SIESTA

Name
Rikke Palmerston Christensen
Education degree
Master
School
School of Architecture
Study programme
Furniture & Object
Year
2019
Skov og produktion i fokus

Siesta er en hængekøje inspireret daybed, hvor alle dele kan produceres i Honduras, hvor FSC og Verdens skove samarbejder med de lokale om bæredygtig skovdrift. At kunne producere et møbel i en smuk og stærk eksotisk træart, og på den måde være med til at bevare regnskoven, fordi det at forvalte skoven bæredygtigt bliver en indtægtskilde for de lokale i skovområderne, er det grundlæggende bæredygtige udgangspunkt for dette projekt. At støtte skovbevarende projekter og samtidige skabe økonomisk vækst i et uland rammer plet på mange af FNs verdensmål

Bæredygtigt regnskovstræ, jo tak!

Motivation  
Min motivation for at lave dette projekt startede da jeg I 2017 vandt FSC design Award og var med FSC og Verdens skove på designrejse til Honduras, for at producere mit møbel i samarbejde med skovkooprativet  COATLAHL I udkanten af nationalparken Pico Bonito. COATLAHL er et samarbejde mellem værkstedet og de lokale skovgrupper. De lokale skovgrupper står for fældning omkring deres hjem, og de fælder kun enkelte træer I et område og efterlader det derefter, så der ikke fældes mere der før skoven igen er klar til det. Det vil sige at ingen områder bliver ryddet og at skoven hele tiden I balance og ikke svinder. Når man fælder på denne måde, forgår det til fods og med muldyr som transport.  
Honduras er en af de fattigste lande i Mellemamerika og også en af de lande hvor der forsvinder mest skov, fordi folket rydder store områder for at omdanne dem til kvægmarker eller for at have afgrøder. Det er ulovligt og det udpiner jorden, så skoven ikke har mulighed for at vokse op igen. Når man fælder som COATLAHL gør er træet FSC certificeret og skoven ødelægges ikke, så ved at samarbejde med dem skabes jobs og en bedre og bæredygtig indtægtskilde til folket. 

Inspiration fra hængekøjen

Proces
Jeg har lavet en daybed og ladet mig inspirere af komforten fra en lokal produceret hængekøje. At ligge i en hængekøje giver nemlig en god, jævnt fordelt støtte til kroppen og holder dig i den bedste ligge stilling, nemlig på ryggen med let eleveret overkrop. På denne måde undgås desuden brugen af skum eller andet plastmateriale til madressen. Jeg har også fundet inspiration i analyse af Savbriksen af Ole Gjerlev Knudsen.

Gennem skitsering og modellering har jeg arbejdet med sammenhængen mellem trækonstruktion, opspænd og tekstil. I denne fase har fokus været på at få træet til at træde frem og være synligt, samt at skabe en simpel og let form. 

Prototype
Prototypen er lavet i den mindre kendte træart Rosita, som er valgt på grund af den smukke, varme, rødbrun farve og den pæne ensartet struktur. Den er nem at bearbejde og meget velegnet til møbelproduktion. Stoffet som spændes ud over trækonstruktionen, tager udgangspunkt i de originale hængekøjer som væves i Honduras. Det betyder at alt kan produceres i samme område og pakkes i samme kasse til fragt. Farven på tekstilet er valgt for at fremhæve træets farve og struktur.  

Konstruktionen består af seks sidedele som skrues sammen omkring to brede sprosser. På den måde kan møblet nemt samles ved brugeren, og transporteres så bæredygtigt som muligt fra Honduras. Stoffet er syet som en tube, så det med tid kan drejes når midterstykket udvider sig og ikke længere kan strammes. Stropper fra øverste og nederste side samles skiftevis omkring trækpinden, som trækkes ind under konstruktionen og skubbes ind i mellemrummet. Derefter skubbes snørren på trækpinden og stoffet spændes ud som en stram dug med det lille greb, som roteres og hæftes mellem de lodrette rundstokke i midtersektionen.

1/6
Detalje for enden
Samling
Tekstil og konstruktion
Test af komfort
Tekstil detalje
1/4
Skitsering og skala modeller
Idegenerering
Møbeltegning
Axonomestisk tegning og flatpack
1/4
Delene før de bliver til rundstokke
Voks som overfladebahandling
Tekstilet bliver klippet
Delene klar til at blive samlet
1/5
Konstruktionen testes
Detalje, samling
Test af opspænd
Mon man ligger godt?
Den færdige mock up
In 2017-2019, KADK is working with the UN sustainable development goals
This is reflected in our research, teaching and the students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s):
Decent work and economic growth (8)
Sustainable cities and communities (11)
Responsible consumption and production (12)
Partnerships for the goals (17)