Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

GO2WOOD Conclave 2016

Dato
27.10.2016
Tidspunkt
09:00 - 22:00
Adresse
Festsalen, KADK
Philip De Langes Allé 10
1435 Kbh K

KADK og Chora Connection præsenterer Go2WOOD Conclave ́16 - en international konference om bæredygtigt brug af træ i Danmark. Formålet med dagen er at samle viden om hvordan træ kan integreres i dansk design og byggeri til gavn for hele samfundet; virksomheder såvel som forbrugere.

Konferencen er en kulmination af en række workshops med titlen Go2WOOD, der havde til hensigt at katalysere handling, skabe opmærksomhed og udvikle metoder for en mere bæredygtig og resilient brug af træ.

Chora Connection har æren af at præsentere nogle af verdens førende aktører inden for bygningskonstruktion og industrielt design.
Den canadiske træarkitekt Michael Green vil tale om hvordan hans arbejde med træ har inspireret en helt ny generation af arkitekter og ingeniører.

Blandt de bekræftede keynote talere er desuden bl.a. Niels Elers Koch, Anne Beim, Nick Milestone, Mikkel Mørch, Jakob Rygg Klaumann, Andrew Waugh, Dan Cornelius, Frank Erichsen, Søren Nielsen, Jonas Rönnberg og Mikael Koch.

Programmet er inspireret af skoven - et sted med rig biodiversitet, mulighed for rekreativ aktivitet og bæredygtig produktion af træ.

Første halvdel af programmet består af en række inspirerende oplæg, der skal sætte fokus på hele værdikæden inden for industriel anvendelse af træ.
Denne del er åben for studerende, mens eftermiddagens program er forbeholdt heldagsdeltagere.

Anden halvdel af programmet består af tre parallelle sessioner med temaerne industrielt design, arkitektur og uddannelse. Disse sessioner vil bl.a. byde på case-præsentationer og udgøre en platform for etablering af nye tværdisciplinære samarbejder.

Go2WOOD Conclave ́16 skal bidrage med nye initiativer og metoder,
der kan bane vejen for anvendelse af træ inden for dansk design og byggeri, baseret på den nyeste tværfaglige viden om træ som bæredygtig ressource.

OBS! Konferencen foregår på engelsk