CAF x KADK lecture series: Christoper Roth & Arno Brandlhuber
Lokale 90.120, Bygning 90
Philip De Langes Alle 10
1435 København K
I samarbejde med Copenhagen Architecture Festival inviterer KADK til 'CAF x KADK lecture series'. Forelæsningsrækken er en del af Copenhagen Architecture Festival.
Hvordan påvirker lovtekster skjult, men yderst magtfuldt, arkitekturen og hvordan kan lovgivning anvendes som et effektivt redskab i designprocesser? Hvem ejer jorden og hvorfor? Hvordan virker lovgivningen som et historisk register over den forvandling og forhandling som udviklingen af vores byer gennemgår?
Hør arkitekt Arno Brandlhuber fra tegnestuen Brandlhuber+ og filminstruktør og kunstner Christopher Roth, begge bosat i Berlin og tilknyttet ETH Zürich, overveje disse spørgsmål og udviklingen af arkitektfaget, vores boliger og vores byer. Ved forelæsningen fortæller de om deres forskningsprojekt og filmtrilogi Legislating Architecture, hvis tredje og sidste film præsenteres på den kommende Venedig Biennale sammen med et temanummer af arkitekturtidsskriftet Arch+.
Forelæsningen vil blive afholdt på engelsk.
Tak til Goethe Institut Dänemark for støtte til Roth og Brandlhubers besøg.