3 Days of Design: 'Material Includes' på Den Schweiziske Ambassade

Dato
03.06.2017
Tidspunkt
15:30 - 17:00
Adresse
Den Schweiziske Ambassade
Richelieus Allé 14
2900 Hellerup

En gruppe studerende fra kandidatprogrammet Spatial Design, Perception and Detail har i et 6-ugers-forløb arbejdet indgående med den rolle, materialer og materialevalg kan spille for inklusion i arkitekturen. 

Projektets fokus har været på mursten som materiale, og på hvordan man kan udnytte dens formelle, taktile og visuelle kvaliteter til at gøre et rum inkluderende og tilgængeligt - også for mennesker med forskellige handicaps og ældre mennesker med nedsat førlighed. 

I forløbet har de studerende bl.a. støbt deres egne mursten hos Petersen Tegl, og eksperimenteret med forskellige glasurteknikker og effekter for at undersøge de formelle, taktile og visuelle kvaliteter ved en mursten.

Mursten med mange muligheder.

Hvordan kan mønstre på et gulv gøre det nemmere for en person med nedsat syn at orientere sig? Hvordan kan en kørestolsbrugers særlige behov berige materialekompositioner? Hvordan kan ild, duft og varme samt den ru overflade på en mursten sætte gang i minderne hos en person som har mistet en del af sin førlighed? 

Projektet er mundet ud i et muret gulv og et ildsted, opført af de studerende i den schweiziske ambassades have i København, som et samlingssted, der indbyder og ansporer til samvær og fællesskab. 

Som en del af 3 Days of Design præsenteres projektet ved en åben design picnic lørdag den 3. juni kl. 15-16.30, hvor alle er velkomne.

’Som en del af den Schweiziske Ambassades 'Architecture in Residence'-program præsenteres projektet sammen med projekter fra ETH Zürich og Århus Arkitektskole lørdag den 3. juni 15.30-17.00, og indgår i 3 Days of Design.