KADK's forskning og KUV løfter erhverv og samfund

Blogpost by
Lene Dammand Lund
Date
18.05.2017

KADK's forskning og kunstneriske udviklingsvirksomhed (KUV) inden for arkitektur, design og konservering er med til at kvalificere vores uddannelser og bidrager innovativt til at løfte samfund og erhverv. Men der er brug for bedre adgang til midler som ikke dækkes af de gængse statslige fonde.

Torsdag den 16. maj stod i fusionens navn da vi på KADK afholdt det første fælles seminar for alle tre skoler om vores forskning og kunstneriske udviklingsvirksomhed (KUV)*.

Det er en god anledning til at gøre status.

Når jeg møder embedsfolk og politikere spørger de som oftest nysgerrigt: Hvad forsker man egentlig i på en kunstnerisk institution som KADK – og hvorfor er det vigtigt med forskning på jeres område?

Det er dejligt at de spørger og giver anledning til at fortælle om, hvordan forskning og KUV har medvirket til at kvalificere uddannelsen med nogle af de fremmeste folk inden for dansk arkitektur, design og konservering.

Projekter med værdi og sammenhængskraft
Når det handler om at give en elevatortale om, hvilken værdi vores uddannelser skaber for det danske og internationale samfund, så er jeg i relativ god form. Dimensioneringen af uddannelser med statistisk høj dimittendledighed har skabt behov for at dette formidles meget bredt især i politiske kredse.

For eksempel har jeg besøgt Thyra Frank sammen med en dimittend, Emilie, som fortalte om sit arbejde med demens. Analyser og brugerundersøgelser som var konkretiseret i smukke sanselige objekter gik rent ind og efterlod ældreministeren med det klare indtryk at der er brug for designere, når der skal løses udfordringer på ældre- og sundhedsområdet. Hun forstod uden videre hvordan dette projekt skaber sammenhæng mellem de værdier om værdighed m.m. vi har i sundhedssystemet og de konkrete sanselige oplevelser, Emilies objekter kunne give de demente. 

Forskning i byrum til ældre
Men hvorfor er det helt konkret, at vi har brug for at der bedrives forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed på KADK? 

Heldigvis har vi på KADK de seneste år fået fortalt nogle gode historier, som får behovet for forskning på KADK til at stå lige så lysende klart for lægfolk, som Emilies projekt gjorde det for Thyra Frank. For eksempel var der et fint indslag i TV Lorry for nylig, som viste meget klart, hvordan forskere på KADK arbejder med byrum til ældre**. 

KADK producerer "tyk data"
Christian Madsbjerg, partner i Red Associates, skelner mellem ”tyk” data og ”tynd” data”. ”Tynd” data søger at forstå mennesker i kraft af det, vi kan registrere, at vi gør. En populær kilde til tynd data er ”big data”; ved at samle store mængder data om, hvad vi gør, mener man at kunne forklare, hvem vi er og hvad vi fremadrettet vil gøre.

På KADK produceres masser af ”tyk” data gennem forskning og KUV. Det handler om at skabe dybdegående forståelse for emner som en stemning, et æstetisk formsprog, konstruktionsdetaljers relation til en bygningskultur eller hvordan beklædning former vores identitet. Alt dette er viden som forklarer, hvordan vi som mennesker relaterer os til de miljøer, vi er en del af. Det er en kompleks sag, som supplerer tallene, men ikke alene lader sig forklare af dem. Det er vigtig viden, når vi også fremover skal kunne føle at verden omkring os skaber mening i en situation, hvor teknologi, klimaforandringer og andre megatrends rokker ved de rammer, vi kender. 

Løsninger baseret på menneskers behov
Et vækstteam kom i sidste uge med et visionært forslag til en digitaliseringsstrategi, som bl.a. indeholdt et forslag om, at der afsættes 100 mio. kr. til at understøtte etableringen af en vækst- og innovationshub inden for internet-of-things, kunstig intelligens og big data.

