John Soane og den arkæologiske romantik

Kom og få en guidet tur gennem den europæiske arkitekturs udvikling, når Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer til åben forelæsningsrække en række onsdage i vinterhalvåret. Anden forelæser i rækken er professor emeritus Carsten Thau. 

Til John Soanes hovedværker hører Bank of England, men bemærkelsesværdigt nok også arkitektens eget hus på Lincolns Inn Field i London, der står som da han boede der for to hundrede år siden. Soane er en hovedfigur i den engelske klassicisme. Forelæsningen indledes med en kort karakteristik af klassicisme, hvad er klassicisme, og hvorfor fik den en mægtig udbredelse i 1700- og 1800-tallet overalt i Europa, USA og de europæiske kolonier? 

Kort efter sin uddannelse kom Soane på studietur til Rom. Her arbejdede grafikeren og arkitekten G.B. Piranesi, der ikke mindst ernærede sig ved salg af prospekter over byen og dens ruiner. Piranesi er desuden ophavsmand til en række fængselsfantasier (Carceri d’Incenzione) visende overmægtige, teatralske rumsuiter, som udtrykker en eksistentiel kval, der har fået mange til at opfatte ham som den første moderne kunstner. Soane forbliver som mange arkitekter over Louis Kahn frem til nutidens amerikanske og europæiske arkitektskoler stærkt optaget af Piranesi.

Klassicismen besidder en patos af evighed, den er samtidig et selvfølgeligt udtryk for, at arkitekturen i hele den vestlige civilisation gør sig gældende som en dynamisk citatmaskine med netop de klassiske motiver fra oldtidens Vitruvius til renæssancens Palladio som udgangspunkt.

På Soane og Piranesis tid var de udøvende arkitekter også dem, der bedrev arkitekturhistorie. De målte op, beskrev, samlede og publicerede. Forelæsningen behandler samlerens psykologi, forholdet mellem disciplinære museer og private samlinger, desuden den arkæologiske passion (som den tog fart med udgravningerne i Pompeji), ligesom der ses på klassicerende værker i den moderne arkitektur.