Forskning og samarbejde

Instituttets programmer er direkte knyttet til Instituttets forskning, som består af en række forskningsfelter inden for designhistorie, kommunikation, codesign, medier og spil.  
 
Instituttets ambition er at uddannelsesprogrammer skal underbygges af forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at skabe kritisk masse i de eksisterende klyngemiljøer med et robust forskermiljø. Følgende forskningsklynger er tilknyttet instituttet: visuel orientering, visuel oplevelse og interaktion, codesign og form:lab. Internt samarbejder programmerne på tværs af skolens institutter. 

Eksterne aktører: Nyt Hospital Nordsjælland, Microsoft, Gejst, Aarstiderne, Filmskolen, Ålborg Universitet, Århus Universitet, Københavns Universitet DIKU, Tønder Marsk Initiativet, Zenz, B& O, Kontrapunkt og mange flere.