Ph.d.-forsvar: Materialeadfærd

Dato
15.11.2019
Tidspunkt
13:00
Adresse
KADK
Aud. 10. (A3) 68. st. tv.
Philip de Langes Allé 10
1435 København K
Pris
Gratis adgang

Stine Sundahl forsvarer sin ph.d.-afhandling: Materialeadfærd.

Dagsorden 

13:00 Velkomst og præsentation af ordstyrer, bedømmelsesudvalg og forfatter 

13:05 Stine Sundahl redegør for sin afhandling: Materialeadfærd 

13:50 Kort pause 

Ifølge bekendtgørelsen om forskeruddannelse kan lederen af forsvarshandlingen give auditoriet tilladelse til at komme med indlæg. Ønsker om dette skal tilkendegives over for lederen i pausen 

14:00 Courtney Coyne-Jensen, Lektor, Malmö Universitet, Sverige 

14:30 Ulrik Schmidt, Lektor, Roskilde Universitet, Danmark 

15:00 Kjeld Vindum, Lektor, KADK, København, Danmark (Formand for bedømmelsesudvalget) 

15:30 Eventuelle indlæg fra auditoriet

Bedømmelsesudvalget voterer og afgiver indstilling.

Afslutning 

Bedømmelsesudvalg
Courtney Coyne-Jensen Lektor, Urban Studies Department, Built Environment Unit, Malmö Universitet, Sverige 

Ulrik Schmidt Lektor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet, Roskilde, Danmark 

Kjeld Vindum Lektor, Institut for Bygningskunst og Kultur, KADK, København (formand for bedømmelsesudvalget) 

Hovedvejleder 
Nini Leimand Lektor, Institut for Bygningskunst og Teknologi, KADK, København

Niels Grønbæk Lektor, Co-vejleder, Institut for Bygningskunst og Kultur, KADK

Kasper Levin Ph.d., Institut for Mennesker og Teknologi, RUC Virksomhedsvejleder 

Carsten Damgaard Direktør for forskning og udvikling, Dansk Brand- og sikringsinstitut 

Afhandlingen udspringer af et ph.d.-studium finansieret af Innovationsfonden og Dansk Brand- og sikrings institut. Afhandlingen er udført ved Institut for Bygningskunst og Teknologi, KADK. 

Afhandlingen ligger til gennemsyn for interesserede på Biblioteket for Arkitektur, Design og Scenekunst, Danneskiold-Samsøes Allé 50, 1434 København K. 

Dansk resumé 

Træ som byggemateriale har igennem de seneste år fået nye roller. Dels har den teknologiske udvikling inden for træmaterialer (fx CLT) givet træ mulighed for at indgå i nye sammenhænge (fx høje huse), og klima, energi og ressourceproblematikker har givet træ i dets nye udformninger en ny aktualitet som et materiale, der kan være med til at løse nogle af disse problemer. Træets nye udformninger og nye sammenhænge bringer spørgsmål med sig af både byggeteknisk og arkitektonisk karakter. Særligt omkring brandsikkerhed – i relationer mellem træ og ild – støder forskellige agendaer og materialesyn sammen. Disse sammenstød har fremkaldt afhandlingens nødvendighed – at ændre og forskyde materialitetsbegrebet i arkitektur fra at være et begreb, der bruges om menneskers oplevelser med materialer eller materialers fysiske egenskaber som ressource til at være et materialecentreret begreb, der kan bruges om materielle processer i en decentraliseret og bredere forstand, der går ud over perception og adresserer materialers adfærd. 

Med udgangspunkt i relationen mellem træ og ild undersøger afhandlingen, hvordan det, at materialer vedblivende er i proces, viser sig i arkitektur. Jeg animerer begrebet om materialitet i arkitektur på en sådan måde, at materialet ikke kun tænkes som subjektiv oplevelse, men kan bruges til at tænke flere arkitektoniske aspekter med. 

Med udgangspunkt i Gilles Deleuzes idé om æstetikken som sanselighedens videnskab etableres et begreb om materialitet som sansning konstitueret igennem materielle eksperimenter, analyser og værker – på tværs af funktioner, begreber og sansninger. Dette materialitetsbegreb ses som mere end tilstande og udstrækninger ved et materiale, som andet end de sansninger, det fremkalder i et subjekt, som noget, der i sig selv sanser og etablerer substans. 

Materialer er ikke statiske, og jeg inkluderer deres dynamiske processer i begrebet om materialitet for at åbne for nye aspekter som fx brandsikkerhed og etik som en del af det æstetiske i arkitektur. 

