Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

KADK udstiller på TENT i London

Dato
21.09.2017 - 24.09.2017
Adresse
Old Truman Brewery
Stand D03, Hall T1
Hanbury Street London

De unge designere fra KADK bruger kreativitet, teknologi og sofistikerede håndværkstraditioner til at gøre verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Mød 22 af dem på TENT i London, og se hvordan de har tacklet FN's 17 verdensmål i deres projekter. 

En bæredygtig emballageløsning i havsalt. En tøjkollektion der gør op med snærende og klichéfyldte kvinderoller. En møbelserie der anvender det overskydende fiskeskind fra lakseproduktion. Det er blot et par af de projekter, som KADK præsenterer på TENT 2017 i London.

Her kan man møde et hold unge designere, som i deres projekter alle har forholdt sig til FN's 17 mål for en mere bæredygtig verden. Med styr på både teknologisk kunnen og sofistikerede håndværkstraditioner giver de 22 designere hver deres bud på, hvordan verden af i morgen bliver bedre end verden af i dag. 

Hysteria - tøj med en dagsorden
Et af de projekter man kan se på TENT er Ragna Bjarnadottirs 'Hysteria', en tøjkollektion, der gør op med en snærende og stereotyp kvindeopfattelse og udforsker den moderne femininitet. Kollektionen illustrerer de sociale regler og konventioner som kvinder og piger verden over er underlagt hver eneste dag, og som er med til at fastholde dem i en underdanig, ikke-ligeværdig rolle.

Ragna Bjarmadóttir: Hysteria

Disconnected - zero waste, better taste!
I projektet Disconnected har Lea Adelsten Olsen skabt en serie smukke lædertasker – produceret med et minimum af materialespild og med et langtidsholdbart look. Bæredygtighed og læder går ellers sjældent hånd i hånd - men Lea har lavet
 en kollektion der både er langtidsholdbar i sit æstetiske udtryk og samtidig produceres på en måde, så stort set alle skindbidder bliver brugt. 

Lea Adelsten Olsen: Disconnected

Fiskeskind – fra spildprodukt til møbeltekstil
Helene Christina Pedersen har i sit projekt kastet sig ud i eksperimenter med spildproduktet fiskeskind. Ved at garve det og bruge det i møbelindustrien har hun upcyclet materialet til en brugbar ressource med æstetisk værdi - og med økonomisk og miljømæssig gevinst.
 

Helene Christina Pedersen: Fiskeskind

Reception og udstillingsåbning den 21. september kl. 17
KADK's udstilling åbnes med en reception, hvor den danske ambassadør, Lars Thuesen og rektor Lene Dammand Lund holder taler.