Kulturnat på KADK

Dato
12.10.2018
Tidspunkt
18:00 - 22:00
Adresse
Se den enkelte event
Pris
Adgang med kulturpas
KADK holder Kulturnat på Holmen og på Esplanaden. Velkommen!

Mød de nye talenter inden for arkitektur, design og konservering

Når efterårsmørket sænker sig, slår vi portene op. Velkommen til de gamle smedjer på den tidligere flådestation Holmen. Her kan du opleve udstillinger af nye talenter inden for arkitektur og design, hygge i caféen og slå et smut indenom det helt særlige bibliotek i Klejnsmedjen med udstilling, musik og boder, hvor studerende fra Design- og Arkitektskolen sælger nogle af deres kreative arbejder.

På Konservatorskolen på Esplanaden, kan du møde de studerende i deres værksteder, og høre om deres arbejde med bevaring af kultur- og naturarvsgenstande.

Kulturpas kan købes på KADK biblioteket fra ca. 1. oktober 2018.

KADK – Arkitekt- og Designskolen (Holmen)

KADK biblioteket, Danneskiold-Samsøes Allé 50, 1434 Kbh. K. Kl. 18.00-22.00

  • Designmarked
    Salg af smykker, postkort, plakater, muleposer, keramik mm. Unika lavet af studerende ved Kunstakademiets Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole.
  • Udstilling: Eksperiment, materialer og teknologi 
    af studerende på Kunstakademiets Designskole.

  • Duo Prometo spiller latinamerikansk
    Duo Prometo består af de to guitarister Cathrine Buch fra Danmark og Ricardo Hoyos fra Colombia. De spiller klassisk latinamerikansk musik, så loftet synger med. Kl. 19:30 - 20:30.

Udstillingshallen, Danneskiold-Samsøes Alle 53, 1435 København K. Kl. 18.00 - 22.00

  • Udstilling: Practice Futures - Building Design for a New Material Age
    Udstillingen fokuserer på teknologi i arkitektur og design, og viser 15 projekter af internationale ph.d.-studerende, der er med i det europæiske forskningssamarbejde 'InnoChain'. Kom og se fysiske prototyper, demonstrationer og digitale redskaber.

Festsalen, Danneskiold-Samsøes Alle 53, 1435 København K. Kl. 18.00 – 22.00

  • Erkendelsesformer og Praksis 
    Arkitekt- og designstuderende slår sig løs med materialer og vilde eksperimenter.

Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K

  • A Splash of the Orient – Harmony and Symmetry
    På Davids Samling viser Kunstakademiet Designskole mode med inspiration fra museets islamiske kunst. Tøjet er specielt designet af studerende fra Fashion Design til udstillingen i den islamiske samling. De studerende har dertil iscenesat en række modefilm, som vises i perioder i foredragssalen.

KADK – Konservatorskolen, Esplanaden 34, 1263 København K. Kl. 18.00 - 22.00

  • Kom og mød de studerende og hør dem fortælle hvordan man arbejder med bevaring af kultur- og naturarvsgenstande. Hele aftenen vil de i åbne værksteder vise, hvordan man arbejder med konservering og restaurering, og aftenen bliver krydret med spændende oplæg.