Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

ERIK arkitekter søger praktikanter til foråret 2020

Virksomhed
ERIK arkitekter
Opslagstype
Praktik
Fagfelt
Arkitektur
Ansøgningsfrist
15.01.2020
Kontaktperson
Andreas Krogh Kristensen

ERIK arkitekter er et af landets største og ældste arkitektfirmaer. Vi tilbyder alle former for arkitektrådgivning i hele landet, og af igangværende projekter kan vi bl.a. nævne Hilton, Generationernes Hus, Betty III og transformation af psykiatrisk hospital til almene boliger i Risskov. Vi søger netop nu praktikanter til vores tegnestuer i Aalborg, Aarhus, København og Viborg!

Som praktikant hos ERIK arkitekter får du mulighed for at prøve kræfter med fagets mange facetter, herunder eksempelvis arkitektkonkurrencer, skitseforslag, modelbygning, møder med bygherrer og konkurrencepræsentationer. Vi laver både nybyggeri, transformation, renovering og kulturarv – så der er rig mulighed for at arbejde på projekter, der fanger netop din interesse. Du vil desuden møde en lang række fagligheder, som du vil opleve, er ivrige efter at lære fra sig og give dig relevant sparring gennem hele dit praktikophold.

”Jeg har som praktikant hos ERIK arkitekter fået et grundigt indblik i den tværfaglige arkitekturverden på en tegnestue med fødderne solidt plantet i den skandinaviske arkitekturtradition. Gennem praktikforløbet deltog jeg bl.a. i konkurrenceprojekter, konstruerede bygningsmodeller, var med i projekteringsfasen og til en række byggemøder. Efter endt praktik fortsatte jeg som studiemedhjælper, hvor jeg fik viden, sparring samt inspiration til afrundingen af min kandidatuddannelse på Arkitektskolen,” siger Martin Ulrik Jørgensen.

 

Vi forestiller os, at du:
  • Er på 6. semester eller længere
  • Er fagligt dygtig og brænder for arkitektfaget
  • Kan indgå i projektteams, ytre dine meninger og håndtere konstruktiv sparring
  • Har kendskab til AutoCAD, Revit, Sketchup og Adobe-pakken

 

Vi tilbyder:
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med højt fagligt engagement
  • Varierende arbejdsopgaver og ansvarsområder
  • Sociale arrangementer
  • God frokostordning
  • Mulighed for løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for kørselsgodtgørelse

 

Der vil være fuld støtte under hele praktikforløbet, og hvis du er fagligt dygtig, dynamisk og besidder gode menneskelige egenskaber, kan vi med stor sandsynlighed tilbyde dig et job efter afsluttet uddannelsesforløb. Vi tilbyder desuden at yde faglig sparring til dig i forbindelse med dit afgangsprojekt.

”ERIK arkitekter bød mig velkommen og gjorde mig til en aktiv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, som jeg den dag i dag er blevet en integreret del af som fastansat,” siger Martin Ulrik Jørgensen.

 

Samtaler holdes løbende.

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Aalborg: Tegnestueleder Jesper Brøndum, tlf.: 4129 3206

Aarhus: Tegnestueleder Morten Bluhm, tlf.: 6161 1299

København: Arkitekt Simone Vestergaard, tlf.: 3131 0922

Viborg: Tegnestueleder Jesper Laursen, tlf.: 8999 2283