Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Afgangsudstilling Sommer 2017

Dato
01.07.2017 - 13.08.2017
Tidspunkt
11:00 - 18:00
Adresse
KADK
Udstillingen og Festsalen
Danneskiold-Samsøes Allé 51-53
1435 København K
Pris
Gratis adgang

En ny generation af arkitekter og designere præsenterer løsningsbud på nogle af vores tids største udfordringer, når KADK åbner dørene for en afgangsudstilling, der sætter fokus på FN’s 17 verdensmål for en mere bæredygtig verden.    

Et bygningsværk med en form og facadebelægning, der kan forbedre luftkvaliteten i en af Kinas mest forurenede regioner. En kollektion af tasker, der mere end halverer spild af læder. Et specialdesignet skattejagtskoncept, der guider forbrugere til at foretage køb, som ikke bare skåner helbredet, men også miljøet. 

Det er bare nogle af de projekter, der præsenteres på sommerens afgangsudstilling på KADK. 

FN's verdensmål i fokus
For første gang i KADK’s historie er afgængerne i år blevet bedt om at samle kræfterne om én fælles og overordnet ambition: At forholde deres arbejde til FN’s 17 verdensmål for en bedre og mere bæredygtig verden. Og den opgave har de studerende taget på sig: 

”Vi er meget stolte over at præsentere et fagligt stærkt og meget ambitiøst hold af nyuddannede arkitekter og designere, der med stort ansvar og mod viser, hvordan arkitektur og design kan bidrage til at realisere og italesætte FN’s 17 mål for bæredygtig udvikling. De viser os, at deres tilgang, som er både kunstnerisk, praksisorienteret og forskningsbaseret ,har et enormt potentiale for at rykke ved den måde, vi forbruger og indretter os på, og for at skabe nye og konkrete løsningsbud på, hvordan vi kan løfte sundhed, miljø og trivsel – lokalt såvel som globalt”, siger rektor Lene Dammand Lund.

1/9
Tina Karlström: An appetite for insects
Simone Westergaard: Den anden side af muren
Ragna Bjarnadottir: Hysteria
Lea Adelsten: Disconnected
Hilda Nilsson: Synergy
Helene Christina Pedersen: Fiskeskind - fra spildprodukt til møbeltekstil
Melanie Povlitzki og Sofia Germani: Daily Dosage
Sam Coolidge: City and Sea - an Urban Coastline That Adapts to Sea Level Rise
Anders Cochet: Zero Boundary Lines

Arkitektur og design som løftestang for bæredygtighed
Behovet, men også efterspørgslen på bæredygtige løsninger og produkter vokser verden over, og arkitekter og designere besidder netop de professionelt kreative og innovative kompetencer, der skal til for at imødekomme den udvikling med nye produkter, løsninger og strategier. Derfor valgte KADK i sommeren 2016 at gå forrest og dedikere tre akademiske år til udviklingen af nye og innovative løsningsbud for en bæredygtig udvikling.

På sommerens afgangsudstilling præsenteres dermed projekter fra det første hold af KADK-kandidater, der har forholdt sig til FN’s verdensmål. Udstillingen viser afgangsprojekter fra i alt 253 nyuddannede kandidater – heraf 89 designere og 164 arkitekter. 

Udstillingen kan ses frem til 13. august 2017.

KADK: Afgang Sommer 2017
Sådan ser det ud, når en afgangsudstilling sættes op