Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Ældre asiatisk arkitektur

Dato
09.01.2019
Tidspunkt
15:00 - 16:30
Adresse
Festsalen
KADK
Danneskiold-Samsøes Allé 53
1435 København K
Pris
Gratis adgang

Kom og få en guidet tur gennem udviklingen af den førmoderne arkitektur, når Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer til åben forelæsningsrække en række onsdage i efterårssemesteret 2018. Tiende forelæser i rækken er professor emeritus Carsten Thau. 

Alene kinesisk og japansk arkitektur udgør et uhyre omfattende emne, både hvad angår den tidslige historiske udstrækning som mht. til typologier og variationer i byggeteknikker. Hertil kommer indflydelsen fra forskellige religiøse verdensanskuelser. Forelæsningen vil til indledning redegøre for aspekter af kinesiske byplaner tilbage til Song dynastiet omkring år 1100. Hovedvægten lægges på det centrale kejserlige palads, som det senere i skikkelse af den såkaldte Forbudte By anlægges i Beijing under Ming dynastiet. 

Katsura-paladset, Kyoto, 17. årh. Foto: alonfloc. Wikimedia Commons.

Af japanske paladser belyses Katsura paladset i Kyoto og de såkaldte meditationshaver. Katsura paladset ikke mindst fordi det har øvet en betragtelig indflydelse på moderne europæisk og amerikansk arkitektur, således arkitekter som Bruno Taut og Otto Schindler, der i mellemkrigstiden indoptog impulser fra japansk bygningskunst og som for alvor publicerede analyser af hovedværker som Katsura paladset, et anlæg der er radikalt i kraft af sin diagonale organisering og samspillet med den trimmede, men uhyre differentierede verden af planter og vand, der intimt forbinder sig med bygningsanlægget.