Det kunne være spændende og relevant at supplere et sådant center med ét, der slår bro mellem menneske og teknologi, et center som skaber sammenhæng mellem værdier og sanselige oplevelser.

Det er vigtigt, at byggeri og design i dialog med andre fagområder udvikler strategier for, hvorledes de store datamængder (big data) som indsamles via sensorbaseret design (Internet of things), kan influere formgivningen. Fremadrettet forskning skal udvikle nye digitale formgivningsmetoder, der kan drage nytte af disse analysemetoder og koble dem til udvikling af miljømæssigt optimeret og meningsskabende arkitektur og design.

KADK kan bidrage med en ny dagsorden, der under inddragelse af digitale systemer sikrer løsninger baseret på forståelse for komplekse lokale miljøer og – ikke mindst – på menneskers behov. 

En strategisk og kvalificeret forskningsindsats 
Jeg har derfor brug for alle de input, jeg kan få til den elevatortale, som gør det evident for alle, at der skal sådanne forskningsmidler til KADK. 

Heldigvis har vi siden fusionen taget nogle store skridt til yderligere at kvalificere forskning og KUV på KADK med en strategi, som skal sætte fokus på KADK's videngrundlag. Takket være KADK's dygtige forskere, administration og ledelse, er vi nået rigtig langt. 

Vi har fået en tværgående forskningsleder.
Vi har fået hjemmel til at oprette ph.d.-skoler på linje med universiteterne, og har herefter oprettet en tværgående ph.d.-skole.
Vi har fået et tværgående forsknings- og KUV-udvalg, og vi har i fælleskab lavet en tværgående plan for KADK´s forskning og KUV.

Og i år har vi afholdt den første arkitekturbiennale inden for KUV, der udfordrer vores gængse syn på, hvad arkitektur er. Biennalen viste grundforskning i arkitektonisk arbejde og hvordan arkitekturforskeren arbejder på et højt niveau med eksperimenter og fordybelse i arkitektur og dens betydning for det omgivende samfund anno 2017.

Et frugtbart forskningsmiljø kræver adgang til midler
Det er vigtigt, at vi som uddannelsesinstitution afsætter tid og fokus til fordybelse, der kan være med til at drive en ny udvikling – og særligt perspektivere opfattelsen af arkitektur, design og konservering i dag. 

Resultaterne af vores indsats på forskning og KUV er mange, men de tæller bl.a. at KADK kan brøste sig af den første Sapere Aude Topforsker bevilling og ministerens Eliteforskpris, at vi nu er med i 11 af de bibliometriske faggrupper, som er med til at fastsætte anerkendte publiceringskanaler, mod før to, at vi har haft indflydelse på udformningen af FORSK2025 kataloget, som er Folketingets grundlag for uddeling af strategiske forskningsmidler og at vi er blevet mere synlige i pressen, som da forsker Cecil Krarup Andersen fra Konservatorskolen ryddede forsiden på Politiken med ny forskning, der sandsynligvis forklarer, hvorfor malingen på P.S. Krøyers malerier nu skaller af. 

Endelig har vi omsat for over 100 mio. kr. i ekstern finansiering og tildelt ph.d.-graden mere end 50 gange. 

Jeg er ikke i tvivl om, at vi med forskning i arkitektur, design, konservering og kunstnerisk udviklingsvirksomhed kan bidrage til at løfte mange af vores fælles udfordringer i samfund og erhverv - men der er brug for bedre adgang til midler, særligt til kunstnerisk udviklingsvirksomhed, som ikke dækkes af de gængse statslige fonde.

___

*Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er grundforskning i arkitektonisk arbejde, hvor arkitektur-forskeren arbejder på et højt niveau med eksperimenter og fordybelse i arkitektur og dens betydning for det omgivende samfund

** Kamilla Nørtoft, Sidse Caroll

Comment here