Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Afgangsudstilling: Løsninger

Dato
21.06.2019 - 16.08.2019
Tidspunkt
11:00 - 18:00
Adresse
Meldahls Smedie
KADK
Danneskiold-Samsøes Allé 51
1435 København K
Pris
Gratis adgang - mandag-fredag fra 11-18 Obs! Lukket i weekenden

Tøj af bioplast, stormflodssikring af Amager og ny grøn pakketransport via metroen. Sommerens 239 nyudklækkede arkitekter og designere leverer innovative bud på, hvordan vi tackler klimaudfordringerne og indretter os bæredygtigt.

Klimaløsninger. Bæredygtigt byggeri. Adfærdsændrende design og cirkulært ressourceforbrug. Årets afgangsudstilling har det hele – og lidt til. Med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling har kandidaterne sat deres faglighed grundigt i spil, og de udstillede projekter viser, hvordan arkitektur, design og konservering kan skabe visioner, ny viden og løsninger på komplekse problemer. Alt sammen til og for mennesker. 

Grøn pakketransport via metroen
Københavns metro kører også i ydertimerne om natten. I stedet for mennesker fragter metrotogene varer og pakker, som byens borgere kan hente næste dag på den nærmeste metrostation. 

To nyuddannede arkitekter, Jana Possehn og Meggan Collins, står bag et forslag til et bæredygtigt distributionsnet af varer i København. Hvis man fylder et enkelt metrotog med varer i stedet for passagerer, kan man fjerne hele syv lastbiler fra vejene. Samtidig bliver de halvtomme parkeringsdæk til cykler brugt som pakkecentraler. På den måde kan man udnytte eksisterende bygninger, holde store varehaller ude af byen og nedbringe CO2-udslippet fra transport.

Mode i bioplast
Modeindustrien er en af de helt store klimasyndere globalt. Derfor har designer Mats Beckman udforsket mulighederne i et nyt bæredygtigt materiale: fleksibel, komposterbar bioplast,

baseret på majsstivelse. Ved hjælp af en 3D-pen skaber han smukke og sirlige mønstre, der med varmepres bliver sat sammen til skjorter, shorts og taske - som let kan nedbrydes og indgå i naturen igen. 

Synligt genbrug i bybilledet
Arkitekterne Nicolai Espensen og Carl-Johan Rosenkær har brugt deres afgangsprojekt til at nytænke en genbrugsstation på Amager. Genbrugsstationer er normalt placeret i lukkede, hengemte områder i byen, hvilket står i kontrast til, at vi som samfund ønsker at genbruge langt mere af vores affald. Projektet viser, hvordan vi kan åbne genbrugsstationen op, og gøre den til et synligt og naturligt mødested med værksteder, markedsplads og udstillingsområder centralt i vores byer. 

Samfundet har brug for bæredygtige løsningsforslag
De tre projekter er blot eksempler fra sommerens afgangsudstilling 'Løsninger', der åbner den 21. juni. KADK har haft fokus på FN’s Verdensmål siden 2016 og alle kandidatstuderende er blevet bedt om at relatere deres afgangsprojekter til målene. I år har kandidaterne bl.a. stor opmærksomhed på grønne løsninger inden for klima, alternativ energi, genbrug og natur.

Lene Dammand Lund, rektor, KADK, siger: ”Jeg er meget stolt over årets flotte og vigtige afgangsprojekter. De viser klart, at de studerende har taget FN’s 17 Verdensmål til sig, og omsat dem til bæredygtige løsningsforslag som samtidig udvikler vores identitet og kultur. Det er dét, vi har brug for.” 

Udstillingen er åben fra fredag den 21. juni og kan ses til 16. august.