Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Fransk klassicisme

Dato
13.11.2019
Tidspunkt
15:00 - 16:30
Adresse
Festsalen
KADK
Danneskiold-Samsøes Allé 51
1435 København K
Pris
Gratis adgang

Kom og få en guidet tur gennem den europæiske arkitekturs udvikling, når Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer til åben forelæsningsrække en række onsdage i vinterhalvåret. Tredje forelæser i rækken er professor emeritus Carsten Juel-Christiansen. 

I forelæsningen lægges hovedvægten på en gennemgang af værker af Étienne-Louis Boullée (1728-1799) og Claude-Nicolas Ledoux (1736-1806). Det, der har fået betegnelsen ”revolutionsarkitekturen”, udfoldes i Frankrig igennem 1700-tallet med Boullée og Ledoux som hovedfigurer. 

Revolutionsarkitekturen fremviser såvel programmatiske som æstetiske og kompositoriske eksperimenter, der kan betragtes som forløbere for 1900-tallets moderne arkitektur. Nyskabelsen er et fokus på elementær geometri, der sættes i værk som et formelt greb til på én gang at skabe overvældende, stærke udtryk i store kubistiske bygningskroppe, og til at selvstændiggøre de formelementer, som bygningerne komponeres af – således at enhver bygning kan gives et individuelt udtryk, der modsvarer bygningens funktion. 

At revolutionsarkitekturens tektonik ikke er bundes af den klassiske arvs ordner gør det muligt at afsøge og eksemplificere arkitektoniske rum, der er præget af tidens fascination af naturen, fornuften, det sublimes æstetik – og af en frembrydende forståelse for de komplekse relationer i mellem individ og samfund, der kendetegner det moderne.

Claude-Nicolas Ledoux, Direktørboligen i Chaux, Frankrig, 1775-78. Foto: Wolfgang Moroder, Public Domain.