig med en mindre skala, så jeg skiftede afdeling, og de følgende to år blev en mere eksperimenterende og teknisk proces-udviklende tilgang til arkitekturen. Fra denne afdeling afsluttede jeg min bachelorgrad, sommeren 2012.

Til min Kandidat ønskede jeg at ændre perspektiv og udfordre de arkitektoniske konventioner ved at udforske det indbyrdes forhold mellem kunst og arkitektur, hvor jeg tidligere har specialiseret mig i kunst­faget ved gymnasiumet og ser mig selv som en kreativ og kunst-intereseret person.

Kandidatprogrammets stærke fokus på den kunstneriske side af arkitektur, består af en kontinuerlig skrivning af en bog – hvert semester. Denne afspejler den metode og viden jeg tilegner mig gennem hele den igangværende proces, i et mere filosofisk perspektiv. Dette er et vigtigt redskab i min verbalisering og organisering af tanker samt reaserch-materiale til den kreative proces, så denne bliver så bevidst som muligt. Det skal bemærkes at hver bog er et projekt i sig selv, og vurderes uafhængigt af mit arkitektoniske arbejde.

Gennem mine studier har jeg lært at takle by- og landskabsplanlægning, i både den lille og store skala, konceptuelt design, og hvordan én bruger de forskellige arejdsmetoder, som; modelarbejde, håndtegninger/skitsering, computerskitsering, visualisering og tekniske tegninger. Jeg er meget passioneret omkring historie og kulturarv, og jeg stræber efter at være i stand til at kombinere disse med den kunstneriske og filosofiske tilgang til at skabe en stærk moderne æstetisk.

 

CV

Uddannelse


2009-2014    Kunstakademiets Arkitektskole, København, Master, Arkitektur
Efterår 2008    Metropolitan College, New York, Engelsk 1
2007-2008    Noroffinstituttet, Oslo, Multimedia design
2004-2007    Mandal Skole – videregående,Formgivning, med fordybning i matematik



Erhvervserfaring


2013-2014    Danske Akademiske Arkitekforening, Ambassadør
2011-2014    Danske Akademiske Arkitekforening, Studentermedhjælper
Sommer 2013    Lendagerarkitekter Praktikant



Studietur/Workshops


2009 Paris, Frankrike
2010 Barcelona, Spanien
2011 Berlin, Mannheim and Düsseldorf, Tyskland
2011 Lyon and Firminy, Frankrike (4 dagers workshop ved Sainte Marie de La Tourette)
2012 Paris, Frankrike
2012 Workshop at Bornholm, Denmark
2013 Istanbul, Turkiet