Galleriet
Danneskiold-Samsøes Allé 53
1436 Copenhagen
Hvilke værdier og fortællinger lægges til grund for bevaring af den urbane kulturarv i dag?
Kulturarv er i stigende grad et vigtigt element i forhold til byudvikling. Kulturarven har en identitetsskabende funktion og bliver brugt som løftestang for økonomisk vækst og for at skabe attraktive bymiljøer.
Traditionelt blev enkeltstående monumenter af høj national, arkitektonisk og kunstnerisk værdi udpeget som kulturarv. I dag er kulturarvsbegrebet i højere grad defineret ved en holistisk tilgang, hvor det urbane landskab som helhed betragtes som arv og potentielt kulturarvsbærende.
Dette er blandt andet udtrykt i UNESCOs Recommendation on the Historic Urban Landscape fra 2011 og i EU-regi ved Faro-konventionens begreb New Heritage. I praksis betyder det et langt større fokus på kulturarven i hverdagslandskabet og på sammenhængen mellem bygninger, byrum og det levede liv.
Således er både kulturarvsfortællingerne og det byggede miljøs kulturarvsbærende elementer konstant under udvikling og til forhandling. Der er derfor et presserende behov for at revurdere måden kulturarv forstås og forvaltes på. For hvem definerer hvad kulturarven er? Hvilke kriterier lægges til grund for, hvad der er kulturarvsbærende og hvordan det skal bevares, bruges og forandres? Hvordan kan vores samtids hverdagslandskab overleveres som vidnesbyrd til eftertiden? Skal det overhovedet overleveres – og på hvilken måde?
Forskningsprojekterne er baseret på feltarbejde fra henholdsvis Macuti Town på Ilha de Moçambique og efterkrigstidens industrilandskaber i Danmark. Udstillingen peger på hvordan projekter fra helt forskellige kulturelle og geografiske kontekster kan stille nogle af de samme spørgsmål i forhold til kulturarvsforvaltning. Begge projekter fokuserer på forstaden eller områderne rundt den historiske bykerne. Det er områder, der ofte betragtes som ”til overs”, mindre planlagte eller med mindre symbol- eller monumentalværdi som historiebærende kulturarv.
”Hverdagslandskabet som kulturarv” lægger vægt på det serielle og det typologiske som forskningsmetode, noget som har været udgangspunkt for begge projekter. Et antal undersøgelser fra hvert af de to projekter bliver stillet over for hinanden og taler med et fælles sprog i form af typologidannende serier.
Udstillingens materiale viser et lille uddrag af ph.d.-projekternes feltarbejde, men rummer ikke de anbefalinger til forvaltning og arkitektonisk intervention, som afhandlingerne munder ud i. Feltarbejdet giver imidlertid i sig selv adgang til refleksionen over, hvorvidt og hvordan man kan forstå hverdagslandskabets elementer som kulturarvsbærende.
Macuti Town på Ilha de Moçambique og efterkrigstidens industrilandskaber i Danmark introduceres på plancher i forbindelse med de særskilte ophængninger.
Arkitekt Silje Erøy Sollien har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling med titlen "The Macuti House in Ilha de Moçambique: Transforming the other side of a World Heritage Site" ved KADK
Arkitekt Lars Rolfsted Mortensen er ph.d.-studerende ved KADK, med projektet "Transformation af efterkrigstidens industrilandskaber" (arbejdstitel)
Udstillingen kan ses i perioden 23. april - 5 juni 2015, alle hverdage 10-17 i Galleriet, Danneskiold-Samsøes Allé 53, Holmen