Træ, ild og arkitektur er tæt forbundne gennem energi, og afhandlingen undersøger, hvilke nye opmærksomheder der kan foranlediges af et animeret materialitetsbegreb gennem undersøgelsen af disse energiske forbund. 

Jeg argumenterer for, at der med disse opmærksomheder åbnes nye aspekter af arkitekturen til et tidligere, primært mekanisk-teknologisk domæne. Materialers fysiske egenskaber studeres via deres adfærd, energimæssige dimensioner i arkitektur via kvalitative energisystemer, og der tænkes henimod at se bygningers brandsikkerhed som æstetik. 

Med materielle eksperimenter på Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) undersøges: ilden som funktion, ildens sansning som formgivende parameter og ilden som begivenhed og rum. Analyser af en række udvalgte cases animerer begrebet materialitet ved at fremhæve arkitekturens intensive dimensioner over for de ekstensive funktioner. Gennem værker opstår og fastholdes sansninger i materialet, og disse indgår som ikke-diskursive elementer i afhandlingen. 

Med dette skal afhandlingen præsentere én måde at gribe ikke umiddelbart tilgængelige aspekter af materialitet på. Det være sig den skjulte trækonstruktion bag gipsen eller træets diffusionsåbenhed – hvordan kan de spille en arkitektonisk rolle? Hvordan udtrykker de sig? Men også andre materialeaspekter. Materialers indlejrede energi, der spiller ind i materialets fabrikation og klimaregnskab, hvilken materiel arkitektonisk dimension har den? Dette er spørgsmål, som denne afhandling stiller, ikke med henblik på at give endelige svar, men for at åbne op og udvide måden, hvorpå materialer kan tilgås i arkitektur – gennem at studere materiel adfærd.  

English resumé 

Wood as a building material has recently taken on new roles. The technological developments in new wood materials (e.g. CLT) have given wood capacities to enter into new contexts (e.g. high-rise buildings). Further, the climate-, energy- and resource issues have given wood, in its enhanced configurations, a new actuality as a sustainable and renewable building material capable of addressing these issues. The new configurations and contexts of wood raise unprecedented and unanswered questions of both technical and architectural character. Especially regarding fire safety—the relation between wood and fire—different agendas and views on materials collide. These tensions confirm the necessity of this dissertation which lies in a shift in the understanding of materiality, from being a concept primarily focussing on the human experience with materials or the materials’ physical properties, to being a material-centred notion that can be used about material processes in a decentralised and wider sense, exceeding human perception and addressing material behaviour. 

Based on the relation between wood and fire, the dissertation explores how architecture reveals that materials are in a continuous process of becoming. I animate the concept of materiality in architecture in such a way that the material is not only thought of as subjective experience but can be used to explore a broader range of architectural aspects. 

Materials are not static. To include their inherent dynamic processes in the concept of materiality opens new aspects, e.g. fire safety and ethics, as part of the aesthetic in architecture. 

Based on Deleuze’s idea of aesthetics as the science of sensation, a concept of materiality as sensing is established, constituted through material experiments, analysis and artistic works; across functions, concepts and sensations. This concept of materiality is seen as more than conditions and extensions of a material, as something beyond the senses it triggers in a subject, as something that in itself senses and establishes substance. 

Wood, fire and architecture are closely connected through energy. Through an investigation of these connections the dissertation explores which new awarenesses an animated concept of materiality can give rise to. 

I argue that these awarenesses open new aspects of architecture towards formerly primarily mechanical-technological domains. Material behaviour accesses the physical properties of materials through their behaviour, and energetic dimensions in architecture via their qualitative energy systems and open up for thinking towards fire safety of buildings through the aesthetic. 

With material experiments at the Danish Institute of Fire and Security Technology (DBI) the project explores fire on three levels: fire as function, the sensing of fire as a form-giving and form-finding parameter and fire as event and space. Analysis of a series of selected cases animates the concept of materiality by enhancing the intensive dimensions of architecture opposite the extensive functions. Senses emerge and are being retained in and through artistic works and they figure as non-discursive elements of the dissertation. 

With this the dissertation will present one way to grasp the not directly accessible aspects of materiality. How can these more elusive qualities, such as the hidden wood construction behind the plaster boards or the diffuse porous property of the wood, play an architectural role? How can materiality be expressed? What material architectural dimensions does the embedded energy of materials, decisive in the fabrication of materials and for environmental reports, possess? I pose this question, not to give final answers, but to open up and expand the ways in which materials are addressed in architecture – through exploring material behaviour.