Info om Coronavirus - COVID-19: KADK lukker med øjeblikkelig varsel

Opdateret 11.3.2020: Udbredelsen af corona virus i Danmark har udviklet sig til et niveau, hvor regeringen har besluttet at sende studerende på alle uddannelsesinstitutioner hjem nu og i første omgang to uger frem for yderligere at inddæmme risikoen for smitte. 

Til alle medarbejdere og studerende: 

Biblioteket og værksteder lukker ned og administration og service vil være tydeligt berørt allerede fra i morgen. Aktiviteter på campus vil være lukket helt ned fra på fredag. Medarbejdere som har mulighed for at arbejde hjemme bedes gøre det fra i morgen. Fra fredag arbejder alle hjemme. Kun medarbejdere, der varetager kritiske funktioner, bør være fysisk tilstede på KADK. Kontakt jeres leder for at lave en aftale. 

I vil som studerende stadig modtage SU og vi arbejder på at I også får de rette ECTS-point i perioden. Medarbejdere modtager også løn i perioden. 

Vi vil i de næste par dage arbejde intensivt på at afklare, hvordan vi – så vidt muligt – kan fortsætte vores aktiviteter med afsæt i digital fjernundervisning, hjemmeopgaver og hjemmearbejdspladser. I vil modtage yderligere besked om dette via RUM og mails.   

Vi vil bede jer om at holde jer løbende orienteret på mail og på KADK´s intranet  https://intranet.kadk.dk/nyheder/KADK-nyheder/Sider/Retningslinjer-for-studerende-og-medarbejdere-p%C3%A5-KADK-om-Coronavirus.aspx om de seneste retningslinjer.

Hvis du har spørgsmål kan du skrive til corona@kadk.dk.

Alle bedes i øvrigt kontakte nærmeste leder, hvis der er kendskab til situationer, som i væsentlig grad påvirker KADK’s sikkerhed eller økonomi og som ved rettidig indgriben kan afværges i den kommende periode.   

Vi håber selvfølgelig på jeres forståelse og samarbejdsvillighed, da vi har brug for at stå sammen i denne tid og passe godt på hinanden. Danmark har brug for viden og kompetencer, så lad os alle fortsætte det daglige arbejde så godt, vi kan.

Med venlig hilsen

Rektor Lene Dammand Lund


Kontakt

Rektor Lene Dammand Lund er ansvarlig for den overordnede håndtering af corona-virus på KADK´s lokaliteter og Lise Møller Eriksson er kontaktperson som formand for sikkerheds- og arbejdsmiljøudvalget og kan kontaktes på mail: leri@kadk.dk og tlf: 4170 1701.

Følg i øvrigt med her

Vi bruger cookies

KADK bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Statistik-cookies indsamler anonymiserede oplysninger, der hjælper KADK med at forstå hvordan de besøgende bruger vores hjemmeside, og med at gøre brugeroplevelsen så god som muligt.
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand