Die Wiener Moderne

Kom og få en guidet tur gennem den europæiske arkitekturs udvikling, når Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer til åben forelæsningsrække en række onsdage i vinterhalvåret. Tiende forelæser i rækken er professor emeritus Carsten Thau.

Wien var i årene frem til og med 1.verdenskrig hovedstad i et mægtigt europæisk imperium kendt som det Habsburgske dobbeltmonarki. Byen udviklede i de foregående halvtreds år en omfattende arkitektonisk byplanlægning, der tåler sammenligning med Haussmanns omlægning af Paris til en metropol gennemskåret af et net af boulevarder. Prestigeprojektet i Wien blev den såkaldte Ringstrasse udrustet med storstilede monumenter som Parlamentsbygningen, Burgtheater, Operaen, Haus der Musikfreunde m.m.

Groft sagt kan man tale om tre perioder i epokens Wien: 1. Ringstrasse-generationen, hvor arkitekturen af skikkelser som van der Nüll og danskeren Theophil Hansen er præget af en akademisk eklekticisme over historiske stilarter. 2. Wiener Sezessionen (eller Wiener Jugend) præget af elever af Otto Wagner som Josef Hoffmann og Olbrich. Disse arbejder med florale og andre vegetative ornamenter henholdsvis fine geometriske mønstre og sarte konturer. 3. Opgøret med ornamentet, der formuleres og gennemføres af Adolf Loos og mest radikalt af filosoffen Ludwig Wittgenstein i et palæ, han tegner til sin søster. 

Loos’ hvide villaer danner sammen med en række af Le Corbusiers villaer fra 1920’erne grundtypen for den moderne kubiske villa. Netop ornamentets krise er et tema inden for arkitekturen og kunsthåndværket. Forelæsningen præsenterer de wienske byplaner, giver et vue over de mange forbindende tråde på den wienske kulturscene og analyserer markante arkitektoniske værker med hovedvægten på de første to perioder.