This website uses cookies

Royal Danish Academy – Architecture, Design, Conservation uses cookies to create a better user experience, to interact with social platforms and for anonymised statistics of traffic on our website.

Social media cookies enable us to interact with well-known social media platforms and content. This may be for statistical or marketing reasons.
Neccesary to display YouTube videos
Neccesary to display Vimeo videos
Preference cookies enable a website to remember information that changes the way the website behaves or looks, like your preferred language or the region that you are in.
Is used for UI states

Agenda # 6: KADK version 2

Blogpost by
Lene Dammand Lund
Date
17.10.2014

Dette blogindlæg handler om KADK version 2, som blev udfoldet i 7 institutter ved studiestart i år. Hvis du er træt af at høre om omstrukturering, flytning osv. og bare ønsker fred til at koncentrere dig om dine studier eller dit arbejde, så stop læsningen her. Men hvis du ønsker svar på, om der kommer en KADK version 3, så hæng på.

KADK’s tre skoler har været igennem forandringer allerede før fusionen. For eksempel er  undervisningen på alle tre skoler gradvist blevet mere forskningsbaseret. Da jeg første gang mødte Designskolens medarbejdere konstaterede én tørt, at jeg var den 6. rektor, hun havde oplevet siden 1980’erne og udtrykte venligt, at hun håbede, jeg blev hele min ansættelsesperiode.

KADK version 1, første fase i fusionen, varede 3 år og det gik sådan set meget godt. I de faglige miljøer fortsatte det meste, som det plejede. Men kradsede man lidt i overfladen, var det ikke svært at få øje på, hvor svært det var for de mange, isolerede enheder at få ressourcerne til at slå til, og hvor svært det var at højne kvaliteten gennem tættere samarbejde; både på grund af måden, undervisningen var organiseret og på grund af manglende samarbejdskultur.

Med KADK version 2, som er skabt gennem en kæmpe indsats fra medarbejdere og studerende, tog vi et stort skridt mod at indløse fusionens potentiale for bedre ressourceudnyttelse og højere fagligt niveau. Konservatorskolen kunne uden videre koble sig på den nye institutstruktur, som bl.a. byder på et fælles institut mellem Arkitektskolen og Designskolen. På Arkitektskolen og Designskolen fik vi samtidig kalibreret uddannelsesprogrammerne i forhold til samfund, arbejdsmarked og andre uddannelsesinstitutioner. For eksempel fik vi det specialiserede kandidatprogram ”Arkitektonisk Belysningsdesign”, som samarbejder med aftagere fra et bredt arbejdsmarked. Dette er sket i et forløb, hvor alle har kunnet byde ind, og hvor en bred gruppe af medarbejdere og studerende fra Arkitektskolen og Designskolen har valgt antal og indhold i de nye programmer.

Vigtigst af alt, har vi sikret fundamentet for at undervisning og forskning/kunstnerisk udvikling er i tæt dialog. Her ligger en vigtig nøgle til at hæve kvaliteten af undervisningen og sikre at vores kandidater kan noget helt særligt. Når de står over for en opgave af høj kompleksitet - socialt, økonomisk og politisk - har de alle de redskaber, der skal til for at løse den. De kan inddrage den nyeste viden, samtidig med at de forstår opgaven i forhold til best practise og dens rammebetingelser og kan give den en kunstnerisk form, som både udvikler alle parters forståelse af problemstillingen og sikrer oplevelsen af et sammenhængende samfund.

Kan vi så koncentrere os om at udvikle kvaliteten i forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed, uddannelse og administration nu?

Ja - og nej. Jeg har ikke planer om flere, store omstruktureringer, og jeg ser behovet for fordybelse og kvalitetsløft gennem evaluering af det bestående. MEN andre kunne godt have en anden mening om dette. I hvert fald kan man konstatere, at regeringen har nedsat et udvalg, der skal se på uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse, herunder institutionsstørrelser. Se ministeriets egen præsentation af udvalget på umf.dk

Grundlæggende må man konstatere at ledelse og det at arbejde med kvalitet, i dag ikke kun handler om at fokusere på den konkrete opgave. Der skal hele tiden tænkes strategisk. KADK er ikke et autopoietisk værested. Det nytter ikke at skabe et billede af verden, der passer ind i vores egen forestilling. Vi skal åbne os, lade os påvirke af omverden og hinanden; lære andres spilleregler, ligesom de skal lære vores.

KADK version 2 er efter min bedste overbevisning et meget stærkt fundament for at gøre netop dette. Vi er rigtig godt rustede, også hvis ministeren kommer til den konklusion, at optaget skal dimensioneres yderligere. KADK’s nye uddannelsesprogrammer - krydret med tværgående moduler om forretningsforståelse, ophavsret, netværksforståelse, materialeforståelse, styrkede praktikforløb mm. - vil om nogle år betyde at KADKs kandidater knækker den dimittendledighed, vi ser i dag. Vi skal bare have tid til at vise, at det virker - og så skal vi ud og fortælle verden, hvad vi kan. Sådan så vi får spillerum til selv at forme version 3, når vi synes, tiden er moden.

Comment here