Arkitekturhistoriens mål og midler

Dato
30.10.2019
Tidspunkt
15:00 - 16:30
Adresse
Festsalen
KADK
Danneskiold-Samsøes Allé 51
1435 København K
Pris
Gratis adgang

Kom og få en guidet tur gennem den europæiske arkitekturs udvikling, når Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer til åben forelæsningsrække en række onsdage i vinterhalvåret. Første forelæser i rækken er adjunkt og arkitekturhistoriker Martin Søberg.

Undervisning i arkitekturhistorie har været en del af akademiets uddannelse af arkitekter i århundreder, på forskellig vis og med forskelligt mål. Men hvorfor skal arkitektstuderende beskæftige sig med arkitekturhistorie? Og hvad er arkitekturhistorie overhovedet for noget? Det er nogle af de spørgsmål, som introduceres og forsøges besvaret i semestrets første forelæsning, ligesom vi skal se på, hvordan andre har forsøgt at besvare disse spørgsmål igennem tiden, med vidt forskellige udfald.

Groft sagt kan man skelne mellem to forskellige tilgange: Enten at betragte arkitekturens historie som et lukket system, inden for hvilket arkitekturen forandrer sig ud fra egne bevæggrunde og principper. Altså med betoning af arkitekturens autonomi som kunstnerisk disciplin. Eller man kan betragte arkitekturen som noget, der afspejler forskellige omstændigheder, hvad enten disse er sociale, kulturelle, økonomiske, politiske, teknologiske, miljømæssige etc. Altså en betoning af arkitekturens kontekster og arkitektur som noget, der indgår i netværk med andre aktiviteter og materielle forhold.

Det lyder enkelt, men i praksis bliver det straks mere komplekst, når vi prøver at forstå, hvorfor en bygning, en by eller et landskab ser ud, som det gør, og hvad den betyder og har betydet historisk set.

William Henry Fox Talbot, Scene fra et bibliotek, 1844. The MET, Public Domain.