This website uses cookies

Royal Danish Academy – Architecture, Design, Conservation uses cookies to create a better user experience, to interact with social platforms and for anonymised statistics of traffic on our website.

Social media cookies enable us to interact with well-known social media platforms and content. This may be for statistical or marketing reasons.
Neccesary to display YouTube videos
Neccesary to display Vimeo videos
Preference cookies enable a website to remember information that changes the way the website behaves or looks, like your preferred language or the region that you are in.
Is used for UI states

Transformation af Industrilandet - Dambrugsdrift og fiskeslagteri på Lolland

Name
Isabella Kleivan
Education degree
Master
Subject area
Architecture
Study programme
Cultural Heritage, Transformation and Conservation
Institute
Architecture and Culture
Year
2015

Mit afgangsprojekt tager udgangspunkt i landbrugets overflødiggjorte bygningsmasse. Med projektet har jeg ønsket at italesætte arkitektoniske kvaliteter i Lollands industrikulturarv og øens intense landbrugsdrift. Hensigten har været at genanvende de tomme landbrugsbygninger og tilhørende markfelter, til opførelsen af et økologisk recirkuleringsdambrug, med fokus på at integrere social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed i de nye rammer. Jeg har målrettet arbejdet med at skabe et realiserbart projekt, affødt af den meget reelle problemstilling, med hensyntagen til en værdighed i hverdagens pragmatiske arkitektur.

1/4
Lolland
Lolland
Lolland
Lolland

Landbrugets tomme bygningsmasse
Siden 50'erne har landbruget været præget af en stigende grad af industrialisering og i perioden, er vi gået fra 200.000 til 20.000 bedrifter. De overflødiggjorte landbrugsbygninger udgør en faktuel bygningskulturel problemstilling, der har skabt grundlag for mit afgangsprojekt, fordi kun halvdelen vurderes at have bevaringsværdige kvaliteter. Der skal derfor findes mange bud på nye funktioner, hvis den tomme bygningsmasse, der udgør over 60 mio m2, skal betragtes som en uudnyttet ressource, frem for at blive revet ned over de kommende år.
Mit bud på en sådan funktion er at genanvende landbrugsstrukturer og dyrkningsarealer til at skabe rammerne for en ny industri, mere præcist et økologisk dambrug. 

1/2
Arninge, markkort 1951
Arninge, markkort 2014

Munkerodsgård

Munkerodsgård er udflyttet fra nabolandsbyen Arninge i forbindelse med landbrugets udskiftning og opført som en regulær firelænget gård. Siden er gården undergået talrige om- og udbygninger.

Jeg har valgt Munkerodsgård som udgangspunkt for min afgang bl.a. fordi gården repræsenterer den store gruppe nedlagte bedrifter, hvor der er tale om solide bygninger, der kun rummer få arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier.

Landscape Still life Portrait

Arkitektonisk intention

At genanvende landbrugsstrukturer til ny industri, ved at antage en dynamisk bevaringsstrategi. 

At give indgreb en åbenhed over for skiftende funktioner, uden at gå på kompromis med rumlige kvaliteter.

At integrere det nye anlæg, ved at bygge videre på og forstærke iboende kvaliteter og spor i flere skalaer.

"Man skal bevare sine Udstrækninger og holde sine Modsætninger"
Carl Petersen
Modsætninger (1920) Forelæsning på Kunstakademiets Arkitektskole
1/7
Proces
Proces
Proces
Proces
Proces
Proces
Proces

Arkitektonisk bygningsanalyse og værdisætning

Som udgangspunkt for projektet har jeg foretaget en grundig bygningsopmåling, analyse og værdisætning af det eksisterende gårdanlæg (se 'downloads'). På baggrund af dette arbejde, formulerede jeg tre bærende bevaringsværdier for Munkerodsgård:

Kompostion og placering i landskabet - Relationen mellem bygningerne udgør Munkerodsgårds vigtigeste bevaringsværdi. Kompositionen er et resultat af fukntionskrav, og fortæller om landbrugets historiske og pragmatiske udvikling fra den firelængede gård til de fritstående brugsbygninger. Den samlede figur udgør en vigtig del af den landskabelige forståelse af Lolland.

Konstruktion og tektonik - Et generelt træk for landbrugsbygningerne er den letaflæselige konstruktion,  opført og ombygget med simple greb, der bygger på en tavs viden om arkitekturens nødvendige foranderlighed. I tillæg til den kulturhistoriske værdi, afspejler bygningernes tektonik et internt hierarki mellem funktioner og strukturer, fra det fuldmurede stuehus til det pladebeklædte maskinhus.

