Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Cirkulær økonomi i arkitektur og design

Dato
07.09.2017 - 03.12.2017
Tidspunkt
11:00 - 18:00
Adresse
Udstillingen
KADK
Danneskiold-Samsøes Allé 53
1437 København K
Pris
Gratis adgang

Udstillingen viser 14 bud på, hvordan arkitekter og designere kan vise vejen mod en ny, cirkulær økonomi. Udstillingsåbning den 7.9. kl. 15.30.

Knapheden af verdens ressourcer er en af de største globale udfordringer vi står over for i dag. Lige nu tager det naturen lidt over halvandet år at genopbygge, hvad verdens befolkning forbruger af ressourcer på ét enkelt år. Og det skønnes, at verdens befolkning vil vokse fra 7 milliarder i dag, til ca. 10 milliarder i 2050.

Derfor er omlægningen fra en lineær til en cirkulær økonomi nødvendig for at skabe en bæredygtig fremtid. Men hvordan sikrer vi den omlægning?

Det giver forskere og studerende fra KADK deres bud på, når de med 14 forskellige projekter viser hvordan arkitektur og design kan bidrage til omstillingen med nye produktionsformer, produkter og byggestrategier, der trækker på principper for genanvendelse, recirkulation og udvikling af nye bæredygtige materialer.

Hjemmedyrket arkitektur og salt som emballage
På udstillingen kan man fx dykke ned i projektet 'Flora Robotica', som undersøger hvordan man ved hjælp af ny robotteknologi kan få planter til at gro arkitektoniske strukturer frem - og på længere sigt måske endda hele bygninger. På den måde kan man forestille sig et byggeri, der ikke længere skal forbruge naturens ressourcer, men skaber dem selv. Fuldt nedbrydelige og genanvendelige ressourcer, vel at mærke.

Man kan også fordybe sig i alternative og fleksible byggekomponenter, blive klogere på, hvordan man kan udnytte umiddelbart ubrugeligt affald til isoleringsmateriale og opleve, hvorfor salt er et udmærket bæredygtigt materiale til emballage. 

Sideløbende med udstillingen lancerer KADK en åben seminarierække om design og arkitektur sat i forhold til cirkulær økonomi. Hold øje med kalenderen på hjemmesiden. 

Udstillingsåbning med bæredygtighedspris
Udstillingen åbner officielt den 7.9. kl. 15.30. Ved samme lejlighed bliver AI arkitekters bæredygtighedspris på 25.000 kroner overrakt til udstillerne bag et af projekterne. 

Alle er velkomne til åbningen.