Arkitektur & litteratur - en samtale om mure

Dato
25.04.2019
Tidspunkt
17:00 - 18:30
Adresse
KADK Bibliotek
Danneskiold-Samsøes Allé 50
1435 København K
Pris
Fri entré

KADK Bibliotek inviterer i samarbejde med Christianshavns Bogfestival, til en samtale om mure og arkitektur – konkret og i fiktionen. Mure der adskiller rum, mure der adskiller mennesker. Muren som arkitektonisk problem og politisk genstandsfelt.

Oplev en samtale mellem:

▪ Morten Pape, forfatter 
▪ Peter Thule Kristensen, arkitekt, professor og leder af masterprogram på KADK 
▪ Morten Birk Jørgensen, arkitekt, forsker, kritiker og ansat som adjunkt på KADK
▪ Jes Stein Pedersen, moderator, litteraturredaktør ved dagbladet Politiken

Om Christianshavns Bogfestival
Christianshavns Bogfestival startede i 2004 på og omkring Christianshavns Torv i forbindelse med Verdens Bogdag, og er Københavns ældste af sin slags. Formålet er nu som før: at præsentere god litteratur i nye rammer, på nye steder og på nye måder – så flere bliver inspireret og interesseret i litteratur. 

Christianshavns Bibliotek og en række samarbejdspartnere står for den årligt tilbagevendende litteraturfestival på Christianshavn. 

I år sætter bogfestivalen fokus på temaet MURE. Temaet anskues både i konkret og overført betydning, aktuelt og historisk samt nationalt og globalt.