Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

NØW! på Northmodern: Få en smagsprøve på fremtidens danske design

Dato
13.01.2016 - 15.01.2016
Adresse
Northmodern
Stand En-001 - Schools and Talents
Center Boulevard 5
2300 København

30 nyuddannede og studerende fra Kunstakademiets Designskole giver på den danske Northmodern-messe en smagsprøve på, hvordan fremtidens danske design ser, når den formes af en ny generation.

Et tyngdetæppe, der skaber tryghed for demente, sygetransport, der redder liv i ekstreme vejrforhold, prisvindende spildesign, tilpasningsdygtige cykelhjelme til massivt voksende cykelkulturer og fleksible møbler til storbyernes voksende singleliv er bare nogle få eksempler på de 30 projekter, der indgår i udstillingen ”NØW!” lavet af studerende og nyuddannede fra Kunstakademiets Designskole ved KADK.

”NØW!” bliver udstillet 13.-15. januar 2016 på Northmodern - den internationale messe for innovativt design og livsstil i København. Mange af projekterne er allerede i produktion, nogle har vundet priser - og samlet set er ”NØW!” et udvalgt hold med de skarpeste tendenser fra Designskolens studerende og nyuddannede kandidater.

”NØW!” blev i 2015 udstillet på nogle af verdens førende designmesser i Milano og ved Tent London under London Design Festival.

 

NØW! på Northmodern
"NØW har været vist rundt om i Europa med stor succes, og derfor glæder vi os meget til at vise udstillingen for et internationalt publikum på Northmodern i København. Vi har oplevet en massiv international interesse for udstillingen og for vores studerende og kandidater. Dansk eksport inden for design og arkitektur er i vækst. Derfor er der også stor interesse for, hvad vores danske kunstneriske uddannelser har at byde på. Og hvad er bedre til at vise det end vores studerende og nyuddannede kandidater, der forholder sig til brugere, til omgivelserne, til ressourcer og til fremtiden?”, siger KADK's rektor Lene Dammand Lund. 

Northmodern-designmessen er inspireret af Danish Modern-bevægelsen og Københavns placering som en vigtig kulturdestination. Messen blander internationale talenters arbejde med skandinavisk design.