Materialitet og stoflighed - Der findes en meget konsekvent brug af materialer på gården. Sammenstillingen af materialerne skaber haptiske og fænomenologiske kvaliteter, der giver industribygningerne en robust sanselighed og intimitet.

1/3
Komposition
Tektonik
Materialitet

Bearbejdning af bygningsanlæg og komposition

Det overordnede kompositoriske greb er orienteret imod at skabe en sammenhængende figur, og gribe de mange forskellige former for trafik og besøgende der er en del af både dambrug og slagteri.  

Stuehuset indrettes til administrationsbygning og medarbejderfaciliteter. Kornladen transformeres til klækkehus, og maskinhuset indrettes til renseanlæg og lager for klækkehuset. I det gamle maskinhus mod Embvej indrettes gårdbutik. Værksted, garage og stald rives ned, dels for at indføje gårdbutikken som en del af anlægget, dels for at skabe en gårdsplads til let trafik.

Mine additioner er placeret i det åbne felt vest for stuehuset. Af de to additioner rummer den største bygning slagteri, røgeri og lager og den mindre tilføjelse fungerer som garage til tankvogn og truck, og foderlager til opdrætsbassinerne. Med de nye additioner opstår der et nyt gårdrum til tung trafik.

Plantegning over det samlede bygningsanlæg
Opstalt set fra Embvej

Konstruktion og Tektonik

Rent konstruktivt var jeg fra starten interesseret i det pragmatiske og simple greb, der kunne aflæses i de tidligere ombygninger, såsom indbygningspær og fritliggende gasbetonsstrukturer. Murblokkens hurtige opmuring og uforfinede udseende, understreger det foranderlige i konstruktionen, og de pladebeklædte stålspær som hovedkonstruktion, giver et stor frihed i fremtidige om- og tilbygninger.

I varierende grader har jeg benyttet disse motiver, som min grundlæggende konstruktion i både transformation og additioner, knyttet til begreberne: skin, meat, bone. Pladebeklædning betragtes som en hud der skærmer funktionerne, gasbetonvægge opføres for at inddele volumner, i rummet under den bærende konstruktion af indbygningsspær.

llustration af konstruktionspricip: Skin, Meat, Bone

Materialitet og Stoflighed

I arbejdet med at skabe et konsekvent katalog over materialer til transformationen af anlægget, har jeg taget udgangspunkt i de eksisterende forhold, og bearbejdet dem med henblik på, både at bevare den overordnede stoflighed, men også indikerer et skift i funktion. Brugsbygningernes materialer udgøres af beton og tegl, konstruktionstræ og stål og plade- og bræddebeklædning. Jeg genanvender for så vidt muligt de samme materialetyper til både transformationer og additioner.

Stålrammekonstruktionen bevares og videreføres i sin nuværende RAL-farve. Lysegrå sinusplader erstatter de øvrige pladetyper, og anvendes til de to additioner for at samle bygningernes visuelle fremtoning. Gulve udstøbes med glittet eller kostet beton af hensyn til funktion. Omkring anlægget lægges slotsgrus, der tåler høj belastning og slid. Der anvender fortsat konstruktionstræ i ubehandlet fyrretræ. Murblokke tyndpudses med grå sandkalk eller beklædes med blanke hvide klinker. De eksisterende malede skydeporte udskiftes med fyrretræsbrædder, trætjæret med sort pigment.

Materialer

Arkitektonisk landskabsanalyse og værdisætning

I tillæg til de bygningsmæssige bevaringsværdier, har jeg yderligere analyseret og værdisat de landskabelige kvaliteter med bærende betydning for oplevelsen og forståelsen af industrilandet på Lolland. Med en fælles overskrift, felt og figur, har jeg sat følgende begreber på de tre værdier:

Det ubrudte perspektiv - Relaterer sig til såvel topografiske som infrastrukturelle forhold.

Den fritstående figur - Relaterer sig til kompositoriske forhold, med solitære anlæg på store markfelter.

Den tæmmede natur - Relaterer sig til landbrugets taktfaste rytme over de dyrkede marker.

 

Bærende bevaringsværdier i industrilandskabet på Lolland

Bearbejdning af landskabet

I tilblivelsen af projektet har jeg arbejdet med en forståelse af landskabet, som sammensat og defineret af en række elementer der relaterer sig til fladen og formidler landskabets kvaliteter i relation til skala, afstande, komposition og sammenstillinger. Mit indgreb skal derfor betragtes som et felt af overlappende lag, med bygningsanlægget som sin centrale figur, infrastrukturen som retningsgivende sigtelinier, og en beplantning der som et samlende tæppe illustrerer landbrugets tidslighed. 

 

Illustration af landskabsprincip
Illustration af markfelter, forår og vinter