Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Story World Design

Med Story World Design kan du fremstille fiktive verdener med visuelle, rumlige og fortællende potentialer uanset genre og format. Story World Design er et unikt redskab i tværfaglige samarbejder mellem fx designere, arkitekter, producenter, forfattere, instruktører og andre, der udvikler idéer og koncepter med narrativt og interaktivt indhold.

De computerspil, tv-serier, film og andre fiktioner, der dominerer mediemarkedet nu, har det tilfælles, at de udspringer af og udfolder sig i fascinerende story worlds. Det er fortællende verdener, der på en gang inviterer til fordybelse, fortryllelse og medskabelse. Men hvordan skabes, formuleres og designes sådanne frugtbare story worlds? Det er det, vi går på opdagelse i og afprøver ved sommerkurset i Story World Design.

Kurset er særligt orienteret mod udvikling af indhold til visuelt fortællende medier, men der er i princippet ingen grænser. Tænkningen bag story world design kan også anvendes i relation til fx spil-, installations- og udstillingsdesign. 

Det får du ud af kurset

  • State-of-the-art viden om story world design fra forskere, producenter og kunstnere.
  • Hands-on afprøvning af processer, metoder og redskaber til udvikling af story world indhold.
  • Principper for indhold og design af en story world bible. Biblen er et dokument, der sammenfatter fiktionsverdenens stuktur.                         
  • Pitch for og konsultation af story world eksperter og redaktører.

Hvem er kurset for?

Kurset henvender sig til producenter, forfattere, journalister, instruktører, spildesignere, production designere, scenografer, arkitekter og designere samt andre med interesse for at undersøge mulighederne i eller styrke deres kompetencer inden for story world design.    

Kursusleder
Jakob Ion Wille

Dramaturg, ph.d. og lektor ved Institut for Visuelt Design, KADK.

Vis beskrivelse Skjul beskrivelse

Jakob Ion Wille er dramaturg, ph.d og lektor specialiseret i production design og fortælling i levende billeder.

Han er leder af kandidatuddannelsen i Production Design ved KADK og har en baggrund som manuskriptkonsulent. Derudover har han en bred viden om film, tv og andre medier, der udfolder sig som visuelle narrativer. Som forsker har han særligt beskæftiget sig med betydningen af production design i film og tv samt med udviklingsprocesser i forbindelse med visuelt design og skabelsen af universer eller story worlds til mediefiktioner.

Kursusleder
Simon Jon Andreasen

Instruktør og leder af instruktøruddannelsen for animation og interaktive medier, Den Danske Filmskole.

Vis beskrivelse Skjul beskrivelse

Simon Jon Andreasen er en prisvindende instruktør, især kendt for sit arbejde med interaktiv historiefortælling (Blackout, Giften, Englen m.fl). Senere har han instrueret og produceret internationale blockbuster-spil som Globetrotter, Total Overdose, Chili Con Carnage og Watchmen.

Han har en unik viden om, erfaring med og indsigt i historiefortællingen, idet han også har instrueret film, tv og radio samt arbejdet med bøger. Siden november 2016 har Simon været ansvarlig for instruktøruddannelsen (animation og interaktiv) på Den Danske Filmskole, og han er desuden leder af den tværnationale spiluddannelse DADIU. Herudover er han ansvarlig for Storyworld 2.0, som er et nyt spændende kunstnerisk udviklingsprojekt støttet af Kulturministeriet, hvor han undersøger, hvordan man kan skabe transmediale universer.

Øvrige undervisere, oplægsholdere og samarbejdspartnere

Eva Novrup Redvall
Lektor ved Københavns Universitet, Institut for Kommunikation

Susana Tosca
Lektor ved Roskilde Universitet, Institut for Kommunikation og Kunst

Gunnar Wille
Forfatter, instruktør, billedskaber, tidligere leder af Den Danske Filmskoles Animationsuddannelse

Simon Løvind
Redaktør, Det Danske Filminstitut, Spilordningen og den tværmediale udviklingsordning

Jakob Kirstein Høgel
Udviklingskonsulent, Nationalmuseet

Flere oplægsholdere vil blive offentliggjort her på siden i løbet af foråret. 

Kursets indhold og opbygning

Story worlds associeres oftest med fiktionsverdener eller universer i forbindelse med genrer som fantasy, science fiction, horror, eventyr eller superheltefortællinger. Men betydningen af story worlds kan også forstås uden for disse genrer, særlig i relation til serielle formater for eksempel bog- eller tv-serier. Dertil opfattes story worlds i sammenhæng med kommercielle eller fan-baserede udvidelser af populære fiktioner. Story world design er dog mere end det. Story world design er en holistisk orienteret metode rettet mod udviklingen og fremstilling af fiktive (eller faktuelle) verdener og af deres visuelle, rumlige og fortællende potentialer uanset genre eller format. Story world design er på den måde den proces, hvor man ofte i tværfaglige samarbejder, for eksempel mellem designere, arkitekter, producenter, forfattere og instruktører m.fl. udvikler idéer og koncepter. Story world design er udtryk for en helhedsorienteret tilgang, hvor skabelse og værk samtænkes og afprøves i tekst, tale, billeder eller rumlige (digitale eller fysiske) modeller.

På Story World Design kurset arbejder vi med metoder og processer til udvikling af format-fri og medieagnostisk indhold. Dette kondenseres skriftligt og visuelt i en såkaldt Story World Bible, der indeholder viden om verdenens vertikale og horisontale struktur, historie, mytologi og konflikter.   

Følgende emner indgår i kurset:

  • Story world design historie og teori.
  • Præsentation af story world cases.
  • Principper og metoder for story world design og udvikling af story world bible.
  • Pitch for og dialog med konsulenter og medieeksperter.
Praktisk

Summer Academy afholdes på KADK’s campus på Holmen i København den 17.-21. august 2020.

Når vi har modtaget din kursustilmelding, sender vi en bekræftelse inden for fem arbejdsdage. Bemærk, at tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristens udløb den 29. maj 2020. 

Kursusprisen er 20.000 kr. ekskl. moms. Prisen dækker undervisning, materialer og forplejning, herunder en let morgenanretning med kaffe/te, croissanter og frugt, frokost og eftermiddagskaffe og -kage.