Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Dansk barokarkitektur

Dato
29.05.2019
Tidspunkt
15:00 - 16:30
Adresse
Festsalen
KADK
Danneskiold-Samsøes Allé 51
1435 København K
Pris
Gratis adgang

Kom og få en guidet tur gennem udviklingen af den førmoderne arkitektur, når Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer til åben forelæsningsrække en række onsdage i forårssemesteret 2019. 

Johan Conrad Ernst, Frederiksberg Slot, 1699-1709. Foto: Ib Rasmussen/Wikimedia Commons

Forelæsningen om barok og rokoko i Danmark tager udgangspunkt i de arkitekturstrømninger, som udvikles i tiden omkring og efter enevældens indførelse i Danmark i 1660. Indsættelsen af den absolutte monark og indførelse af arvekongedømmet er markante ændringer i samfundet, der tydeligt afspejles i periodens arkitektur. Vi følger barokkens udvikling fra den unge enevældes repræsentative hofstil til den mere lette og afslappede rokoko. 

Med enevælden følger også centraladministrationen, og vi har bevaret en mængde arkivmateriale; brevvekslinger mellem bygherre og arkitekt, byggeregnskaber, tegninger og kort. Materiale som vil blive inddraget sammen med nyere undersøgelser udarbejdet i forbindelse med projekter og bevaringsstrategier for en række af periodens bygningsværker. 

Med afsæt i dette materiale vil vi også belyse, hvor forbillederne og inspirationen til periodens byer, militæranlæg, kongelige slotte og haver, herregårde og kirker kom fra. Vi vil blandt andet følge sporene fra Frederik IV´s Italiensrejser og hjem til Valby Bakke, Esrum Sø og landsbyen Voldum i Jylland. Og vi vil se på, hvordan periodens arkitekter og magtfulde bygherrer arbejder med de store radikale helhedsgreb og det fornemt iscenesatte samspil mellem landskab, have, bygning og interiør.

Forelæser: Institutleder Arne Høi