Den antikke by

Kom og få en guidet tur gennem udviklingen af den førmoderne arkitektur, når Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer til åben forelæsningsrække en række onsdage i efterårssemesteret 2018. Fjerde forelæser i rækken er professor emeritus Carsten Thau. 

Forelæsningen behandler først og fremmest Romerrigets byer. Indledningsvist beskrives rigets udstrækning og dets forbindelsesveje anlagt af ingeniører og arkitekter, der i reglen fik en lang uddannelse i tilknytning til militæret og rigets omfattende anlægsarbejder. Centrum i imperiet var hovedstaden Rom, der i perioder af kejsertiden havde en befolkning på over en million indbyggere. Forudsætningen for at så stor en by kan fungere er en udbygget infrastruktur af gader/pladser, vandforsyning, kloakering mv. 

Vi fastslår i reglen, at en by består af tre hovedelementer: 1) Beboelsesarkitekturen, 2) Nettet (gadestrukturen), 3) Monumenter (templer, paladser mm.). Hovedtræk i Roms planlægning og struktur beskrives indledningsvist. 

I det Vesteuropa, som hidtil var helt jomfrueligt og uden urban civilisation (af ordet 'civitas', der betyder byborger), anlagde romerne i snesevis af sådanne planlagte byer: Colonia (Køln), Londonium (London), Lutecium (Paris) mv. Disse var forbundet med de romerske landeveje, anlagt af hærens arkitekter, veje, der som et system af forbindelseslinjer over tusindvis af kilometre bidrog til en transformation af de territoriale rumkonceptioner. Afslutningsvis vises eksempler på inspirationer fra romersk arkitektur i det 20. århundredes arkitektur, bl.a. hos den amerikanske arkitekt Louis Kahn.