Gotikkens arkitektur

Kom og få en guidet tur gennem udviklingen af den førmoderne arkitektur, når Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer til åben forelæsningsrække en række onsdage i efterårssemesteret 2018. Syvende forelæser i rækken er forskningsleder Henrik Oxvig. 

Det er længe siden, at vi som renæssancens store kunstteoretiker Giorgio Vasari (1511–74) og det tidlige 1700-tals engelske videnskabsmand og arkitekt Christoffer Wren (1623-1723) primært betragtede gotikkensom vidnesbyrd om barbarers ufølsomme ignorance i forhold til den forudgående græsk-romerske tradition.

I dag er interessen for at forstå og dermed på ny lære af gotikken atter på dagsordenen. Arkitekturteoretikeren Mario Carpo har kaldt det 'The Albertian Paradigm', når arkitekten forudgående i og med tegninger skaber et værk, som derefter i kraft af den konkrete bygning kan kopieres i lige så mange identiske eksemplarer, man skulle ønske sig. Dette 'albertianske paradigme' strækker sig ifølge Carpo helt frem i modernismen, der på samme måde masseproducerede bygninger som identiske kopier af ét forlæg. 

Computeren – og arbejdet med algoritmer og robotter – betyder i dag, at hver enkelt kopi – hver enkelt bygning – kan være forskellig. Det er ikke billigere at skabe mange identiske kopier end at skabe mange kopier, som hver især er forskellige og har taget hensyn til mere end de generaliserbare principper, som har været kendetegnende for arkitekturforståelse fra 1400-tallet og indtil for nylig.

Det er i den forbindelse, at man i dag atter forholder sig til middelalderens katedraler og lader sig inspirere af, hvordan de blev skabt, uden at man havde en forud-etableret model. Vi er i kraft af aktuelle muligheder blevet i stand til at forstå, hvordan man tidligere gjorde.